Jeg fik denne i julegave, et ønske og en bog jeg glæder mig meget til at komme igang med.
JP skrev:
Storslået, fortættet og vildt fabulerende kollektivroman om Bornholms stemmer gennem et halvt århundrede. Det lugter ikke bare af fisk, men også af et klassegennembrud for Dennis Gade Kofod.Information skriver:Lægger man romanen under den finlitterære lup, kan man finde mulige lån fra eller paralleller til alt muligt, lige fra Klaus Rifbjergs ”Den kroniske uskyld” over Günter Grass' østersømytologiske ”Flynderen”, Irvine Welshs skotske ”Trainspotting”, Mikael Niemis finlandssvenske ”Populærmusik fra Viitula” og Einar Már Gudmundssons islandske ungdomsskildringer, til fra nyeste tid herhjemme Jakob Ejersbo og Knud Romer - men man behøver ikke. Dennis Gade Kofods litterære ø er hans helt egen.
Så jo, det bliver spændende at se om den lever op til forventningerneDet er, det må man sige, i det store hele velskrevet. Styrken ligger ikke i det hverdagslige, men i skildringen af drenge og mænd, der har så meget energi i sig, at de ødelægger sig selv - og i en slutning, som nok er forudsigelig, men alligevel gør ondt. I det hele taget er der gods i historien om Thomas. Jo, Kofod mytologiserer Bornholm på en måde, der næppe tåler nærmere eftersyn, men i det mindste har han en skæbne at fortælle om.