Se afstemningsresultater: Hvem vinder NFL 2006/07

Stemmeafgivere
49. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • Miami Dolphins

    1 2.04%
  • New England Patriots

    6 12.24%
  • Pittsburgh Steelers

    6 12.24%
  • Baltimore Ravens

    1 2.04%
  • Cincinnati Bengals

    5 10.20%
  • Cleveland Browns

    0 0%
  • Indianapolis Colts

    2 4.08%
  • Jacksonville Jaguars

    0 0%
  • Denver Broncos

    3 6.12%
  • Kansas City Chiefs

    0 0%
  • Oakland Raiders

    0 0%
  • San Diego Chargers

    1 2.04%
  • Dallas Cowboys

    0 0%
  • New York Giants

    3 6.12%
  • Philadelphia Eagles

    0 0%
  • Washington Redskins

    0 0%
  • Chicago Bears

    1 2.04%
  • Detroit Lions

    0 0%
  • Green Bay Packers

    4 8.16%
  • Minnesota Vikings

    0 0%
  • Tampa Bay Buccaneers

    2 4.08%
  • Carolina Panthers

    5 10.20%
  • Atlanta Falcons

    0 0%
  • New Orleans Saints

    0 0%
  • Arizona Cardinals

    0 0%
  • Seattle Seahawks

    3 6.12%
  • St. Louis Rams

    1 2.04%
  • San Francisco 49ers

    3 6.12%
  • Buffalo Bills

    1 2.04%
  • Titans, Texans eller Jets

    1 2.04%
Viser resultater 1 til 9 af 9

Emner: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,274

    NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    Ja, så kom vi i nat igang med denne sæsons NFL. De forsvarende mestre, Pittsburgh Steelers, vandt 28-17 over Miami Dolphins, der af mange, deriblandt mig selv, forventes at blive én af denne sæsons mange bud på en Superbowl deltager eller i det mindste "bare" til playoff.

    Af andre kandidater kan der f.eks. nævnes Seahawks, Colts, Bengals, Broncos, Patriots og Panthers. Men hvem er tror du vinder?

    Personligt tror jeg på Panthers. Vi så dem sidste år være forrygende og kom helt til NFC finalen. Hvis Steve Smith kan holde det fantastiske niveau han havde sidste år, samtidig med Delhomme har fået en ny receiver af høj klasse (Keyshawn Johnson) han kan kaste den til, så kan Panthers passing offence blive meget meget spændende at følge. Det er dog ikke meget mere spændende end deres rushing offence hvor de nu har en duo på runningback pladsen i DeShaun Foster og stortalentet DeAngelo Williams. Den offensive linie ser også fornuftig ud, med meget få ændringer i forhold til sidste sæson, og hvor ingen af ændringerne er nogen betydelig svækkelse. Snarere tværtimod.

    Defensiven ser også - som altid i Carolina - meget stærk ud, så jeg ser ingen grund til at Carolina ikke skulle være et godt bud på en superbowl vinder.

    Jeg er nødt til at lægge nogle af de - formodentlig - dårligere hold sammen, da der ikke er nok afstemnings muligheder.
    --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    For lige at kaste lidt lys over de forskellige hold, og de grupper de spiller i vil jeg i løbet af lørdagen og søndagen skrive en smule om de forskellige hold/grupper. Vi starter med NFC:

    NFC East
    NFC East består af Dallas Cowboys, New York Giants, Washington Redskins og Philadelphia Eagles.

    Dallas Cowboys: Cowboys sluttede sidste år med 9-7, hvilket gav dem en 3. plads i NFC East hvor de kun var én sølle sejr fra 2. pladsen og playoff for den sags skyld.
    Deres mest iøjnefaldende signing siden sidste sæson er med afstand den noget kontroversielle superstjerne, Terrell Owens. Det var også netop hans kontroversielle adfærd. Han blev således suspenderet af hans eget hold, Eagles, efter han havde kritiseret Eagles' organisation for ikke at markere hans touchdown nummer 100 i NFL. Derudover udtalte han også at Eagles ville have været ubesejret hvis de havde haft Green Bay Packers' quarterback, Brett Favre, istedet for Donovan McNabb. Om ikke andet er han en fantastisk spiller, som Cowboys nok skal få gavn af.

    Hans ankomst vil komme til at give mere plads til spillere som tight end'en Jason Witten og receiver Terry Glenn, hvilket jeg er sikker på den rutinerede quarterback Drew Bledsoe nok skal gøre gavn af. Desværre for Cowboys skal det dog siges at de har måtte sige farvel til et par rigtig gode spillere i form af Keyshawn Johnson og Larry Allen (der har været i pro bowl mange gange).

    Alt i alt er det et ganske udmærket hold, men jeg tager det ikke for givet at de kommer i playoff.

    New York Giants: Giants sluttede med 11-5 sidste år, og dermed vandt de NFC East.
    Giants har en god offensiv med spillere som Barber, Plaxico Burress, Armani Toomer, Shockey og Eli Manning, mens de i draften valgte den unge talentfunde receiver, Sinorice Moss. Sidstnævnte kommer dog næppe til at spille den store rolle på nuværende tidspunkt. På det defensive plan kan man nok godt forvente en del sacks mod de hold Giants støder ind i, for Giants råder nemlig over 2 pro bowler defensive ends i Michael Strahan og Osi Umenyiora. Derudover har Giants forstærket sig med såvel linebackeren Lavar Arrington som cornerbacken Sam Madison der er blevet hentet i Dolphins. Begge to er også tidligere pro bowlers.

    Alt i alt ser Giants stærke ud med flere profiler, men de har dog også visse svagheder.

    Washington Redskins: Sluttede 10-6 sidste sæson, og kom i playoff via et wildcard.
    Redsking viste sidste år, at de har en fantastisk defensiv, men der var en del offensive mangler. Det så vi blandt andet da Redskins mødte ind i Buccaneers i wildcard weekenden, og vandt kampen 17-10 på trods af deres offensiv kun skabte sølle 120 yards i løbet af hele kampen. Med andre ord var det udelukkende grundet deres defensiv de kom helskindet igennem dén kamp. Blandt receiverne var Santana Moss således den eneste reele trussel mod modstanderne sidste år, men det har Redskins fået rettet op på nu. De har nemlig forstærket sig med Randle-El fra Steelers, der godt nok ikke var den receiver der modtog bolden mest i Steelers, men stadig er en rigtig god spiller. I deres offensiv skal man heller ikke glemme de har Clinton Portis.

    Alt i alt ser også Redskins stærke ud, og kommer nok også til at få omkring det samme antal sejre som sidste sæson.

    Philadelphia Eagles: Sluttede med 6-10 sidste år.
    I sidste sæson var det hele et stort rod i Philadelphia, ikke mindst pga. føromtalte sag med Terrell Owens. Eagles havde reelt en trup der kunne komme i playoff, men det hele væltede fuldstændig så Eagles der ellers de senere år har været stabilt i toppen af NFC pludselig var et middelmådigt hold. Nu er Owens kommet væk, så de kan forhåbentlig få noget mere ro i Philadelphia, for så har de fortsat et hold der kan spille med om playoff. Udover de interne problemer sidste år så Eagles forsvar heller ikke så godt ud, men det skulle der være rettet op på ved blandt andet at hente defensive end Darren Howard og rookien Brodrick Bunkley.

    Jeg tror ikke det er et potentielt superbowl hold, men de kan godt kæmpe med om en plads i playoff - også selvom NFC East ser meget stærk ud i år.

    NFC North

    Består af: Green Bay Packers, Detroit Lions, Minnesota Vikings og Chicago Bears.

    Green Bay Packers: Sluttede 4-12 sidste år.
    Jeg kan lige så godt lægge ud med at sige det: Packers skal man ikke regne med i år. Packers er mit hold, så der er intet jeg hellere vil se end en god afskedssæson til Brett Favre. Sidste sæson tabte Packers hele 7 gange med 7 point eller under, og havde et hav af skader gennem hele sæsonen, hvilket gjorde at blandet andet en Samkon Gado, der var undraftet, fik en masse spilletid og faktisk overraskede positivt. Så alt taget i betragtning var sæsonen måske ikke så katastrofal som den umiddelbart løb, rent spillemæssigt altså. Resultatmæssigt var det den eneste sæson i Favre's Green Bay karriere han har tabt flere kampe end han har vundet. Det har måske også været en medvirkende faktor til Favre valgte at tage denne sæson med også, på trods af flere "eksperter" har dømt ham over-the-hill. Han vil rette op på sidste sæson, men det bliver godt nok svært. Javon Walker smuttede, som man havde forventet, så tilbage står Packers med én rutineret og dygtig receiver i Donald Driver, men det halter lidt med alternativer til ham. Godt nok har Robert Ferguson ofte været omtalt som lovende, men faktum er at han aldrig har bevist noget, så håbet må være Greg Jennings som Packers valgte i årets draft (2. runde så vidt jeg lige husker). På runningback pladsen har Packers en spiller af virkelig høj kaliber i Ahman Green, men problemet er bare at han altid døjer meget med skader. Derfor kunne Packers godt bruge en virkelig god 2. runningback, men der skal det stå i det uvisse om Gado kan fortsætte de gode takter fra sidste sæson. Men tiltrods for offensiven var det største problem i sidste sæson, så er det primært defensiven der er blevet forstærket. Ind er kommet Ryan Pickett (defensive tackle), Marquand Manuel (strong safety) og Charles Woodson (cornerback) på free transfers mens Barnett i den kommende sæson får hjælp til linebacks positionerne fra Abdul Hodge og kæmpetalentet A.J. Hawk man brugte sit 5. pick overall på i årets draft. Så faktisk ser Packers meget stærke ud i forsvaret, når man kigger isoleret på de foretrukne, men der mangler noget kvalitet hos de næste i rækken.

    Detroit Lions: Sluttede med 5-11 sidste sæson
    Lions har sendt Joey Harrington til Miami efter han blev endnu en af deres seneste mange år høje valg i draften, som har skuffet. Ind er istedet for kommet Jon Kitna, men med al respekt for ham, så kan jeg ikke se at han skulle være en mand der kan føre Lions til playoff kampene. Derudover har Lions hentet Corey Bradford fra Texans, men heller ikke han er ligefrem en superstjerne der fører holdet mod nye højder. Det har dog været nødvendigt at hente en receiver, for Charles Rogers og Mike Williams der begge var 1. rundevalg i sin tid er røget helt væk fra holdets depth chart. Desuden har Lions ansat Marinelli som deres nye headcoach, så Lions kan godt være forvandlet når vi får dem at se igen. Jeg har bare svært ved at se holdet komme i nærheden af playoff, omend det dog skal siges jeg heller ikke kender så meget til holdets styre.

    Minnesota Vikings: Sluttede 9-7
    Vikings skuffede igen sidste år. Efter at have hentet store spillere som f.eks. Darren Sharper hos ærkerivalen Packers (det gjorde ondt det skifte!) var der endnu engang store forventninger til Vikings. Det endte dog med Cullpepper blev skadet, og aldrig kom til at spille for Vikings igen efterfølgende, da han nu er sent til Miami Dolphins. Generelt spillede de bare ikke op til det niveau deres trup havde potentiale til. Synd for dem, jeg var godt tilfreds :-) Efter Daunte Culpeppers afgang til Dolphins er Brad Johnson nu starter i Vikings, og han skal da nok spille stabilt udmærket for dem, men nogen Big Ben, Tom Brady eller Favre er han altså ikke. Den største signing Vikings har foretaget sig er med afstand Steve Hutchinson. Manden der i mange år har sørget for plads til Shaun Alexander i Seahawks skrev under på en rekord stor kontrakt, og han skal skam nok blive en kæmpe gevinst for Vikings. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Generelt set synes jeg det ser fornuftigt ud i Minnesota, på trods af Burleson også er smuttet, men længere end en plads i wildcard weekenden kan jeg ikke forestille mig.

    Chicago Bears: Sluttede 11-5
    Storfavorit til at vinde NFC North endnu engang. Dels fordi NFC North er så svag som den er, og dels fordi Bears' forsvar er ligaens måske allerbedste. De stiller op med præcis de samme startere som i sidste sæson, så de har spillet mere sammen end deres modstandere. Deres program er meget let netop fordi de er i gruppe med de 3 ovennævnte hold, så de får det nemt i regular season. Skal de længere end de nåede sidste år skal der dog ske mirakler, for lige så vel som deres forsvar er suverænt, så er deres offensiv ganske enkelt ikke god nok til jeg kan forestille mig de kan gøre noget når modstanderen hedder Indianapolis Colts eller Carolina Panthers.

    NFC South:

    Består af: Carolina Panthers, Tampa Bay Buccaneers, Atlanta Falcons og New Orleans Saints.

    Carolina Panthers: Sluttede 11-5 sidste sæson
    Som nævnt i det første indlæg er Carolina mit eget bud på året superbowl vinder. DeShaun Foster har tidligere været plaget af skader, men i DeAngelo Williams har man fået en - indtil videre - back up der kan nå meget langt i sin NFL karriere. Pro bowl er bestemt ikke uden for rækkevidde, hvis han lever op til det potentialle han viste i college. Med en udmærket offensiv linie bør han også få den støtte han kan få. Receiver duoen i Steve Smith og Keyshawn Johnson fåes heller ikke meget bedre, så der er bestemt muligheder for Delhomme. Deres defence var en af ligaens bedste sidste år - som de også har tradition for i Carolina - og den ser ikke dårligere ud i denne sæson. Ja, nu blev det lidt af en gentagelse fra det første indlæg i tråden, men jeg synes det var på sin plads også at have en lille beskrivelse af dem hér.

    Tampa Bay Buccaneers: Sluttede 11-5 sidste sæson.
    Først og fremmest er det vigtigt for Bucs at de fortsætter med at have et godt tag på Falcons, som de slog med 3 point i begge deres indbyrdes opgør sidste sæson. NFC South kan blive meget tæt, omend jeg naturligvis tror Panthers vinder NFC South, men Falcons er et af de hold som Bucs skal kæmpe med om en wildcard plads, og derfor kan det blive altafgørende de vinder netop dé kampe. Bucs forcer har på ingen måde ændret sig siden sidste sæson: forsvaret er ekstremt stærkt, men offensiven kan der stilles spørgsmålstegn ved. Som quarterback har de den unge Chris Simms der nu skal bevise han har hvad der skal til. Han fik en udmærket sæson sidste år da han overtog quaterback pladsen, men der var bestemt stadig plads til forbedring. Den receiver de kan forvente mest af er den rutinerede Joey Galloway, men også der burde Bucs have haft bedre for at være et potentielt superbowl hold. En god runningback har de derimod i form af Carnell Williams der blev valgt til årets offensive rookie sidste år. Kan han holde sig skadesfri kan han meget vel gå endnu en stor sæson i møde. Jeg tvivler på de når længere end den første uge i playoff.

    Atlanta Falcons: Sluttede sidste sæson med 8-8
    Falcons har en af ligaens allerstørste profiler i Michael Vick, men for at være helt ærlig, så mener jeg ikke hans tilstedeværelse er lutter positiv for Falcons. Dels kan Vick godt blive bedre til at kombinere sit spil bedre så han kaster oftere, og dels kunne han i det hele taget godt blive meget bedre til at kaste. Atlanta har brugt meget på at forstærke deres passing offence ved de sidste to år at vælge en receiver i første runde af draften, men lige lidt har de hjulpet. Ingen af dem har fundet ind i et godt sammarbejde med Vick. Om det bliver anderledes i år skal jeg ikke kunne sige, men jeg ser det som en nødvendighed hvis Falcons skal komme videre fra at være et godt hold - til at være superbowl potentiel. Deres forsvar var heller ikke særlig imponerende sidste år, men der har Falcons forstærket sig med først og fremmest Lawyer Milloy der er en fantastisk safety, defensive tackle Grady Jackson og defensive end John Abraham. Alle tre vurdere jeg til at blive klare forstærkninger.

    New Orleans Saints: Sluttede sidste sæson med 3-13
    Saints opnår intet i år. Der er ikke mange i NFC der har et hårdere program end Saints, og Drew Brees samt Reggie Bush er bestemt gode forstærkninger, men dels skal Bush ikke toppe allerede nu, og dels er det ganske enkelt ikke nok til at løfte Saints fra sidste sæsons lave niveau. Bush er forøvrigt heller ikke starter allerede, det er Deuce McAllister derimod, hvilket altså efterlader et indtryk af Saints har en rigtig god runningback duo, det er bare ikke nok. Den offensive linie er ikke noget at råbe hurra for, og det kan meget vel blive det der gør at Bush, Deuce og Brees ikke lever op til deres fulde potentiale. Dog er linien heller ikke katastrofal ringe, hvilket man derimod kan sige om deres defence. Sidste sæson var der kun 4 hold der fik flere point imod sig end Saints, og specielt ved deres defensive ends mangler Saints meget for at kunne forbedre den statistik betragteligt.

    NFC West

    NFC West består af: Seattle Seahawks, Arizona Cardinals, St. Louis Rams og San Francisco 49'ers

    Seattle Seahawks: Sluttede sidste sæson med 13-3
    Siden superbowl blev spillet har Seahawks mistet 2 spillere, som jeg synes var vigtige for dem. Joe Jurevicius var ikke en stor profil som sådan, men altid et godt target Matt Hasselbeck kunne kaste til. Steve Hutchinson var derimod ikke bare en god spiller at have, han var decideret vigtig. Meget bedre guard får man ikke, og Steve var i sandhed en af grundene til Shaun Alexanders utrolige sæson. Dét tab er stort, men Seahawks er stadig ikke dårlige på guard positionerne, og Shaun Alexander er som bekendt fra en helt anden verden, så han skal nok skaffe masser yards og touchdowns, med eller uden Steve. Som erstatning for Joe Jurevicius har Seahawks hentes Burleson der må anses som en fuldgod erstatning. Sidste års helt store defensive oplevelse, Lofa Tatupo, får i den kommende sæson hjælp fra linebackeren Julian Peterson fra 49'ers, og det kan blive en meget god signing. Seahawks må igen i år være storfavorit til at vinde NFC West, og er også et meget godt bud på en superbowl deltager.

    Arizona Cardinals: Sluttede sidste sæson med 5-11
    Cardinals var en af sæsonens helt store skuffelser sidste år. Forsvaret var på ingen måde dårligt, og offensive havde også visse kvaliteter. Dybden viste sig dog for tynd, da Cardianals blev ramt af skader. Nu har de imidlertid lavet den i mine øjne perfekte signing i Edgerrin James. Den største mangelvare hos Cardinals var en runningback der lavede touchdowns, ikke mindst i redzone var Cardinals simpelthen for dårlige. James stormede derimod fremdad i Colts, og var en af ligaens bedste runningbacks, nu skal han blot overføre det til Cardinals, for de er et potentielt playoff hold. Den offensive linie var dog også en grund til de manglende russhing touchdowns, og også der er holdet forstærket. Guarderne Milford brown og rookien Deuce Lutui tilføjer Cardinals bredde og kvalitet på den offensive linie. Jeg tror Cardinals går en god sæson i møde, men Seahawks når de ikke op til. Kunne meget vel få en af wildcard pladserne.

    St. Louis Rams: Sluttede med 6-10 sidste sæson
    Jeg tror ikke på mere end en middelmådig sæson for Rams. De har fået ny headcoach i den noget urutinerede Scott Linehan, mens han får hjælp af Fiery Jim Hasslett der får til opgave at rette op på det forsvar der mildest talt ikke var imponerende i sidste sæson. De har et par udmærkede offensive våben i Marc Bulger og Steven Jackson, der ikke hører til NFLs absolutte top, men stadig gode spillere. De har derimod en receiver som jeg synes er formidabel i form af Torry Holt mens Isaac Bruce også er en ganske habil receiver, så det står bestemt ikke skidt til i offensiven, men defensiven tvivler jeg på er stærk nok hvis de vil spille playoff, selvom de har signing af Whiterspoon.

    San Francisco 49ers: Sluttede sidste sæson med 4-12
    Det traditionsrige hold kan godt få endnu en hård sæson. Holdet er igang med en opbygningsfase med mange unge og uerfarne spillere, som ikke skal toppe endnu. Alex Smith er et eksempel. Sidste års 1. pick overall havde lidt vanskeligheder i sin første sæson, men det er helt normalt at quaterbacks har det som rookies. I år skal han så bevise han har hvad der skal til, og det bliver bestemt meget spændende at følge for der er ingen tvivl om hans talent er stort. Han har bare ikke haft særlig mange receivers at gå til, hvorfor 49ers signing af den tidligere Browns-spiller Antonio Bryant der formentlig vil blive Smith's foretrukne target. 2. års runningbacken Frank Gore bliver førstevalg på sin position oven på den gode start på NFL karrieren han fik sidste år. Tabet af Julian Peterson kan også blive stort for 49ers, men generelt skal man bare se dem som et hold der er ved at bygge op, og som har nogle spændende spillere - som har et stykke tid endnu før de skal toppe.

    Da indlægget blev for langt midt i AFC North har jeg valgt at dele AFC og NFC op i 2 indlæg.
    Sidst redigeret af JM : 11.09.06 kl. 20:54

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,274

    Re: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    AFC

    AFC East:

    AFC East består af: Buffalo Bills, New York Jets, New England Patriots og Miami Dolphins

    Buffalo Bills: Sluttede sidste sæson med 5-11
    Efter Buffalo endnu engang var elendige i sidste sæson valgte man at lave en storvask som først og fremmest gik udover staben. Headcoach, defensive kordinator og offensive kordinator røg alle. Ind er kommet blandt andet Marv Levy der er en legende i netop Buffalo Bills, men stoppede i 1997 som den mest succesrige coach i Bills historie, hvor de blandt andet var i 4 superbowls i træk - nu er han blevet 80 år. Hans start hos Bills var der dog mange der rynkede lidt på næsen af da han med sit 8. pick overall i året draft valgte Donte Whitner. Det undrer mig stadig man ikke tradede ned i draften, hvis man virkelig var så interesseret i Whitner. Bills offensiv er ikke noget der skræmmer på trods af man sådan set valgte at bruge en del penge på en receiver - nemlig P. Price, der har skuffet fælt de seneste sæsoner. Nogen særlig god QB har de heller ikke, så de må sætte meget lid til runningbacken McGahee. Deres offensive line er også dårlig, eller det er måske endda slet ikke hårdt nok ord til at beskrive dén linie. Forsvaret var også meget meget ringe i sidste sæson, og siden da har man sendt Lwyer Milloy væk. Jeg vil være overrasket hvis Bills forbedrer sidste sæsons statistik på 5 sejre.

    New York Jets: Sluttede sidste sæson med 4-12
    Jets 2 vigtigste spillere blandt de offensive krafter er Chad Pennington og Curtis Martin. Problemet er bare at begge spillere er meget plaget af skader, og deres backup har ikke særlig højt niveau. Allerede inden sæsonstart ser det også meget negativt ud, for Curtis Martin har fået sig en langtidsskade, så Jets kan se frem til at have en del problemer på runningback pladsen. De er heller ikke godt besat på receiver pladserne, og deres offensive line kan man også stille spørgsmålstegn ved. Sidste sæson var den helt katastrofal, hvorfor Jets i årets draft valgte både D'Brickashaw Ferguson og Nick Mangold. Utvivlsomt det bedste Jets kunne gøre i draften, men nu skal vi huske på det er rookies vi snakker om, så vi skal nok ikke forvente de løser Jets problemer i denne sæson. I defensiven er Ty Law sendt videre, så Jets er blevet svækket på cornerback pladsen, så hele konklussionen omkring Jets må blive at de kan se frem til endnu en elendig sæson, men i det mindste skal de spille mod Bills to gange, hvor vi kan se frem til 2 kampe på noget af det laveste niveau vi får at se i NFL.

    New England Patriots: Sluttede sidste sæson med 10-6
    Patriots er måske ikke på det helt samme niveau, som da de var NFLs altdomminderende hold for bare et par år tilbage, men det er stadig et rigtig godt hold. Ikke mindst Tom Brady kan man altid forvente en rigtig god indsats fra, hvilket han da også beviste sidste år hvor Patriots var plaget af skader gennem hele sæsonen - også i offensive, men Tom Brady holdt niveau uanset hvilke receivere han havde til rådighed. Patriots bedste receiver, Deion Branch, har dog haft nogle problemer med at få en kontrakt han stiller sig tilfreds med i Patriots, og han er i allerhøjeste grad en god mand at have. 2 af de store spillere fra de seneste års æra er også væk, nemlig sack-mesteren Willie McGinest og kickeren Vinatieri der har haft en yderst afgørende rolle i Patriots' vindende superbowls. Patriots som helhed skal man dog ikke kimse af, og det kan meget vel blive et hold der går meget langt.

    Miami Dolphins: Sluttede sidste sæson med 9-7
    Dolphins startede sidste sæson katastrofalt, ikke mindst pga. en QB i Gus Frerotte som aldrig nogensinde har haft niveau til at være starter på et hold med ambitioner. Miami Dolphins formåede dog sidst på sæsonen at rejse sig, og siden da har man skiftet netop føromtalte Frerotte ud med superstjernen Daunte Culpepper. I ham har man endelig fundet en QB der kan lukke det hold Dolphins har haft siden Dan Marino trak sig tilbage. Det kan meget vel vise sig at være det sidste Dolphins manglede for at blive et potentielt superbowl hold, for man er i besiddelse af gode receivere, god runningback, god offensive line der har fået tilgang af L.J. Shelton og forsvaret er også ok, omend der er plads til forbedring.

    Kort sagt har vi i AFC East to hold der blandt de dårligste overhovedet i NFL, og to der kan vise sig at være blandt de bedste.

    AFC North

    AFC North består af: Pittsburgh Steelers, Baltimore Ravens, Cincinatti Bengals og Cleveland Browns

    Pittsburgh Steelers: 11-5
    Sidste års superbowl vinder ser hverken dårligere eller bedre ud. Jerome 'The Bus' Bettis indstillede som bekendt karrieren efter superbowl triumfen men i selvsamme sæson dukkede Willie Parker op som et lyn fra en klar himmel, og var efter min mening rent faktisk MVP i netop den superbowl. Deuce Staley er også en god backup og en lidt anden type end Willie Parker der på ingen måde minder om bussen. Antwan Randle-El er også væk, men heller ikke han er det store tab for Steelers. Et tab er derimod - det næste stykke tid - Ben Rothlisberger der mildest talt har haft en hård sommer. Først var han ude for en motorcykel ulykke der var ved at koste ham livet, men han kom overraskende hurtigt tilbage for så lige inden sæsonstart at begynde og kaste op samtidig med han havde ondt i maven. Det viste sig han skulle have fjernet blindtarmen, så han er sat tilbage igen. Indtil han er klar vikarierer Charlie Batch som QB, og han gjorde det såmend rigtig flot mod Dolphins. Steelers kan sagtens komme langt igen i år.

    Baltimore Ravens: Sluttede sidste sæson med 6-10
    Siden sidste sæson har Ravens skiftet QB, ved at signe Steve McNair der er tidligere pro bowl spiller. Først og fremmest er McNair en langt bedre kaster end forgængeren Kyle Boller, og dels er han langt bedre til at løbe med bolden. En klar forstærkning der løser Ravens QB-problem. I forvejen havde Ravens Derrick Mason der tidligere har haft et godt samarbejde med McNair i Tennese Titans. Problemet er så bare, at McNair næppe vil få meget støtte af den offensive linie der er blandt de dårligste i NFL. De bliver nødt til at forbedre sig betragteligt hvis Jamal Lewis - der ellers er en rigtig god runningback - skal komme frem til nogle touchdowns. Hvor offensiven halter lidt, så er defensiven rigtig stærk. Det skal nok redde Ravens fra at blive til grin, så umiddelbart vil jeg tro Ravens igen i år slutter med lige omkring de 6-7 sejre.

    Cincinnati Bengals: Sluttede sidste sæson med 11-5
    Carson Palmer, Chad Johnson og Rudi Johnson. Det er de 3 profiler i Bengals offensiv, som kan føre Bengals frem mod en stor sæson, for alle 3 er blandt de absolut bedste på deres respektive positioner. Dertil hører det, at Bengals defensiv er helt fantastiske til at lave recovers på modstandernes fumble og endnu bedre til at lave interceptions. Det skaber mange turnovers til Bengals fordel, hvilket ofte er det afgørende i professionel football. Den offensive linie er også værd at tale om, for sidste år var det den O-line i NFL der tillod færrest sacks på sin QB. Kort sagt er Bengals altså et meget komplet hold, som kan få problemer hvis Palmer får skadesproblemer efter sidste sæsons skade i slutningen af sæsonen. Hvis han holder sig 100 % klar gennem hele sæsonen, så er de et meget hold bud på en AFC vinder.

    Cleveland Browns: Sluttede sidste sæson med 6-10
    Browns går en lovende sæson i møde. Før sidste sæson hentede Browns Romeo Crennel, der var defensive kordinator under 3 superbowl sejre i Patriots, og han fik 6 sejre i sidste sæson, med et på papiret meget svagt Browns hold. I år har han bygget videre på det hold ved blandt andet at signe vindere som Joe Jurevicius, Willie McGinest og Ted Washington, der alle har en superbowl ring. Deres quaterback Charlie Frye viste lovende takter sidste sæson, og han får 3 primære targets at kaste efter i Joe Jurevicius, Braylon Edwards og Kellen Winslow Jr. Reuben Droughns er derudover en glimrende running back at have til russhing offense. Angrebslinien er også forstærket før denne sæson, og i det hele taget ser det hele udmærket ud i Browns. De når næppe playoff, men de har forbedret sig væsentligt siden sidste år.

    AFC South

    AFC South består af: Houston Texans, Indianapolis Colts, Jacksonville Jaguars og Tennessee Titans

    Houston Texans: Sluttede sidste sæson med 2-14
    I slutningen af sidste sæson kunne man som Texans fans sagtens have gået og håbet på Texans ville slutte som det dårligste hold, og det gjorde de. Grunden til jeg selv havde håbet på en sidsteplads hvis mit hold var i Texans sted (og det var mit sådan set næsten...) var at det ville give dem ret til at starte NFL draften anno 2006, da det ville give dem "once in a life time"-talentet Reggie Bush. Manden der var så suværen i college at spørgsmålet om hvordan han ville klare sig i NFL ikke gik på om han havde hvad der skulle til for at begå - men nærmere om han kunne blive den største running back i NFLs historie. Problemet for Texans fans er så bare nu, at Texans valgte at lade Reggie Bush gå og drafte defensive end Mario Williams med deres 1. pick overall. Lidt af en sensation, men sådan gik det. Netop derfor kan man med rette forvente der vil være meget store krav til Mario Williams, for nu skal han bevise at han var et bedre valg end Reggie Bush. Texans har dog alligevel forstærket sin offensiv ved at hente den 3-dobbelte receiver, Eirc Moulds. Derudover har de også den talentfulde Andre Johnson der måske kan få sit rigtige gennembrud i år, netop fordi Moulds sandsynligvis trækker mere opmærksomhed. Tilgangen af Mario Williams giver iøvrigt også god mening, når man tænker på at Texans sidste år havde det næstdårligste forsvar i NFL. Det er hvad Mario Williams sammen med en anden nyankommen defensive end, Anthony Weaver skal rette op på. Jeg vil gerne klappe af de to hvis de får rettet op på Texans forsvar, men jeg tror ærlig talt ikke på de kan gøre det. Alt andet end lige er Texans stærkere end sidste år, men der mangler stadig en del før de er andet end et af de dårlige hold i NFL.

    Indianapolis Colts: Sluttede sidste sæson med 14-2
    De seneste 2 år har der været god grund hos modstander til at tænke "hvordan skal vi dog stoppe det Colts angreb?". Ikke alene har Peyton Manning været i en klasse for sig selv, Colts har også glimrende receivere og har dermed ligaens måske bedste passing offence. Indtil nu har Colts også haft et giftet våben langs jorden i form af running backen Edgerrin James der er en af de absolut bedste, men som nævnt i indlægget om NFC er han skiftet til Arizona Cardinals. Et stort tab for Colts der nu må satse på den ganske habile running back, Dominic Rhodes, og rookien Joseph Addai. Begge to er rigtig gode, og sidstnævnte kan også på sigt blive en NFL profil, men på nuværende tidspunkt har ingen af dem James' niveau. Bortset fra det er både Colts defence og offensive line rigtig godt, så Colts skal nok endnu engang få en fremragende sæson. AFC South skal de ihvertfald nok vinde.

    Jacksonville Jaguars: Sluttede sidste sæson med 12-4
    Jacksonville Jaguars har formået at holde på næsten samtlige startere fra sidste sæson, hvor det gik meget meget godt. Byron Leftwich, quarterbacken, havde en rigtig god sæson i 2005, og ser meget lovende ud hvis han kan fortsætte den udvikling han havde der. Den helt store stjerne er han dog ikke, og en stjerne receiver har han heller ikke længere at gå efter. Det betyder dog slet ikke at det ser dårligt ud på receiver pladserne for der har Jaguars 2 unge lovende spillere i Ernest Wilford og Matt Jones, mens der også tidligere har været store forventninger til Reggie Williams der ligeledes stadig er ung. Desuden valgte Jaguars i draften at signe tight end Mercedes Lewis som Leftwich roligt kan kaste den til. Den offensive linie har plads til forbedringer i forhold til 2005 og jeg tror også den vil vise sig som forbedret. Forsvaret er også ganske udmærket. Desuden har de en god running back i Fred Taylor, som helst skal holde sig skadesfri hvis Jaguars skal komme langt.

    Tennessee Titans: Sluttede sidste sæson med 4-12
    I forhold til sidste sæson er holdets største profil det seneste årti, Steve McNair fundet. Og da manden der på sigt skal afløse ham, Vince Young, kun er rookie i denne sæson er det de to rutinerede Billy Volek og Kerry Collins der i første omgang skal kæmpe om pladsen som 1. valg på QB pladsen. Vince Young skal dog nok få en smule spilletid hist og pist alligevel. Titans er også godt besat på running back pladsen med såvel Chris Brown som Travis Henry og rookien LenDale White de med rette venter meget af på længere sigt. Desdeun hentede Titans kort tid efter sidste sæsons afslutning David Givens fra Patriots, der med overvejende stor sandsynlighed vil få langt de fleste bolde Volek eller Collins kaster (Volek ser pt ud at vinde duellen mellem de to, iøvrigt). Også den offensive linie er blevet forstærket i form af Kevin Mawae der er yderst rutineret og en af de bedste på sin center-position. Netop rutine er også noget den linie på forhånd kunne mangle, da den består af mange unge, som skal blive spændende at følge. Generelt over hele linien er det et ret talentfuldt hold, der dog ikke kommer til at toppe allerede nu. De får endnu en sløj sæson.

    AFC West

    AFC West består af: Denver Broncos, Kansas City Chiefs, San Diego Chargers og Oakland Raiders

    Denver Broncos: Sluttede sidste sæson med 13-3
    Ligesom sidste år har Broncos Jake Plummer som QB. Sidste sæson var han helt store gennnembrud hvor han overraskende gik fra at være en QB der lavede mange dumme fejl, til pludselig nærmest ikke at lave nogle, hvorfor man begyndte at kalde ham Jake "no-mistake" Plummer. Hvem havde dog troet det om ham? I år skal han så vise det ikke bare var en enkelt sæson, for i fremtiden vil han blive hårdt presset af Jay Cutler der konstant udvikler sig og blev draftet af Broncos med deres 1. runde pick. Hvad der burde gøre det nemmere for Plummer at få succes er at Broncos har hentet den fantastiske Javon Walker der gennem lang tid var lidt ballade om i Green Bay. Javon sad desuden ude med skader hele sidste sæson, så jeg kan da godt frygte lidt for hans helbred videre frem. I Rod Smith har Broncos også en anden farlig receiver der kan blive en stor gevinst. Hvad angår en running back, så er det lidt tvivlsomt hvor stærke Broncos er men Mike Bell har overhalet de øvrige i truppen på en angiveligt fremragende training camp. Bliver spændende at se om han kan overføre det til kampene i NFL. Én ting er dog sikkert; Mike Bell vil få alt den hjælp han kunne ønske sig, da Broncos har en virkelig god offensiv linie. Bortset fra i redzone har Broncos også været meget stærke i defensiven, så man kan stille 3 spørgsmål ved Broncos. Kan Mike Bell vise sig som en rigtig god RB? Kan Plummer holde niveauet fra sidste sæson? Kan Broncos' defensiv lukke lige så godt af i redzone, som de gør på resten af banen? Hvis svaret på de 3 spørgsmål er "Ja", så har vi i Broncos et hold der KAN gå hele vejen.

    Kansas City Chiefs: Sluttede sidste sæson med 10-6
    Chiefs mangler en del i passing offence. De er ikke ringe i det, men hverken deres QB eller deres receivere har vanvittig høj kvalitet. QB Trent Green er dog meget stabil, og kan på ingen måde ses som en svaghed, ligesom Kennison også er en rigtig god receiver, han scorer bare ikke vildt mange touchdowns. Men hvor de mangler lidt i passing offence, så har de en fantastisk running back. Larry Johnson viste sidste år til fulde sit potentiale, og at dette potentiale rækker til at være blandt ligaens 3 bedste på positionen. Foran sig får han også masser støtte fra den offensive linie der er spækket med kvalitet og rutine. Ihvertfald i denne sæson, et generationsskifte dér kunne godt komme inden for de næste par år. Modsat Broncos så har Chiefs ikke været specielt gode i defensive, medmindre man ser på deres statistik i redzone, hvor de har gjort det udmærket. De har hele tiden haft en utrolig god defensive end i Jared Allen, som modstanderens QB skulle holde et vågent øje med, og i denne sæson har Chiefs så fået endnu et våben der i form af rookien Tamba Hali der ser ud til at gå direkte ind i startformationen. Et godt hold, der dog har visse svagheder, og derfor næppe er potentiel til meget mere end muligvis wildcard weekend.

    San Diego Chargers: Sluttede sidste sæson med 9-7
    Chargers sæson kan gå fra et potentielt Superbowl hold til slet ikke at komme i playoff. Meget kan nemlig afhænge af om Phillip Rivers får sit helt store gennembrud, og om han har hvad der skal til i de afgørende situationer. Uanset hvad så kan Rivers være sikker på at have en rigtig god spiller at kaste til i Antonio Gates der er ligaens bedste tight end, og af receivere er der da også en ganske habil receiver i McCardell. På lige præcis receiver positionen kunne Chargers dog godt bruge en rigtig klasse receiver. Udover det udmærkede kasteangreb er Chargers endnu bedre i deres løbeangreb, for her har de ingen mindre end LaDainian Tomlinson der er ligaens måske bedste på positionen, og da ihvertfald i top 3. Han får ovenikøbet også masser støtte af den offensive linie der en af Chargers styrker, omend den til tider kan være en smule ustabil. Chargers forsvar er ydermere en af bedre i ligaen, hvilket efterlader et indtryk af Chargers der siger de er meget komplette, og kan få en super sæson. Især hvis Rivers lever op til sit potentiale. Et af de hold jeg glæder mig til at se.

    Oakland Raiders: Sluttede sidste sæson med 4-12
    Raiders kommer til at starte sæsonen med Aaron Brooks som QB, hvilket nemt kan vise sig slet ikke at være godt nok. Brooks tager mange chancer, og det koster ofte, således kastede han i sidste sæson 17 interceptions i 13 kampe, mens det kun blev til 13 touchdowns. Jeg har svært ved at se han kan hjælpe Raiders ud af det helvede de befinder sig i. Dog kan det hjælpe ham meget at Raiders han en fortrinlig receiver i Randy Moss. Udover de to er LaMont Jordan værd at nævne som en af nøglerne i Raiders offensiv, omend heller ikke han er den helt store profil. I sidste sæson var deres offensive linie helt katastrofal og selvom der er lavet ændringer, så er det svært at se det skulle være nok til Raiders har en anstændig O-line. Så er der kun defensiven tilbage der kan redde Raiders sæson, men heller ikke den er overvældende god - uden dog at være decideret svag. At Charles Woodson er røget til Packers hjælper heller ikke ligefrem. Raiders får næppe en meget bedre sæson end de havde sidste år.
    Sidst redigeret af JM : 18.02.07 kl. 01:09

  3. #3
    fckgo er offline Brandimprægner det her!
    Tilmeldingsdato
    Nov 2005
    Indlæg
    727

    Re: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    Flotte gennemgange indtil videre. Keep up the good work!

    Hvis jeg lige må skyde mine hurtige bud ind, som I kan gå tilbage og grine af når sæsonen er slut:

    AFC East:
    1. Patriots
    2. Dolphins
    3. Bills
    4. Jets

    AFC North:
    1. Steelers
    2. Bengals
    3. Ravens
    4. Browns

    AFC South:
    1. Colts
    2. Jaguars
    3. Titans
    4. Texans

    AFC West:
    1. Broncos
    2. Chargers
    3. Chiefs
    4. Raiders

    NFC East:
    1. Cowboys
    2. Redskins
    3. Eagles
    4. Giants

    NFC North:
    1. Bears
    2. Vikings
    3. Lions
    4. Packers

    NFC South:
    1. Panthers
    2. Buccaneers
    3. Falcons
    4. Saints

    NFC West:
    1. Seahawks
    2. Rams
    3. Cardinals
    4. 49ers

    Playoff-hold:
    AFC: Patriots, Steelers, Colts, Broncos, Bengals, Chargers
    NFC: Cowboys, Bears, Panthers, Seahawks, Redskins, Buccaneers

    AFC-finalen: Patriots over Steelers
    NFC-finalen: Cowboys over Panthers

    Super Bowl XLI: Patriots over Cowboys

    Lige et par kommentarer:

    Det bliver helt sikkert ikke sådan her, sæsonen kommer til at slutte, da 10 af playoff-holdene er gengangere fra sidste år, noget vi har set ikke sker i NFL de sidste par år. Men man skal jo gå med sin mavefornemmelse og det har jeg gjort her.

    Patriots vinder Super Bowl, fordi de er Patriots. Ja, de gik ned sidste år, men de kunne lige så godt have vundet i Denver med lidt held og dommerhjælp. Deres hold er på ingen måde dårligere end deres Super Bowl-hold, og Bill Belichick er ikke blevet mindre genial. Det er en klar fejl, at alle undervurderer dem i år, og de vil lukke munden på nogle kritikere.

    Cowboys er min overraskelse i år. Alle snakker om Terrell Owens og hvornår mon han skaber en stor skandale, men folk glemmer at han har spillet mange sæsoner uden at skabe problemer for sit hold, og hvor han har hjulpet holdet meget. 5 sæsoner i San Francisco og 1 sæson i Philadelphia, hvor han hjalp dem i Super Bowl. Hvorfor skulle han ikke også kunne spille sådan i år? Forsvaret er fremragende og jeg tror stadig Drew Bledsoe har det der skal til, selv om det nu er 10 år siden, han førte Patriots til Super Bowl. Der er et overraskende hold hvert år helt fremme og i år bliver det Cowboys.

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,274

    Re: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    ›Patriots vinder Super Bowl, fordi de er Patriots. Ja, de gik ned
    ›sidste år, men de kunne lige så godt have vundet i Denver med
    ›lidt held og dommerhjælp. Deres hold er på ingen måde dårligere
    ›end deres Super Bowl-hold, og Bill Belichick er ikke blevet
    ›mindre genial. Det er en klar fejl, at alle undervurderer dem i
    ›år, og de vil lukke munden på nogle kritikere.

    Patriots er bestemt ikke noget dårligt bud. Bill Belichick er ganske rigtigt et geni, og udover at de på ingen måder har et dårligt hold, som skal man heller ikke glemme den enorme rutine de har ved at nå til Superbowl flere gange. Tom Brady er måske også ligaens bedste i lige præcis de afgørende kampe, hvor Colts - der ellers kunne være et bud - har haft lidt problemer de sidste par sæsoner på trods af fantastiske præstationer i Regular season.

    ›Cowboys er min overraskelse i år. Alle snakker om Terrell Owens
    ›og hvornår mon han skaber en stor skandale, men folk glemmer at
    ›han har spillet mange sæsoner uden at skabe problemer for sit
    ›hold, og hvor han har hjulpet holdet meget. 5 sæsoner i San
    ›Francisco og 1 sæson i Philadelphia, hvor han hjalp dem i Super
    ›Bowl. Hvorfor skulle han ikke også kunne spille sådan i år?
    ›Forsvaret er fremragende og jeg tror stadig Drew Bledsoe har det
    ›der skal til, selv om det nu er 10 år siden, han førte Patriots
    ›til Super Bowl. Der er et overraskende hold hvert år helt fremme
    ›og i år bliver det Cowboys.

    Owens kan blive en kæmpe gevinst. Han er blandt de absolut bedste receivers i ligaen, hvorfor han ikke alene vil skaffe en masse yards, han vil også - som nævnt i det andet indlæg - skabe en masse plads til de andre receivers. De er bare så uheldige at være havnet i NFC east der ikke tæller ét eneste dårligt hold. De kan komme langt, men de kan også risikere slet ikke at komme i playoff.

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,274

    Re: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    Cincinnati Bengals: Sluttede sidste sæson med 11-5
    ›Carson Palmer, Chad Johnson og Rudi Johnson. Det er de 3 profiler
    ›i Bengals offensiv, som kan føre Bengals frem mod en stor sæson,
    ›for alle 3 er blandt de absolut bedste på deres respektive
    ›positioner. Dertil hører det, at Bengals defensiv er helt
    ›fantastiske til at lave recovers på modstandernes fumble og endnu
    ›bedre til at lave interceptions. Det skaber mange turnovers til
    ›Bengals fordel, hvilket ofte er det afgørende i professionel
    ›football.
    Den offensive linie er også værd at tale om, for sidste
    ›år var det den O-line i NFL der tillod færrest sacks på sin QB.
    ›Kort sagt er Bengals altså et meget komplet hold, som kan få
    ›problemer hvis Palmer får skadesproblemer efter sidste sæsons
    ›skade i slutningen af sæsonen. Hvis han holder sig 100 % klar
    ›gennem hele sæsonen, så er de et meget hold bud på en AFC vinder.

    Lige præcis den markerede del, var også en stor del af grunden til Bengals idag vandt i overbevisende stil i en forholdsvis svær kamp. Således formåede Bengals at lave hele 7 sacks, mens de derudover lavede 2 forced og recovered fumbles. God start for Bengals defensiv der iøvrigt også lavede en interception. Kun at få 10 point imod sig er iøvrigt også ganske flot.

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,274

    Re: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    Nu er Deion Branch sendt til Seahawks. Fantastisk spiller som absolut havde været en vigtig brik i Patriots hvis ellers han havde spillet op til sit bedste. Nu får Seahawks så istedet glæde af ham, og får dermed en receiver der er klart bedre end Joe Jurevicius der er den eneste af deres starting receivers der har forladt holdet siden Seahawks superbowl detagelse tidligere i år.

