Oprindeligt indsendt af
Dane
Det kan da i høj grad diskuteres, og jeg synes, du stiller det alt for simpelt op. Lad os for eksemplets skyld sige, at man kan producere ét talent per årgang, der har så højt niveau, at han kan sælges for et stort millionbeløb som 15-17 årig. Dels kan salget alene finansiere driften af talentafdelingen i flere år, dels er der så alle spillerne i næste led, som måske ikke tiltrækker sig interesse fra Barcelona og Real Madrid, men som for nogles vedkommende – lad os sige to-tre per årgang – formentlig stadig kan udvikles til fine førsteholdspillere, om ikke andet så til bredden, og måske endda indbringe penge ved et salg i 20-24 års alderen.
Strategisk ser jeg ingen modsætning mellem at takke ja til et monsterbud på de allerbedste talenter i ny og næ og så at have et mål om at blive bedre til at udvikle og integrere egne talenter generelt – du kan jo også kun selv nævne tre eksempler siden 2017, og vi har ikke solgt et stort talent siden Bidstrup i 2018, altså for fire (!) år siden. Så hvilken klar tendens er det egentlig, du mener at kunne se? Tværtimod kunne man argumentere for, at vi faktisk er rigtig gode til at holde på talenterne (en anden mulig forklaring er, at der bare ikke har været nogen, som var gode nok siden Bidstrup), og at vi overhovedet har kunnet tiltrække et så ombejlet talent som Roony i første omgang, i stedet for at han tog til en af de helt store adresser med det samme, er i sig selv imponerende.
Når det så er sagt, håber jeg som fan altid, at vi får alle de bedste spillere at se på førsteholdet, og – i en ideel verden – at vi aldrig nogensinde solgte nogen af vores profiler :-)