Viser resultater 1 til 1 af 1

Emner: Skjold-KB

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,558

    Skjold-KB

    Iført gråvejr måtte undertegnede selv tage til bold hvis man skulle få noget som helst at vide om KB's indsats denne weekend, fordi et middelmådig opgør i Beatles-byen åbenbart er vigtigere. Hrmf siger jeg bare.

    Nå men KB stillede op med en noget mindre skræmmende trup end mod BSV til opgøret på Østerbro Stadion, hvor underholdningen udspillede sig før og efter halvlegene, men det kommer vi til.

    Martin Jacobsen
    Nicolai steen Hansen - Bongumusa - Rasmus Bogh - Simon Drejer
    Tandrup - Bertolt - Neestrup - Kevin Bechmann Timm
    Stefan Monberg - Lasse Qvist

    Bænk: Frederik vang Larsen, Peter Piil, Mikkel Linnet, Casper Windfeld og Dejan Buzakovic
    Udskiftninger: 55' Linnet for Monberg, 65' Buzakovic for Timm, 80' Windfeld for Drejer
    Kort: 83' Neestrup for brok

    Skjold valgte at underholde de 139 tilskuere som var de i cirkus med La Cucuracha (staveplade) og slog herefter over i tysk slacher som tilmed viste sig at være en Schalke-slagsang! Tjaaå var den hulahopmusik Skjold entrede banen på slet ikke overaskende længere. Det virkede umiddelbart bedst for hjemmeholdet og et par gamle Vejle-drenge. Lasse Lauth startede med at afdrible Drejer og på det efterfølgende indlæg headede Jerry Brown på sammenføjningen. Der var spillet 20 sekunder...

    KB overtog dog hurtigt spillet og en god stikning fik Lasse Qvist fri med målmanden, hvor han lige akkurat nåede bolden før en keeperen, men ikke nok til at få den over ham. Kort efter får Neestrup en lang præcis aflevering fra Timm og bliver overløbet af to forsvarsspillere. Dommeren pegede på pletten og det så korrekt nok ud selvom de kaffedrikkende mænd, der næsten udgjorde den samlede mængde Skjoldtilhængere nok mente noget andet. Qvist scorede i højre side selvom målmanden fik fingerspidserne på.

    Qvist var også ophavsmand for første halvlegs bedste angreb. Han tager et skarpt træk og snyder to Skjoldspillere og får afsluttet med venstrebenet, men igen står keeperen i vejen -også på den efterfølgende afslutning fra Qvist. KB sad på spillet og Tandrup havde et godt forsøg og Qvist en afslutning mere. Skjold lukkede dog halvlegen som de startede med et hovedstød på sammenføjningen og borset fra et hårdt sparket frispark var det stort set det eneste de havde.

    Og så var det ellers tid til en gammel klassiker i højtalerne. Til tonerne af 'Er du dus med himlens fugle' begav kaffeklubben sig ned efter nye forsyninger. Resten af halvlegen gik med en hyggelig snak mellem et par tilskuere og stadionspeakeren (for hans vedkomende stadig via mikrofonen), der umiddelbart lavede en del faktuelle fejl og det skulle naturligvis rettes.

    Anden halvleg startede noget svagt, men Skjold fik efterhånden et massivt pres. Heldigvis scorede de for presset sluttede kort efter. Målet var et indlæg fra Skjolds venstreside der endte over i den anden side og Mathias Nielsen kanonerede den i nettet utagelig for 'Muggi' i målet. Det fik stadionspeakeren i overstadigt humør og annocerede at målet var scoret af MATHIAS... hvrefter han mere afdæmpet sagde Nielsen efter en kort kunstpause. Dette gentog sig et par gange hvorefter han sagde mange tak... Det grinte de lokale meget af det minut.

    Herefter gik kampen meget i stå. Skjold havde mest kontrol over det og brændte et par halve chancer. I de sidste ti minutter kom KB dog frem til flere store tilbud. Qvist brændte en rimelig stor chance, endda i to forsøg, hvor bolden lå lige til en flugter fra kanten af feltet. Windfeld ville også være med og stjal flot bolden i venstre side. Da ingen rigtig gik i ham gik han selv og endte med at sende bolden på indersiden af stolpen fra en spids vinkel. Neestrup fulgte op, men ikke det bedste spark. Neestrup fik en god chance udefra kort efter, men en fin parade af deres målmand.

    Alt dette påstyr fik dommeren til at fløjte af og 1-1 var rimeligt nok da holdene havde en halveg hver. Desværre var der en lidt vigtigere kamp i Aalborg der også skulle ses så afskedsmusikken må lade stå hen i det uvisse, men den har uden tvivl været underholdene.
    Sidst redigeret af hz : 20.10.07 kl. 19:25
    De Små Blå Mejser
    Let's kick racism out of football
    hz's Avatar

  2. De følgende 7 brugere er enige:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. KB/FCK2 - Skjold
    By Spejder fra Mars in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 18.05.08, 12:31
  2. 2. holdet vandt over Skjold
    By kaare in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 07.11.04, 09:10

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •