De kan evt. tage til De Toekomst i Amsterdam, for at lade sig inspirere af et fantastisk anlæg. Der er de netop i gang med at udvide.
https://medium.com/@AjaxYA/6-things-...t-87c0b900065b
De kan evt. tage til De Toekomst i Amsterdam, for at lade sig inspirere af et fantastisk anlæg. Der er de netop i gang med at udvide.
https://medium.com/@AjaxYA/6-things-...t-87c0b900065b
Skal FCK etablere optimale træningsforhold for alle hold, så kræver det vel i realiteten, at man flytter træningsadresse. Jeg tror simpelthen ikke der er plads nok på det nuværende anlæg til at lave den optimale løsning. Det vil kræve en del ud over investeringen, og jeg tror ikke man fra klubbens side er klar til at ofre den åbenlyse forbindelse til historien og KB.
Udover banerne som er i gang med at blive fixet nu, hvor langt er FCK så for at have et top moderne træningsanlæg?
Daniel Cosgrave skyder med skarpt mod FCK's træningsanlæg - og alt muligt andet! Nogle af hans kritikpunkter virker selvmodsigende og mærkværdige, så man får en fornemmelse af en (muligvis med rette) forsmået, tidligere medarbejder, der har et regnskab at gøre op. Men han er jo ikke den første, der peger på, at FCK's træningsforhold ikke er en klub af FCK's størrelse værdig, så den del er nok ikke helt ved siden af: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...mmende-klubben
Der sker uden tvivl ingenting på området, før de nye ejerforhold er faldet på plads, men det bliver spændende derefter. Personligt er jeg ret usentimental mht. hvor FCK træner, så længe de stadig spiller kampene centralt i København, så for min skyld måtte man godt flytte ud af byen for at finde plads til et ordentligt anlæg.
Jeg lyttede til podcasten før jeg læste artiklen, og synes faktisk ikke han lyder så forsmået, som man ellers får indtrykket af, når man læser artiklen. Nogle af kritikpunkterne rammer han helt rigtigt med (bl.a. træningsanlægget), mens andre er helt i skoven (akademiet og transferstrategien). Det er endvidere værd at bemærke at Dave jo ikke aner hvad der pt rører sig i klubben, og kritikken kan på mange måder henføres til den tidligere (manglende) ledelse af klubben.
Mht træningsanlægget er det en gammel og velkendt problematik, som gennem de seneste par år har været italesat flere gange. Også af vores ejere. Sagen er den, at det er en massiv investering der skal til, da vi formentlig snakker etablering af et helt nyt anlæg uden for København. Disse sondringer er/har været i gang, men man har i første omgang prioriteret midlerne til den sportslige turnaround. Jeg er dog slet ikke i tvivl om, at der ligger planer for træningsanlægget, men med det forestående salg af stadion osv, så venter man selvfølgelig med at iværksætte tiltag, til en eventuel handel er effektueret.
Sidst vil jeg pointere, at vi hos DBU rater max på vores talentudvikling, som mig bekendt bedømmes på alt fra infrastruktur til allokering af ressourcer og setup. Så helt skidt står det altså ikke til, men det er klart, at vi ikke bare kan se til, mens vores konkurrenter etablerer topmoderne træningsfaciliteter.
Indrømmet, jeg har kun læst artiklen. :-) Som du nævner, virker det mærkeligt både at kritisere klubben for akademiinvesteringen og for at være kortsigtet og uøkonomisk. Den investering er jo i den grad langsigtet og begynder nu at give både sportslig og økonomisk afkast. Nå, kan være, jeg skulle høre interviewet.
Jeg gider ikke høre podcasten, men kommer han mon ind på hvorfor vi har langt færre skader og spillerne virker i bedre form nu hvor han er væk?
Jeg ved ikke om Cosgrave er sendt i byen af Ståle Solbakken, det er i hvert fald mange af de samme ting som Ståle Solbakken plaprede løs om i slutningen af sit regime.
Cosgrave har selvfølgelig ret mht. Træningsfaciliteter og Parken. Mig bekendt er der allerede planer om renovering af Parken og dens bane. Hvad angår træningsfaciliteter, mon ikke der også her sker noget indenfor de næste 5-10 år, jeg vil dog sige at 10eren er bedre end de fleste andre træningsfaciliteter i ligaen.. Jeg tænker i hvert fald ikke at det ville være optimalt hvis FCK holdte til i kantinen over på KB (læs Kantinen i Ikast).
Der hvor kæden hopper af for mig er når han kloger sig på klubbens økonomi og dens ungdom. FCK har sammen med FCN den stærkeste ungdomsafdeling i DK, det er et faktum, og det bliver kun bedre i fremtiden når der bliver brugt endnu flere midler på den.
FCK budgetter ligesom mange andre klubber med europæisk gruppespil. Det er der intet galt i når man som FCK har kunnet fremvise den historik man har kunnet de seneste 15 år. Jeg ser ikke problemet. I hvert fald ikke i forhold til andre klubber i DK som har det ene driftsunderskud efter det andet og kun fungerer fordi de har spillersalg (læs FCM).
Alt i alt virker han som en mand der har en agenda, og det er uklædeligt for en mand som ellers virkede ret sympatisk inden da.
Sidst redigeret af Kongen af København : 28.04.22 kl. 15:49
Hvis vi nu skulle flytte træningsanlægget ud af byen, hvor skulle det så være?
Indrømmet, jeg kører mest på motorvej når jeg forvilder mig ud af byen, men alt er jo enten bebygget tæt, rekreativt eller fredet til et stykke efter Køge. Og nordpå = No go.
Så man skal vel kigge på noget (stort) i byen eller tæt ved byen der kan købes, rives ned og erstattes, uden at folk bliver alt for knotne.
Svanemølleværket f.eks. uden at kende m2. Eller det forfejlede projekt Ørestaden.
Havde man nu ikke genopbygget KB Hallen havde man da haft lidt plads til at udvide, hvilket vel er snigerløsninge generelt, altså opkøbe naboejendomme.
Da jeg læste artiklen tidligere, tænkte jeg også, at det er ganske imponerende så god indsigt et (tidligere) medlem af den fysiske stab har i koncernens økonomi. Jeg må indrømme, at derefter så tog jeg ikke ret meget af, hvad han ellers sagde ind.
Egentlig ikke, hvis man har alle detaljer med.
I efteråret 2019 startede Dave på denne diplomuddannelse som viderebygning, sideløbende med arbejdet i FCK: https://www.mmu.ac.uk/sport-directorship/
Uddannelsen indeholder også rigtig meget om forretningsudvikling og håndtering af økonomi, så det er ikke så underligt, at han
1) skulle vide noget om emnet generelt, og
2) skulle vide noget specifikt om koncernens økonomi, da han givetvis har fået adgang til den nødvendige information om hvordan FCK er drevet.
Desuden er meget af det, han får sagt, ret alment kendt, hvis man har fulgt med.
Han får nævnt, at mens FCM investerede deres CL-penge i et nyt træningsanlæg (Kilde: https://www.bt.dk/fodbold/cl-deltage...il-investering), så blev CL-overskuddet i FCK brugt på at betale udbytte til aktionærerne (Kilde: https://finans.dk/investor/ECE951165...ld/?ctxref=ext)
Derudover nævner han i podcasten, at regnskabet i PS&E altid baserer sig på et europæisk gruppespil, hvilket vi med selvsyn har set er en risikabel forretningsmodel, da det kun kræver én dårlig dag for holdet for at man ikke opnår den målsætning. Lex Rijeka 2020. Hvorimod FCMs og FCNs forretningsmodel ikke i samme omfang er afhængigt af europæiske resultater for at løbe rundt, da den er baseret på transfers, og dermed også er mindre risikobelagt. Hvilket man også ser i hvor meget de to klubber investerer i deres talentudvikling og talentudviklingsmiljøer i forhold til FCK. Og selvfølgelig skydes der jo med skarpt ift. de mange penge, vi har brugt på transfers, som ikke er gået efter planen. Man skal ikke scrolle gennem mange transfertråde herinde for at se at der skydes med skarpt mod de såkaldte æsler, som er indkøbt både i Ståle-æraen og PC-æraen, og om at vi har for mange lønkroner, som sidder på tribunen i stedet for at være aktiveret på banen.
Hvad angår træningsfaciliteterne, som tråden jo handler om, så er det jo ikke noget nyt, han kommer med. Der er tre baner på 10'eren, som FCK anvender, herunder også ungdomsholdene. Når man sammenligner med de faciliteter, eksempelvis Ajax har til rådighed (og som der linkes til i tråden), i en by der nogenlunde tilsvarer København i størrelse og indbyggertal, så kan man jo kun se ret misundeligt efter det. Især når vi smider knapt 100 mio. kr. i udbytte fra CL ud til aktionærer, mens FCM bruger en pæn andel af dem på deres faciliteter. Og at han får sagt at banen i Parken er lort, og at det er pinligt at Danmarks nationalstadion har så elendig en bane.. Hvor mange er uenige i det udsagn?
Hej Kiwi.
Du er uden tvivl mere inde i tingene end jeg. Jeg undrer mig dog lidt over to udsagn:
1: Er det virkelig specielt meget mindre risikobetonet af basere en forretningsmodel på salg end Europæiske resultater?
Måske er det blevet det, men tidligere har vi været "tæt på" garanteret et gruppespil, imens store salg vel dårligt kan garanteres hvert år.
2: Du nævner "hvad de to klubber investerer i talentudviklingsmiljøer i forhold til FCK"
Hvad ligger der i det? Jeg synes, at FCK flere gange selv har nævnt, at inden i DK bruger flere penge på ungdom end os.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)