Viser resultater 1 til 2 af 2

Emner: Status på "Jess we can"

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,330

    Re: Status på "Jess we can"

    Jeg synes, ligesom dig, at det har været for rodet. Det er svært at konkludere hvilke tendenser vi skal fortsætte med, da de positive aspekter i vores taktik hyppigt ændrer sig. I nogle kampe fungerer det glimrende, mens det kollapser totalt i andre kampe.

    Mit eget bud er, at Jess eksperimenterede med tremandsforsvaret, fordi han så at vores forsvar sejlede og derfor håbede det ville give noget stabilitet. Det slog som bekendt fejl og vi gik over til at spille mere i lighed med det vi så senest mod FCN. Fokus på presspil og kombinationer med knap så meget direkte spil. Dog tror jeg gerne han vil have mere udfordrende spillere på kanterne/yderste angribere. Derfor tror jeg ikke det er sandsynligt, at vi går tilbage til et tremandsforsvar.

    Den mere defensive stil vi ellers har praktiseret i slutspillet tror jeg heller ikke vi ender med at fortsætte. Dels hæmmede det vores opspil og dels lukkede vi stadig mange mål ind, selvom vi trods alt så mere solide ud. Jeg tror i øvrigt at vi ser den spillestil igen på søndag.

    Der er selvfølgelig mange ubekendte og når vi ikke har set noget ensartet udtryk i Jess’ tid endnu tror jeg dels skyldes, at han og trænerteamet endnu ikke har lagt sig fast på en spillestil og dels at vi har grebet hver kamp an pragmatisk, for at prøve at redde stumperne af sæsonen – hvilket jo delvist er lykkes. Det har dog resulteret i, at vi ikke rigtigt har rykket os spillemæssigt siden slutningen af efteråret og det forklarer at det stadig er noget rod.

    Alt dette gør det selvfølgelig også svært at give et godt bud på hvad der skal ske fremadrettet. Meget afhænger selvfølgelig af hvilke spillere vi ender med at sælge og også hvem der erstatter dem. Jeg kan ikke give et godt bud på hvilken formation og hvilket udtryk der er mest realistisk, men vi må håbe på, at vi efter sommerferien begynder at se nogle fremskridt, nu når det sportslige setup vel mere eller mindre er fuldendt.

    Personligt håber jeg på, at vi forfølger det mere offensive udtryk. Det kræver selvfølgelig store forbedringer, især i defensiven, som tit har endt med at lide når presset glipper. Det kræver selvfølgelig også, at vi bliver mere farlige når vi generobrer og at generobringer ikke "bare" fører til at vi spiller bolden tilbage for at bygge op. Kort og godt synes jeg en mere direkte stil ville passe fint til os, mens vi i det etablerede spil nok skal have lidt mere fokus på at komme til indlæg, forstået på den måde at indlæg bliver et værktøj og ikke den sidste udvej.

  2. De følgende 3 brugere er enige:


Hybrid View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Status efter 14 superligakampe med Jess
    By Andreas Hansen in forum De korte linier
    Svar: 28
    Sidste Meddelelse: 05.04.21, 10:11
  2. Svar: 67
    Sidste Meddelelse: 25.05.17, 22:53
  3. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 20.01.06, 17:08
  4. Siger man "vi" eller "de" om klubben man følger?
    By White Angel in forum Kontoret
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 11.09.05, 17:53

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •