J.K. Rowling: Harry Potter og dødsregalierne.
Og nej jeg er ikke 12 år, men synes serien om Potter er god underholdning og må selvfølgelig have slutningen med;-)
J.K. Rowling: Harry Potter og dødsregalierne.
Og nej jeg er ikke 12 år, men synes serien om Potter er god underholdning og må selvfølgelig have slutningen med;-)
På Mandrilens anbefaling er jeg gået i gang med
Er lige kommet hjem fra rejse i Kenya.
Karen Blixen er en dame med et fantastisk sprog - men nogen gange er man ved at falde ned af stolen over, hvad der står af uhyrligheder.
Ja, det var en anden tid. Men kommentarer om, at af negere forstår dyrene bedre end hvide, fordi begge er vilde, kan godt nok få mig til at blinke et par gange med øjnene og så grine højt.
Den er helt klart fra en tid hvor politisk korekthed ikke var på dagsordenen. Bogen er både en beskrivelse af Kenya for et lille århundrede siden og af kolonitidens tankegang.
Og for at give et supplerende billede af Guldalderen, læser jeg sideløbende den fremragende fortalte og ikke mindst illustrerede Borger i Guldalderens København, som jeg tripper (undskyld det tarvelige udtryk) helt sindsygt meget over! Kort, billeder og til dels fotografier over/af datidens København opsluger mig vældig meget.
Desuden kan jeg til andre SAK-læsere for perspektiveringens skyld, anbefale den forsmåede Peter Tudvads artikel SAK – en uvidenskabelig biografi om Kierkegaard.
Debatten rasede også i flere måneder i information. Et meget godt eksempel på, at selvom vi har med normalt velargumenterende, dybt akademiske mennesker at gøre, kan der godt gå mudderkast og forsmået personfnidder i det.›Desuden kan jeg til andre SAK-læsere for perspektiveringens
›skyld, anbefale den forsmåede Peter Tudvads artikel
›SAK – en
›uvidenskabelig biografi om Kierkegaard.
Som jeg ser det, er det da helt legitimt, at Tudvad er uenig i det 'dandy' billede Garff blandt andet skaber af Kierkegaard, og at han anviser korrektioner til nogle detaljer vedrørende kilder.
Men at han hermed mener at kunne erklære hele bogen for uvidenskabelig, er lidt svært at tage seriøst. Det lugter lidt af mindreværdskompleks må man sige...
Nå, men en skiferie med familien, giver jo masser af tid til at læse.
Så jeg har arbejdet mig igennem et par danske klassikkere:
Anbefalinger burde være overflødige, når man har man med disse nobelprisvindene, kanoniserede herrer at gøre. Men de skal da gerne gives alligevel...(-:
Navnlig vi jeg fremhæve Kongens Fald. I sig selv er selve historien godt nok ikke sådan voldsomt spektakulær, men sproget er helt enkelt vidunderligt virtuost. Og så er det kun på et par hundrede sider, så den kan klares på et eftermiddage.
Da jeg fremhævede netop den sproglige æstetik hos V. Jensen, så min far selvfølgelig sit snit, til at prakke mig klassikeren på...
...hvad angår sproglig virtuositet.
De tre fortællinger, Helligtrekongersaften, Stor Ståhej for ingenting og Som man Behager, er alle blandt hans mest kendte komedier. Det skal blive meget interessant at se, om man stadig kan grine af dem her over 400 år efter.
De er dog alle nyoversat af Niels Brunse, hvilket nok er en stor fordel, netop hvad angår komikken.
Mvh. Simon
En yderst interessant julegave - fortællingen om optakten til, og det brutale slag ved Dybbøl 1864 mellem Danmark og Prøjsen. I modsætning til hvad jeg havde af løs viden og fornemmelser, var Danmark i langt højere grad "aggresor" end hvad den folkelige fortælling giver indtryk af. Med katastrofale følger for de soldater som skulle gennemføre en umulig opgave.
Jeg er i gang med julelæsningen; denne biografi om Che Guevara af John Lee Anderson. Jeg er dog ikke nået længere end den del af hans liv, der også er beskrevet i The Motorcycle Diaries. Men den tegner lovende.
Jeg har taget hul på julegaven til mig selv.
Saxos Danmarkshistorie
Er igang med denne her:
Ian Kershaws "Hitler - en biografi"
Evan Wright - Generation Kill og Hemingways korte historier.
Generation Kill er på trods af den poppede titel og forside, en glimrende og eftertænksom bog om Irak-krigens første tid, set gennem øjnene af en embedded journalist og de soldater han var i blandt. Bogen veksler fint mellem kampberetninger og, hvilket er det mest interessante, skildringer af de enkelte soldaters overvejelser og følelser. Det er samtidig en fin absurd fortælling, der ikke lader mange fiktions-bøger om krig noget efter. Eksempelvis sammenligner en marinesoldat med stor glæde i stemmen, hvordan den just overståede ildkamp var fuldstændig som at spille GTA. "They couldn't be further from the Greatest Generation", som forfatteren konkluderer.
Hemingway behøver vel nok ikke den store introduktion, men jeg har for nylig fundet stor glæde ved hans lidt kortere historier, hvor jeg har haft det lidt sværere med hans bøger.
Sidst redigeret af Mads740 : 06.01.09 kl. 22:21
Skal til at tage hul på denne, der jo (desværre) er ganske aktuel:
Mvh.
Hafnia
Som også er blevet filmatiseret, som forsiden afslører.
En fantastisk historie, som virkelig fanger en.
Kort fortalt er det en biografi, om Chris Mccandless, der i starten af 90'erne forlod civilisationen, til fordel for et liv på landevejene, og senere i Alaskas ødemark.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)