Martin Frese har udløb til sommer, og kan dermed snakke frit med klubber fra d. 1/1. Han fylder 26 år 3 dage efter, hvilket måske kan gøre ham mindre attraktiv for udlandet i stil med Vallys, og det ved vi som bekendt hvordan gik.
Er det ikke at gå all in her? Efter dette efterår er det vist klart for alle at Sørensen ikke er en holdbar back up. At kunne erhverve ligaens bedste venstre back gratis, er simpelthen for god en mulighed til at man ikke prøver.
Og nu vi er ved kontraktfrie spillere i Superligaen, kunne vi ligeledes kigge på Tochi Chukwuani, der ligeledes har udløb til sommer. En spiller der efter min mening er skrædersyet til vores 6'er. Et monster i duelspillet, og kan samtidig drive bolden fremad. Det er samtidig en spiller vi kunne tjene rigtig mange penge på.
Det ville være 2 penistransfers der ville noget.
Sidst redigeret af scoring : 04.12.23 kl. 08:42
Problemet med Zanka er jo han ikke har motivationen til de små kampe som ikke er særlig sexet. Det har han jo selv indrømmet på Live TV. Det muligt ham og JT hellere ikke kunne sammen, men jeg syntes vi skal efterlade Zanka med det forholdsvis gode eftermæle han har i klubben så han ikke kommer hjem og har endnu et fejlslået retur comeback.
Zanka er et stort NO herfra, så hellere Bisseck på en lejeaftale.
august, Boulevardigan, DaneX, Devil, donl, Ezen, Garneren, HansHansen, Kenney, Livsnyder004, Onkel Sjus, Rungsted93, Smackdaddy, Sreq, thomasroy, zan
Har ikke set nok til Tochi til at vurdere hans evner. Men umiddelbart er det nok mere en position, hvor jeg gerne vil hente en "stjerne", når nu vi allerede har et talent på positionen i form af Clem. Men hvis vi kan se en eksplosiv udvikling i ham inden for ganske kort tid, så skal det da overvejes.
Martin Frese er så ikke rigtig en spiller i hverken den ene eller anden kategori ift. vores transferstrategi. Der må være bedre alternativer til venstrebacken. I juli hentede vi en ung spiller fra Esbjerg til positionen på U19 holdet i form af Nicolai Blicher, der fylder 18 til februar. Uden at have set voldsomt mange U19 kampe i år, så kunne det vel være et alternativ inden for et til halvandet års tid at bruge ham som 1. reserve på bekostning af CS. Så kan jeg godt leve med at bruge de løsninger, vi har på positionen, både når Meling er klar og er ude, sådan som truppen ser ud pr. dags dato.
Desuden er jeg ikke så vild med at hente en seniorspiller med BØF i hjertet..
Kunne Gustaf Lagerbielke være en mulighed. Ser ud til at være ude af truppen i Celtic?
Frese er virkelig god og har i mine øjne været en af FCN's absolut vigtigste spillere længe. Men jeg tror nu, at vi nøjes med Meling og CS, som i mine øjne ikke er så dårlig som du beskriver.
Tochi er en spændende spiller, men i mine øjne absolut ikke en 6'er. Han er i mine øjne mere en 8'er, som er bedst når han kan bevæge sig over hele banen og gå med frem. Rygterne har et stykke tid sagt, at Tochi skifter til Brøndby senest til sommer. Jeg vil blive ganske overrasket, hvis det ikke bliver officielt en af de første dage i januar. Jeg vil forøvrigt slet ikke blive overrasket, hvis Bif i samme drag skriver med Frese.
Jeg har svært ved at se, at det for en klub af vores størrelse skulle være penistransfers. Men ok tilføjelser til bredden ville det da være.
Sidst redigeret af k@sper : 06.12.23 kl. 14:17
https://www.bt.dk/transfervinduet/tr...il-i-kikkerten
BT’s Transfervinduet mener at vide at FCK er interesseret i Vejles målmand Nathan Trott, der er ejet af West Ham.
Sidst redigeret af Ståle : 07.12.23 kl. 14:01
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke har fulgt nok med i Vejles kampe til at have en fornemmelse af hans niveau. Men det virker på en eller anden måde undervældende, hvis vi køber en førstemålmand, der ikke kan få en lejeaftale i en større klub end Vejle. På den anden side var Grabaras adresse jo ikke meget større...
Nogen, der har mere indsigt i Trott?
At han spiller i Vejle behøver vi nok ikke lægge det store i. Du nævner selv Grabara og Joronen kom også kun fra mægtige Horsens.
Jeg har heller ikke set ham så meget, men han har fået en del ros mange steder. Jeg kan dog ikke undgå at få seriøse Grytebust-vibes her. De er ifølge nettet ca lige høje (lave), begge har deres forcer i hurtige reaktioner (det er i hvert fald mit indtryk) og knap så meget ude i feltet. Trott er sikkert en fin målmand, men det er efter min mening ikke den type vi skal bruge og slet ikke nu, hvor vi grundet de mange små tekniske spillere har brug for en målmand, der kan dominere feltet.
Men hvad ved jeg - jeg er sikkert både uden den store forstand på vores målmandsbehov generelt og uden særlig viden om Trott i særdeleshed :)
Præstationerne på det seneste understreger vigtigheden af en større udskiftning i truppen denne vinter. Især hvis der ikke skal spilles de to eller flere europæiske kampe i starten af foråret, giver det ingen mening at holde på en spiller som Peter Ankersen, der på trods af et par enkelte gode kampe i Champions League langt hyppigere viser, at han ikke har niveauet længere og aldrig burde have fået en fireårig kontrakt af Ståle.
Hvis tilliden til Christian Sørensen er så lille fra trænerteamets side, at man hellere vil lade Jelert spille i den forkerte side for at give plads til Ankersen end at bruge Sørensen, kan man lige så godt skille sig af med ham også.
Dermed skal vi vel have nye talentfulde og sultne backer ind til både højre og venstre.
Så har vi målmandsposten, hvor der måske skal udskiftes.
Boilesen og Cornelius er plagede af skader, men med guldrandede kontrakter hænger vi nok på dem, og de er jo også fine at have i truppen og gør det godt, når de er klar til kamp.
Alligevel må der skulle hentes en centerforsvarer, der er bedre og mere pålidelig end Vavro.
I angrebet er Larsson faldet totalt igennem i denne sæson, og Orri, som er blevet talt op til at være en fabelagtig afslutter, men som er god til mange andre ting end netop at afslutte, er bare ikke god nok endnu. Hent en stjerne, tak.
PC får travlt, og der er ikke plads til fejlskud.
Enig mht. Ankersen – den kontrakt skal ikke forlænges.
Der er ikke rigtig nogen oplagte højrebacks, jeg kan få øje på, så et forslag er at hente en klassespiller til midterforsvaret og så kan Diks være 2.valg på højreback. Det løser to problemer i ét hug. Det betyder også at Valdemar Lund enten skal lejes ud eller sælges med en stor videresalgsklausul.
Tanlongo virker mere og mere som et dårligt lejemål. Vi havde mere eller mindre akut brug for en klasse-6er, men i stedet har man lejet et langsigtet udviklingsprojekt. Det er en ommer. Han må tilbage til Portugal og så skal der investeres stort i en defensiv midt, der kan bidrage både på den korte og lange bane.
Nu kan der vel findes oplagte højrebacks rundt om i verden, som du/vi bare ikke kender til. :-)
Men ellers er jeg enig i, at vi også (stadig!) har brug for den klasse-6'er, som holdet har skreget på i 117 vinduer efterhånden. Dels fordi vi får mere ud af Falk som 8'er, dels fordi holdet med al tydelighed har brug for en leder og indpisker på banen, så hvis vi kan finde en 6'er med de kvaliteter, slår vi to fluer med ét smæk.
There are currently 2 users browsing this thread. (0 members and 2 guests)