Viser resultater 1 til 1 af 1

Emner: FCKII/KB - Skovlunde IF

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    523

    FCKII/KB - Skovlunde IF

    Som gæstereferent og absolut begynder på feltet er det en lettelse at et par af betingelserne for at optræde som ægte sportsjournalist er til stede: Tømmermænd, minimal forberedelse og hverken kuglepen eller papir medbragt nogetsteds på kroppen, så søndagens kamp i 2. Division øst kan kun ses som et forsøg på at skabe et folkekrav om at få Spejder fra Mars til at passe sit arbejde, nå!
    Denne hæderkronede skribent valgte at pjække fra netop den kamp, hvor spillernavne og –numre stemte med det man havde valgt at trykke i programmet, hvilket er det eneste der muliggør en form for fodboldsaglighed her i referatet fra denne amatøriske afløser.
    KB stillede nemlig op som følger:

    Martin Jacobsen.
    Casper Windfeldt – Jacob Albrechtsen – Nicolaj Hansen – Danni Jensen.
    Kenneth Thinter – Nicklas Kristensen – Jacob Neestrup – Saban Ozdogan.
    Thomas Christiansen – Kevin Bechmann Timm.

    I løbet af 2. Halvleg udskiftede Niels Sørensen først Thinter for Mads Aunvig, så Ozdogan for Mathias Gravesen og til sidst Nicklas for Bongamussa Mthethwa.

    Tilskuerne kunne efter chokket over de korrekte numre i programmet havde lagt sig, glæde sig over en anden nyskabelse på Frederiksberg Idrætspark: Et salgshus, til afløsning for det gamle salgs-skur, så man nu kan hive øl, kaffe og Frederiksberg Idrætspark-dogs ud af vinduet på et nydeligt sortbejset træskur, sandsynligvis for 50% vedkommende betalt af den omsætning Jørgen Herbert genererer.
    Skovlundes medrejsende imponerede udover en langvarig stilheds-tifo mest med deres usædvanligt fine selvbeherskelse: et gys gik nemlig gennem de fremmødte (229 i alt) da man ved kampens start kunne høre et af disse rædselshorn fra 80’erne, som skabte rædsel i hænderne på snotstive roligans i årtier, men åbenbart er Skovlunde-fans enten voldsomt miljøbevidste, eller også er dåsen med trutteluft usædvanligt dyr på de kanter, for de nøjedes med et par stilfærdige båtterier, ved udvalgte højdepunkter i kampen. Såsom korrekte offside-kendelser, der åbenbart er kræs for kendere på Skovlunde-egnen.
    Korrekte kendelser var der klart flest af. Lars Muusmann var en udmærket dommer, selvom han kæmpede bravt for på macho-Milton/Fisker-facon forsøgte at klare sig gennemkampen uden advarsler. Spillerne fik dog vristet en til hvert hold ud af ham hen mod slutningen.
    Men slutningen senere: Kampen startede med et godt, velopbygget KB-pres, med fine kombinationer og virkeligt solidt forsvarsspil. Som de brændte chancer efter tur blev hyldet med det traditionelle ”naaaa-iiiiijjj!” kunne man sidde med de nmistanke at vi er ude i en Ajax Amsterdam-model, hvor 2.-holdet skal spille som en tro kopi af førsteholdet. Det her var i hvert fald ”Den klassiske FCK-model for kampe mod en svagere modstander”: Fint spil midt på banen, styr på sagerne og masser af angreb, der KUNNE blive til store chancer, men ikke voldsomt skarphed foran mål, selvom både Thomas Christiansen og Kevin Bechmann Timm lavede fine sager, men måske mest udenfor feltet.
    Forsvaret havde dog indset at vi ER en virksomhed i underholdningsindustrien, og havde besluttet at hvert medlem af bagkæden skulle forære én stor chance til modstanderne i løbet af kampen. Det gjorde de pligtskyldigst, men var bortset fra de fire, måske fem, situationer sikkerheden selv. Nogle af fejlene opstod måske på grund af den konstante og silende regn, der jo ifølge dansk sportsjournalist-klichéhåndbog kræver at man efterlader plads til ”sjutten” i enhver aflevering. Og hvis sjutningen svigter, kan afleveringen jo godt blive for kort.
    Kort inde i det 45-tyvende minut opstod der på en af disse fejl en Skovlunde-chance, som de på klodset vis fik pæret i nettet, men linievogteren vinkede ivrigt, og hvis det er et psykologisk vigtigt tidspunkt at score på i fodboldkommentator-teorien, så må det kunne konkluderes at det er et psykologisk rigtig dårligt tidspunkt at få annulleret et mål på. Men fryd for dem.
    Efter pausen kom KB lidt svagt i start, men fik sat sig på sagerne igen. Scoret blev der ikke, så ind med Mads Aunvig omkring de 60 minutter, hvilket rykkede Kevin Bechmann ud på højrekanten og Aunvig frem i angrebet.Så ved de fleste jo nok hvad der sker, og 16 minutter senere får KB et kontraangreb, bolden bliver elegant spillet ud i højre side og lynhurtigt (så hurtigt at den tømmermandsplagede referent kun kan gætte på at det var enten Danni Jensen eller Kevin Bechmann) slået indover, hvor Aunvig smukt header den ind, til stor jubel og taktfast ”det var da egentlig rart nok”-mumlen.
    Det sidste kvarter var der hvor de to fortjente advarsler faldt, og hvor intensiteten steg. Gode skud fra distancen fra både Danni, Kevin Bechmann og et par stykker mere. Et par gode gennemspillede angreb, der gav muligheder til både Bongamussa og Aunvig (tror jeg nok…) og et par gode redninger i den anden ende.
    Så det blev ved 1-0 til KB, og på med Tina Turners ”your simply the best”, hvilket naturligt nok fik folk til at spurte mod udgangene.
    alle kan danse en sommer
    Sebastian's Avatar


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. FCKII - Vanløse
    By Sebastian in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 21.04.10, 19:13
  2. FCKII - HIK
    By Sebastian in forum De korte linier
    Svar: 3
    Sidste Meddelelse: 08.09.08, 14:49
  3. KB/FCK2-Skovlunde
    By Spejder fra Mars in forum De korte linier
    Svar: 9
    Sidste Meddelelse: 07.05.07, 23:23
  4. Skovlunde - KB
    By Woody II in forum De korte linier
    Svar: 8
    Sidste Meddelelse: 19.09.06, 22:24
  5. Er du sulten? - Hif imod KB(FckII)
    By sk8erboy in forum De korte linier
    Svar: 12
    Sidste Meddelelse: 11.06.04, 10:01

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •