Kan være jeg har overset noget, men hvilke udtalelser er problematiske?
Det er vel intet nyt for os, at vi henter yngre spillere med potentiale og forsøger at forløse potentialet så vi kan sælge med profit. Det er jo også det der er tanken bag, at vi ikke længere lader spilleres kontrakter udløbe (såfremt de da kan sælges). Derudover kommer han jo også ind på vores målsætning, som spillerne skal leve op til (så vi ikke bliver lige som FCN).
I øvrigt så grinede man af Midtjyllands strategi, da de gav udtryk for primært at bruge data og slet ikke have behov for at se spillerne spille. Nu skyder de mere med spredehagl og køber vel revl og krat. Bare kig på deres seneste par sommertransfervinduer.
Det blev til 9 tilgange i 2019 (3 fra egne rækker, 3 retur fra leje),
18 i 2018 (0 fra egne rækker, 5 retur fra leje),
15 i 2017 (2 fra egne rækker, 5 retur fra leje) og
9 i 2016 (0 fra egne rækker, 4 retur fra leje). Antallet af afgange er naturligvis højere, særligt da de lejer mange spillere ud. Derudover er de også aktive om vinteren. Til sammenligning har vi i samme periode haft 37 tilgange i sommertransfervinduerne (i modsætning til FCMs 51).
Det er selvfølgelig en tilgang til tingene og det bunder formentligt i at de gerne vil spille på flere heste – deres ejer er vel en gambler.
At man bruger data til at finde interessante spillere, er vel heller ingen revolution i sig selv – alternativet er at man har et stort antal talentspejdere ansat. Det interessante er hvad man bruger den indsamlede data til og hvordan man bruger den.