Journalister, podcastværter og fodboldeksperter der omtalter FC Nordsjælland som værende en form for semi-filantropisk organisation der slet ikke har for øje at tjene penge, fordi Right to Dream kalder sig for et "not-for-dividend"-selskab.
Underforstået: de betaler ikke aktieudbytter. Lige nu.
Eksempler på andre "Not for dividend"-selskaber: Tesla, Fucking Jeff Bezos' Amazon. Den store kapitalistiske software-satan Adobe? Not for dividend. Netflix? Not for dividend. Spotify? Not for dividend.
Jeg synes det er vildt underligt at Farum har held med at overbevise folk om, at Mansour-gruppen ejer Right to Dream med henblik på at drive filantropi. Og når de så siger at det er fordi de er "not for dividend", så krummer mine tæer sig tusinde grader. De tjener styrtende med penge og de geninvesterer dem klogt.