Viser resultater 1 til 12 af 12

Emner: Lad os se os selv i spejlet (om fanopbakning)

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2003
    Indlæg
    571

    Lad os se os selv i spejlet (om fanopbakning)

    Med tanke på onsdagens forfærdelige nederlag til APOEL, er der næppe nogen trøst som sportsligt kan forklare hvordan et hold som næsten har marcheret gennem alt hvad der vindes kan i DK, kan tabe sammenlagt til et hold fra Cypern, som hele Danmark eller for den sags skyld Europa aldrig havde hørt om før.

    Men uanset hvad resultat på banen blev, så har jeg en ting som imidlertidigt stadig pirrer mig dybt, og det er hvad med at se på os selv? Jeg var personligt for 10 dage siden på plads på lægterne i Parken til den allervigtigste kamp i 2 år for FCK, som gjaldt en plads i den fornemmeste turnering af alle i Europa.
    Adrenalinen pumpede sgu i hele kroppen - Nu skulle vi vise europa at vi var klar, og at vi kunne blæse et Cypernsk mesterhold ud af banen med den klasse vi før har vist.... og hvad skuer mit øje så? Sølle 16.260 tilskuere til en kamp som gælder mere end ære - den gælder ALT! Som Østergård sagde - når først man har prøvet CL, vil man have mere!

    Pospech nævnte endda det lave tilskuertal som en lille manglende motivationsfaktor - men blev af SELVE vores fanclubformand stemt i jorden med en påstand om at kampen var for dyr, og at vi stadig havde arbejde i hverdagen og ferie at tage os af? Skal vi vædde på at det ikke havde været en forhindring hvis modstanderen havde været HSV f.eks?

    Den næste faktor er næsten ligeså skræmmende. I Parken var næsten 150 tilskuere på plads hele vejen fra Cypern + 350 lokale indbyggere i DK, et land hvis befolkning har et lavere BNP pr. indbygger end Danmark og som havde betalt i dyre domme for at få mindre end 24 timer i landet, for udelukkende at støtte deres helte. Et par dage efter kan man så læse at fanclubben ikke kan sende bare 100 eller lignende trop den anden vej - fordi det var for dyrt?! Hvordan kan det hænge sammen? Jeg fatter det ikke - Men jeg er selvfølgelig kun på SU, og mangler stadig viden om samfundsøkonomien i mit studie.

    Folkens - vi er selvfølgelig mere end skuffede, men hvordan synes vi egentlig vores egen indsats var bekendt i disse to vigtige kampe - gav vi også ALT vi havde i fanopbakning for at opfylde vores drøm om et europæisk eventyr på ny?? Hvis i spørger mig, så gjorde vi det ikke, og det skuffer mig dybt. Modstanderen var svagere end os på papiret, men intet fodboldhold er en walkover i sidste runde før drømmeland, og det kræver altid en hård indsats på banen - og på lægterne!

    Med fornyet håb om succes i Europa League! Godt efterår til alle - og husk nu opbakningen på lægterne - vi har stadig muligheden for et europæisk eventyr!
    Mvh.
    Thomas

    Luk nu røven og gør plads!



Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Fanopbakning...
    By Agent_1908 in forum De korte linier
    Svar: 87
    Sidste Meddelelse: 25.09.08, 14:43
  2. Svar: 16
    Sidste Meddelelse: 22.03.06, 08:55
  3. Lad os satse på talenterne
    By DG-FC in forum De korte linier
    Svar: 9
    Sidste Meddelelse: 28.10.04, 22:56
  4. Lad os nu komme videre
    By h0ps in forum De korte linier
    Svar: 6
    Sidste Meddelelse: 05.08.04, 21:32
  5. Lad os finde en skurk
    By Søren Q in forum De korte linier
    Svar: 19
    Sidste Meddelelse: 02.08.04, 11:38

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •