Der er løbende kommunikation mellem dommerne på banen, mens VAR hører alt der siges og primært bryder ind hvis de skal vente med at sætte spillet i gang, hvis der skal reviewes og hvad der skal reviewes. De spørger også ind til hvad dommeren så i en given situation, hvis vedkommende ikke selv meldte det ind.
Formålet med mit eksempel med Rashford var mere at sætte fokus på, at dommeren kan se situationen i slow-motion med "friske øjne" hvis vedkommende ikke har set den, mens det i højere grad er VAR-dommerens vurdering der afgør om dommeren skal ud og se situationen igen, hvis dommeren allerede har vurderet den. Dermed får man situationer der burde føre til udvisning, der kun fører til advarsel (hvilket blandt andet kan forklares ved at de tillægger kampen en forskellig linje). Det medfører at det aldrig bliver helt strømlinet - og måske det heller ikke behøver være det.

En udfordring med at dømme enhver offside uanset hvor "lille" den er er, at det modstrider at der i fodboldloven står, at tvivl skal komme angriberen til gode (dette princip følges ikke af VAR i øvrigt). Men det er selvfølgelig ens for begge hold - det samme kan ikke siges om de situationer, hvor det skal vurderes om bolden er ude eller ej. Er bolden ikke på jorden, vil VAR stort set aldrig blande sig, mens vi det er mere tilfældigt om en bold på jorden bliver vurderet som inde eller ej. De tilfældigheder på noget der "burde" være objektivt er svært at acceptere - især når man samtidig går ind og kalder en offside på 5 cm, der næppe har nogen reel betydning for om en spiller opnår en fordel.
Samtidig må man erkende, at det virkelig er svært at lægge linjen for VAR, især med den udgave vi har herhjemme.