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    331

    Re: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    Så er NFL for alvor igang.
    Jeg så selv kun den første kamp på zulu i søndags hvor Falcons højst overraskende nærmest ydmygede Panthers på egen bane..
    De øvrige resultater kan ses
    Her: http://www.nfl.com/scores
    og her: http://sportsresultater.tv2.dk/index...=fo&stats=true


    Værd at bemærke er at der var hele 3 shutouts i den her runde. Det er altså ikke hverdagskost i NFL. Og at det blev gjort mod Oakland, Tampa, og Green Bay var også lidt overraskende. Specielt Ravens 27-0 sejr ude over Tampa Bay bucs var underlig.
    Og desuden er det første gang i nr. 4's karriere at han bliver udsat for en shutout. Det skete altså for Brett Favre i søndags mod Chicago Bears, som også har et uhyggeligt stærkt forsvar.
    Mit hold Rams vandt 18-10 i en kamp hvor de ikke scorede et eneste touchdown.

    Mine bud på divisionerne i år er:

    AFC East:
    Miami Dolphins
    New England Patriots
    Buffalo Bills
    New York Jets

    AFC North:
    Pittsburgh Steelers
    Cincinnati Bengals
    Baltimore Ravens
    Cleveland Browns

    AFC South:
    Indianapolis Colts
    Jacksonville Jaguars
    Tennesee Titans
    Houston Texans

    AFC West:
    Denver Broncos
    San Diego Chargers
    Kansas City Chiefs
    Oakland Raiders

    NFC East:
    Philadelphia Eagles
    New York Giants
    Dallas Cowboys
    Washington Redskins

    NFC North:
    Chicago Bears
    Green Bay Packers
    Minnesota Vikings
    Detroit Lions

    NFC South:
    Carolina Panthers
    Atlanta Falcons
    Tampa Bay Buccaneers
    New Orleans Saints

    NFC West:
    Seattle Seahawks
    St. Louis Rams
    Arizona Cardinals
    San Francisco 49'ers

  8. #8
    fckgo er offline Brandimprægner det her!
    Tilmeldingsdato
    Nov 2005
    Indlæg
    727

    Re: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    10 hurtige skud om uge 1:

    1. Jeg laver endnu ikke mit NFC-pick om selv om Drew Bledsoe spillede så forfærdeligt. Bill Parcells er en mestertræner og bør kunne rette skuden op.

    2. Patriots var i problemer, men al begyndelse er svær. I det mindste fik de sejren, og det kendetegner Super Bowl-hold.

    3. Han kan jo godt, ham Michael Vick, når han er fit for fight. Han må simpelthen ikke blive skadet, hvis det skal blive en stor sæson for Falcons.

    4. Manning Bowl VAR opreklameret! Elming-brødrene sagde det helt rigtige, da de kaldte det en flad fornemmelse, man sad tilbage med.

    5. JM, jeg er ked af at sige det, men det bliver en lang sæson for dine Packers. Brett Favre ligner ikke en, der er klar til at sprede noget sidste magi på Lambeau.

    6. Kurt Warner blev noget overraskende min MVP i denne uge. Ingen dumme fejl og tre TDs. Lige det Cardinals har behov for fra ham.

    7. Seattle vandt godt nok kun 9-6, men læg mærke til at Matt Hasselbeck alligevel var 25 for 30. Utrolig høj completion-procent i en sådan kamp.

    8. Mine Bengals viste det der skal til mod deres hårde program i år. At vinde på et udsolgt Arrowhead er altid en bedrift, og de gjorde det endda med stil.

    9. Jeg er stadig ikke helt overbevist om Steve McNair som den rigtige mand i Baltimore, men om et par kampe, måske...

    10. FOXs scoreboard i toppen af skærmen er nok det flotteste og enkleste, jeg har set, men hvorfor skal de dog ødelægge indtrykket ved de der grafikker på banen, der viser down og distance?
    Sidst redigeret af fckgo : 12.09.06 kl. 19:43

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,274

    Re: NFL sæsonen skudt igang. Hvem vinder?

    ›3. Han kan jo godt, ham Michael Vick, når han er fit for fight.
    ›Han må simpelthen ikke blive skadet, hvis det skal blive en stor
    ›sæson for Falcons.

    Værd at bemærke var det også hvor stor en forstærkning John Abraham var i den kamp. Hvis han holder det niveau resten af året tør jeg godt love vi også får ham at se i Pro Bowl.

    ›5. JM, jeg er ked af at sige det, men det bliver en lang sæson
    ›for dine Packers. Brett Favre ligner ikke en, der er klar til at
    ›sprede noget sidste magi på Lambeau.

    Og han har heller ikke et hold der kan hjælpe ham synderligt meget. Dette er og bliver en opbygningssæson, og af samme grund har jeg det også lidt ambivalent med Favre også valgte at tage denne sæson. Der SKAL ikke herske nogen tvivl om, at han er en mand jeg til hver en tid vil savne, ligesom jeg vil nyde hvert et sekund han er på banen for Packers.

    Men når det så er sagt, så kunne det på længere sigt godt have været en fordel at give Rodgers startpladsen allerede i denne sæson. Presset på ham ville ikke være så stort i denne sæson, fordi netop denne sæson udelukkende er til at opbygge i - og give Favre en værdig afsked, nu han er her. Rodgers kunne med andre ord for lov at lave et par fejl og vænne sig til at spille i NFL, inden Packers forhåbentlig har et mere slagkraftigt hold i næste sæson.

    ›6. Kurt Warner blev noget overraskende min MVP i denne uge. Ingen
    ›dumme fejl og tre TDs. Lige det Cardinals har behov for fra ham.

    Det spændende i dén kamp synes jeg også var at se hvordan Cardinals offensive linie ville klare det. For hos mig er der ingen tvivl om at kvarteten Warner, James, Boldin og Fitzgerald er blandt det bedste man finder i NFL. Spørgsmålet er bare om de også får den rette støtte fra den offensive linie. Her kan man konstatere det blev til 3 sacks, som ikke ligefrem er optimalt, men heller ikke katastrofalt. Jeg er stadig lidt i tvivl om hvor stort et handicap den offensive linie bliver for dem.

    ›7. Seattle vandt godt nok kun 9-6, men læg mærke til at Matt
    ›Hasselbeck alligevel var 25 for 30. Utrolig høj
    ›completion-procent i en sådan kamp.

    Jeg blev voldsomt imponeret over hans spil sidste sæson, og jeg forventer at blive lige så imponeret i denne.

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 16
    Sidste Meddelelse: 21.05.10, 06:10
  2. Hvem vinder mesterskabet (når FCK og Brøndby ikke vinder det)
    By Yours Truly in forum De korte linier
    Svar: 30
    Sidste Meddelelse: 20.02.06, 09:43
  3. Så er foråret skudt igang!!
    By jaydee in forum De korte linier
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 13.03.05, 22:44
  4. Sæsonen 2004/2005 - hvem vinder guld?
    By Urbanus in forum De korte linier
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 19.07.04, 10:41
  5. m-ligaen er skudt igang!
    By m-ligaen in forum Diverse
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 04.03.04, 22:22

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •