Kan godt være jeg er blandt en mindre gruppe, men jeg synes nu at en stram defensiv disciplin er underholdende.
Og så kan jeg se at flere forsvarere Biel her, men hvad er fejlraten virkelig i forhold til gode spillere?
Santander, Mudra, Verbic osv, ja der er en del fejlskud, men også mange gode imellem. Og der kan være mange grunde til de falder igennem hos os.
Det er en balancegang vil jeg mene.
En udelukkende Stram defensiv, uden kvaliteter til at være dygtige på omstillinger/kontra syntes jeg er super kedeligt. Det letteste har jo altid været at forsvarer fremfor at angribe.
Men der er ingen tvivl om at en Dygtig defensiv er = med mesterskaber, men det kan bare ikke stå alene.
Præcis, og netop omstillinger er et punkt hvor jeg synes Ståle fejler.. I de kampe hvor vi logisk nok står dybt og forsvarer bliver vi bare aldrig farlige på omstillinger.. Derfor bliver det 90 minutters ørkenvandring.. Det er et punkt, hvor jeg faktisk synes at David Nielsen gør det godt med sine hold.. Både i Lyngby og AGF har han lagt stor fokus på den del, selvom også han går meget op i en stram organisation..
Men David har jo også været i klubber, hvor man kan bruge den slags spillere i de fleste kampe. Det er lidt sværere for Ståle at holde en trup tilfreds, hvis han skal have de spillere rendende og træne hele året, for at kunne spille de få kampe hvor vi står langt tilbage på banen, fordi vi møder et stærkere hold. I langt den overvejende del af vores kampe, er det ikke spillerne som er dygtige på omstillinger, vi har brug for, men dem som kan lirke en kompakt defensiv op.
Vi har da masser af spillere, der ville kunne spille hurtigt kontraspil, hvis de fik lov: Fischer, Daramy, Falk, Santos, Biel, Varela (og Mudrazija?). Det kræver ikke et nyt hold spillere; det kræver blot, at de får at vide, at de godt må slippe håndbremsen i ny og næ. Men Ståle er i den grad en håndbremsetræner, og det kan man så holde af eller lade være. Det giver givetvis resultater uden de store udsving.
Det er jo også derfor, at vi aldrig nogensinde har set en spiller blive fremme, når vi forsvarer hjørnespark. Selv mod bundhold i Suppen er alle mand nede i eget felt. Eller derfor vi trækker tid på hjørnespark til sidst i kampene, selv om vi er komfortabelt foran mod lortehold. Det er dybt indgroet i Ståles DNA.
Sidst redigeret af Garneren : 13.02.20 kl. 23:12
Ace, Bill Ward, Ezen, giggs, Outpatient, rsj, Slush, Smackdaddy
Man kan ikke være lige god til det hele og et hold der i gennemsnit har 59% boldbesiddelse, skal ikke satse på omstillinger. Den begrænsede træningstid kan også bruges bedre end at indøve omstillinger. At køre mange omstillinger handler ikke om at slippe håndbremsen. Det handler om at modstanderen har bolden og at de rykker spillere frem. Jeg synes også det er kedeligt at hive alle mand tilbage på hjørnespark, men der er nok en konkret vurdering der har vist, at der er større sandsynlighed for at modstanderen scorer på hjørnesparket end at vi kører en succesfuld omstilling. Jeg tror de fleste hold i Superligaen gør det samme.
Uden at jeg skal kunne komme nærmere ind i stattestik i superligaen (og andre ligaer) kan jeg dog fortælle at jeg har en kammerat der i forbindelse med sin træner uddannelse "studerede" hjørnespark under u21 slutrunden der blev holdt i Danmark i 2011. Her blev der faktisk scoret flere mål på omstillinger efter netop hjørne end der blev scoret på hjørnespark. Det gør sig nok ikke gældende på et klubhold hvor standart situationer er noget mere indøvet men synes dog stadig det var en lidt sjov ting
Vores issue, hvad angår standardsituationer, er at vi har så få hovedstødsspecialister på banen ad gangen, og mhp. på hvordan de er fordelt på banen rent taktisk, så er det nødvendigt at kompensere for det ved at have mange spillere med hjemme i feltet. Så i og med startpositionen er så langt tilbage, så når vi aldrig at komme frem og presse et restforsvar, før mange spillere er hjemme igen, og så løber omstillingen lidt ud i sandet.
Hvis vi havde en midtbanespiller, som var lige så god på låget som Delaney, ville vi kunne have flere omstillinger, da vi ville kunne have en angriber stående fremme ved midterlinien, flankeret af en kantspiller. Så ville vi have en opspilsstation til en omstilling, og det ville samtidigt lette trykket i eget felt, da modstanderen ville være tvunget til at lade en midterforsvarer blive tilbage.
Det har altid været safty first, der har været så mange situationer hvor man har bandet over man ikke havde nogen folk længere fremme når vores målmænd havde bolden.
Men fordi man ikke har haft folk fremme til at presse modstanderen lidt tilbage, har man ikke kunne slå kontra før stort set hele modstanderholdet stod retur i defensiven.
Skal vi nu ikke lade være med at gøre problemet større end det reelt er? På defensive hjørnespark må prioritet nr 1 altid være, at forhindre modstanderne i at score, hvorfor vores angribere typisk trækkes med ned, da vi ellers er for svage i hovedspillet. Så er det korrekt, at vi sjældent har en spiller på stående langt fremme, men så vidt jeg husker, så vil ligger en spiller som Fischer (og typisk også den anden kant) altid fremme i vores felt og er altid hurtigt på vej fremad banen, hvis vores målmand feks griber bolden. Dermed kan målmanden ofte kaste bolden hurtigt til ham og en kontra kan gennemføres. Det er formentlig ofte langt farligere end at have en mnad langt fremme som man skal sparke til, idet det er yderst sjældent at det virker med succes.
Samtidig kan jeg ikke huske at have set Ståle skælde ud over, at spillerne forsøger at gennemføre en kontra - tværtimod ser man oftere en frustreret Ståle, når spillerne vælger den sikre løsning.
Jeg er enig i, at man kan sidde med en frustartion over, at vi af og til er for langsomme til at bringe bolden fremad og venter til , at modstanderne er på plads igen. Det ser man også Ståle være frustreret over af og til. Men mon ikke lidt af dette også hænger sammen med, at man som hold ikke kan buse fremad på fuld knald i 90 min. Det er jo f.eks. det man til tider klandrede Zornigers hold for i BØF, nemlig at man var for dårlige til at dosere sine max-aktioner og dermed gik døde til sidste i kampene og til sidst i sæsonen.
Sidst men ikke mindst så handler hele kontradiskusionen om spillestil, spilletyper, fart i holdet, selvtillid osv. Et Ståle hold typisk med stor boldbesiddelse og med NDoye og Wind foran ser man åbenlyst ikke ret ofte i kontraangreb. Det giver derfor ikke så meget mening at sammenligne med David Nielsens Lyngbyhold som nogen gjorde for en række indlæg siden, idet vi her snakkede om et hold som dårlig havde lyst til at have bolden selv, som stod meget lavt på banen og som havde en decideret kontraspecialist som angriber. Det kan ikke være meget længere væk fra et typisk FCK-hold.
There are currently 4 users browsing this thread. (0 members and 4 guests)