Lørdag d. 31.3 lyder meget fristende. Måske skulle man få sin debut. :-)
Lørdag d. 31.3 lyder meget fristende. Måske skulle man få sin debut. :-)
Drengene - I skal til at spise noget mere, eller motionere mindre!!
Fantastisk anmeldelse, og jeg vill evirkelig ønske jeg havde været med....
Ja vi kan ikke have at I skrumper ind til det rene ingenting
Igen en fantastisk anmeldelse, altid en fornøjelse at følge jeres gøren og laden
Keep up the good work
Stadionturen har efterhånden set fodbold på en del niveauer, men i går (torsdag d. 15/3) var tiden kommet for vores første anmeldelse på aller højeste niveau. Den ypperste turnering som klubfodbolden kan byde på. Mestrernes møde. Champions League. Til og med en kvartfinale.
Gæsteanmeldere: Lange Kim, Mgt09, Valbymaleren, Magic(Aab)
Kampen stod mellem de svenske mestre fra LDB Malmö og de tyske mestre fra FFC Frankfurt
Dette var mit første besøg på Malmö IP.
Før Kampen
Efter at have mødtes det sædvanlige sted, med den sædvanlige start på turen
tog vi toget til Sverige
og efter 30 minutter steg vi af på en af Malmös nye stationer, Triangeln, hvor Lange Kim stødte til selskabet.
Tilgængelighed - er det til at komme dertil
Fra Triangeln er der kun 3 minutters gang til Malmö IP og man kan faktisk se stadion fra stationen
I indgangen (og på stadion generelt) kan man ikke betale med kort, men heldigvis havde Mgt og Lange Kim svenske penge til os alle.
Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
Malmö IP er ret gammelt men har for ikke så lang tid siden gennemgået en renovering, og kan tilbyde fire overdækkede tribuner.
Langsiden som vi sad det meste af kampen på var fyldt godt op:
Den modsatte langside bestod faktisk af to tribuner:
og
Der kom flere tilskuere end billederne viser, på disse tribuner.
Bag det ene mål var der stort set tomt
Bag det andet mål sad der ikke folk, da tribunen ikke var åben for folk. Selv ikke Valbymalerens betydelige charme kunne få vagten til at lade os stå på den tribune.
På vores tribune var der træbænke som vi sad på, men længere oppe på tribunen var der formstøbte plastiksæder.
På den anden langside hvor vi gik over efter pausen, var der også træsæder på den ene del af tribunen, mens der på den anden tribune var ståpladser. Fra vores siddepladser var udsynet dog ikke så godt, så vi gik tilbage igen
Faciliteter - toiletter, lystvale m.m.
Der er 2 små lystavler i hver ende af stadion
Den anden lystavle kunne jeg ikke komme til at tage et billede af.
Ikke alene var det første gang Stadionturen så Champions League og kvindefodbold. Det var også første gang vi anmelder et stadion med kunstgræs.
Der er gode toiletforhold og ingen kø til dem, på Malmö IP.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Grunden til at der ikke er kø til toiletterne viste sig at være at man ikke sælger øl på stadion. Vi har ingen øl men i kan få kaffe. Kaffe? Vi kommer 6 gutter fra Danmark. Vi skal fandme ikke have kaffe. Til gengæld har man flere hyldemeter med shampoo i kiosken.
Det var godt nok en streg i regningen at man ikke kunne få øl, men Malerens trænede næse førte et par af os ind i VIP-Loungen hvor der sad to teenage piger. Jeg spurgte om vi måtte købe et par øl, men da de sagde at vi kunne få dem, fløj der en dør op og ud kom en chef løbende og forlangede at se vores VIP-billetter. Dem havde vi ingen af men vi fik charmeret damen til at give os 2 øl, og til at tage et billede af os mens vi drak dem.
Mens de andre sad og frøs, nød vi vores 7,3% Åbro og gik på opdagelse i VIP-Loungen, hvor vi fandt det ulåste pokalskab
dopingkontrolrummet
og damernes omklædningsrum (låst)
Desværre gik vi glip af kampens enlige mål, men vi hyggede os gevaldigt.
Efter pausen var vi nede for at smage på pølserne og stor var glæden over udvalget. 2 forskellige slags pølser og en burger. Det er fine forhold.
Magic og jeg købte os en Chorizo hver.
Pølsen var fremragende, men dyppelsen var intet at skrive hjem om.
Spanden øverst i billedet er fyldt med sovs til Dallasburgeren som resten af selskabet købte.
Pølsen får 3,5 pga det iskolde brød og den manglende tilbehør, mens burgeren får 2,5 kun fordi sovsen trak den op.
Priser - er det dyrt/billigt
Det koster 100 sek (32 danske hø hø) at komme ind. Det er billigt for en Champions League kvartfinale uanset kønnet der spiller.
Chorizoen var pengene værd men burgeren var ikke. Den lille pølse var der ingen af os der smagte.
Tilskuere - opførsel, stemning osv.
LDB Malmö havde ikke en decideret fangruppe, men der kom i kampens løb mange tilråb fra publikum og folk var flinke til at klappe. Der var også en del børn i spilletrøjer.
Når man er til kvindefodbold er der en del vittige tilråb, og de fleste kom sjovt nok fra Stadionturens medlemmer:
"Der er ikke meget der hopper på banen, udover bolden" - Valbymaleren
"Uha en tackling, hun skal passe på at hun ikke får det røde" - Sk8erboy
"Ved målet fandt Malmö et hul i forsvaret" - Magic
"Malmö kunne godt bruge en mellem stængerne" - Magic
"Kun 1-0. Vi fik ikke set nogle gode kasser" - Magic
osv osv.
Kampen
Kampen blev vist live på Eurosport
og Malmö var på forhånd ikke blevet spået mange chancer mod storfavoritterne og de 3-dobbelte Champions Leaguevindere fra Frankfurt.
Men LDB Malmö fik scoret til 1-0 ved nummer 18, den islandske landsholdsspiller Sara Björk Gunnarsdottir, og red i anden halvleg et veritabelt stormløb af, især takket være den gode målmand Thora Helgasdottir, ligeledes islandsk landsholdsspiller. Læs mere om kampen på svensk her og på engelsk her.
Kändisar
Den danske landsholdsspiller Katrine Veje spiller for LDB Malmö og hende fik vi taget et billede af efter kampen.
Hun blev pænt overrasket over at se 6 granvoksne mænd i autografkøen blandt 6-7 årige piger men skrev pænt under på Malerens papir
Programmet
Der var desværre heller ikke noget program, men maleren "fandt" et officielt skema nede i VIP-Loungen som vi tog med.
Efter kampen
Nu var vi blevet godt tørstige og styrede mod det nærmeste vandingshul hvor vi kunne se begge Manchesterhold ryge ud af Europæisk fodbold på røv og albuer.
Det var en sjov tur og niveauet var slet ikke så dårligt som vi på forhånd havde troet. Pigerne spillede helt ok, og ingen fra Stadioncrewet kan ihvertfald spille sig på holdet.
Sidst redigeret af Sokken : 18.03.12 kl. 09:04
aegh, Apu, Awesome, Bindvad, Boulevardigan, Brokke 82, Danish Rebel, dasgringo, Den Lille fckfan, duckman, Dunsedrengen, Elisabeth, erikwa, Fanovitz, FC Franni, Flemming Thomsen, Fr4nc0, Grief, hz, JEBR, Jesper88, Jurg, Jønch, Lagoon, Langemand, MacGyver, Mads740, Magic (AaB), Martin-TheNettoligan, Meller, niknik, ougar, p.plankeværk, Pabres, RalleRap, rsj, Ryche, ryet, sk8erboy, SuperSharpShooter, tortocnt, ZFDK
Skærtorsdag inden derbyet i Parken besøgte vi Birkerød stadion for at se de lokale helte tage imod Avarta.
Gæsteanmeldere: Mgt09, Topscorer, Puma, Tasjlinkow, Sandie, Dan, Hz.
Dette var mit andet besøg på Birkerød stadion. Første besøg var til denne kamp for snart 18 år siden.
Før Kampen
Vi mødtes som sædvanligt under uret og tog med S-toget mod Hillerød
efter cirka en halv times køretur havnede vi ude på bøhlandet
og styrede straks mod Proppen som vi havde fået anbefalet af en pige i s-toget.
Desværre viste Proppen sig at holde påskelukket og så stod vi der i Birkerød uden en plan.
En strategibajer var påkrævet inden vi gik videre
Vi gik på må og få rundt på gågaden i Birkerød inden et par (andre) bumser på en (anden) bænk, uden at være blevet spurgt sagde: I skal ned til krydset og til venstre.
Ned i krydset og til venstre lå der ganske rigtigt en bodega og stor var glæden da den viste sig at have åbent.
Bodegaen hedder Hos René og er en dejlig brun beværtning med et hyggeligt klientel
Her var priserne bestemt til at overkomme. 171 kr for 9 øl. 180 for 9 Fernet og 228 for 8 øl og en dobbelt Jack D med cola.
Her mødte vi en af værterne fra Top Gear der viste sig at være skolelærer i Birkerød
James May var også glad for "Hos René" for som han sagde: "På skolen må man ikke drikke bajere efter kl 15"
Tilgængelighed - er det til at komme dertil
Fra bodegaen tager det cirka 10 minutter at gå til stadion, og cirka 15 minutter fra stationen.
Det kunne vi lige holde til.
Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
Vi fik lov til at tage vores dåsebajere med ind af de flinke damer i indgangen, hvis vi lovede ikke at kaste med dem. Det lovede vi.
Der er en enkelt lille tribune (nok den mindste vi har set) på den ene langside og der satte vi os op i første halvleg.
her sad vi lige foran stadionspeakeren:
Desværre ramte forårssolen os ikke, så i anden halvleg flyttede vi over på den anden langside hvor Birkerøds fans også står. Her blæste der til gengæld en halv pelikan så det var endnu mere koldt at stå her.
Bag det ene mål er der intet, men man står rimeligt tæt på banen og kan se at nettet i målene er i de lokale farver
Bag det andet mål var der en lille jordhøj:
Der findes flere muligheder for uærlige folk at snige sig gratis ind på stadion:
Men selvom det er billigt at komme ind og det er let at komme gratis ind, var der alligevel nogle der foretrak at sidde i deres bil og se kampen:
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der er en enkelt tystavle på Birkerød stadion:
toiletter skal man helt ud af stadion for at finde:
De var til gengæld pæne og rene. Og ellers er der rig mulighed for at besørge i hækken rundt om stadion.
Der er en løbebane på stadion, men heldigvis har man valgt at lægge den bag den ene langside og den er således ikke i vejen for udsynet når topatleterne skal bruge den:
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Man kan ikke betale med dankort på Birkerød stadion, men heldigvis havde nogle af stadionanmelderne kontanter med. 20 kr for en øl (mærket har jeg glemt men det smagte fint) og Tasj fik forhandlet sig ned på 102 kroner for 6 øl.
Pølsen de reklamerede for på stadion var Langelændere og så helt fantastisk ud:
For første gang i mands minde herskede der en uløselig tvist angående pølsens karakter blandt pølsepanelet.
Dyppelsen der var der var fin nok, men der var ikke det store udvalg:
Brødet var fuldkornsbrød og desværre koldt men pølsen smagte efter min ringe mening helt fantastisk:
Da vi ikke nåede til enighed er her de enkelte medlemmers karakterer:
Hz: 5
Topscorer: 4,5
Sk8erboy: 4,5
Sokken: 4,0
Mgt: 4,0
Dan: 3,5
Puma: 3,5
Tasj: 3,0
Sandie: 3,0
Det giver et snit lige under 4 og vi kan give denne herlige pølse 4 med pil ned i en split decision.
Priser - er det dyrt/billigt
50 kr for voksne og Dan kom ind som pensionist for 20 kr. Gratis for folk under 18. Det er billigt.
Pølsen kostede 30 kr og var alle pengene værd og øllet kostede 20 kroner. Alt i alt billigt
Tilskuere - opførsel, stemning osv.
Avarta havde en masse fans med og gennemsnitsalderen lå vel på 75.
Nogle af dem havde egne ølholdere med:
mens andre sad ved nogle caféborde i solen:
Disse hyggelige mennesker hørte man intet til under kampen.
Birkerød havde også fans med, og de stod som sagt på den anden langside.
Dem hørte vi heller ikke noget til på trods af at vi stod sammen med dem i en hel halvleg. Vi fik dog en god snak om deres hunde med nogle af dem:
Kampen
Kampen var en sløj affære der endte 2-0 til Avarta med to mål i slutningen af kampen. Læs mere om den her.
Kändisar
Der var godt med kendte folk på banen for de 2 hold. På Birkerøds hold spottede vi den gamle FCK'er Kofi Dakinah:
På Avartas hold var der 2 tidligere FCK'ere. Saban Özdogan:
og Danni Jensen:
Vores plan om at få et billede med disse 3 gamle helte gik desværre i vasken da vi fik travlt med at komme hjem og se FCK-Brøndby.
Hz kunne rable flere navne af sig efter et kig i programmet, men jeg fik ikke noteret det ned og desværre har jeg drukket dem ud af hukommelsen.
På denne tur var der hele 4 mand i stadioncrewet der skulle have deres veteran-pins. Tillykke med det:
Programmet
Et herligt program i sort/hvidt var gratis når man havde betalt for at komme ind, og her var der alt hvad hjertet kunne begære af information. Billeder af Birkerøds spillere, kampprogram, stilling, Avartas trup, et forord af en eller anden (der stod ikke hvem), stillingen i 2. Div Øst og en oversigt over spillede kampe komplet med tilskuertal, målscorere, ud og indskiftninger osv osv. Et klasseeksempel på et godt men billigt program, og her kunne stort set resten af holdene i de lavere divisioner virkeligt lære noget.
Efter kampen
Turen hjem skulle bare overstås da vi skulle nå s-toget. Vi nåede dog heldigvis i 7-Eleven inden toget kørte så stemningen var sikret.
Sidst redigeret af Sokken : 26.05.12 kl. 03:51
aegh, anyholm, Bechs, Bindvad, bmw 25, Boffer, Boulevardigan, Brokke 82, Ce De, d-man, DaneX, dasgringo, DB Niks, Den Lille fckfan, Dét er humor, Dirk Diggler, duckman, egon, Elisabeth, Elver, erikwa, FC Franni, fc.Kun_mig, Fck-fan, FCKAJ, fclalandia, Fiscker, Flemming Thomsen, Flerbizky, Fr4nc0, Garneren, GatoConBotas, Hafnia aka gØgl@ren, Hippien, Immersen, Jacob N, Jesper88, Jinx, Jurg, Jønch, krofatter, Lagoon, Langemand, Lil_stamp, MacGyver, Mads740, Malingo, Martin-TheNettoligan, niknik, Orb, p.plankeværk, Pabres, Puma, rmjdk, rsj, RWF, ryet, SilentBob, sk8erboy, SuperSharpShooter, tortocnt, Vinnie, White Angel, Wilkens, ZFDK
Godeftermiddag,
Til alle læsere af denne fabelagtige tråd vil jeg informere om, at dens skaber, the founding father of Stadionturen himself, Stampe, plus hans faste protegé, sk8terboy, kommer på besøg hos os i Løvetimen i morgen, fredag den 27. april.
I løbet af de 60 minutter vil vi snakke om løst og fast omkring dette herlige initiativ, og når vi får brug for at hvile stemmerne undervejs vil hr. Strümpfe diske op med musik (læs: hævi mædl + subgenrer) fra et udvalg af de kunstnere, der lægger vejen forbi dette års udgave af Copenhell. Hvis vi føler for det (og har tid) vil vi også servere en halvskrabet optakt til søndagens kamp mod AaB - husk at købe billet btw.
Tune ind, det bliver episk!
På fredagsholdets vegne,
Anders Kampmann
Tak til Løvetimen for et hyggeligt program i fredags.
Hvis i missede Sk8erboy og jeg snakke om Stadionturen kan i høre udsendelsen her, ved at trykke på linket til fredag. Ihvertfald en uges tid endnu.
Og til alle, der vil høre det på ipod, telefon, tablet, mac- eller linux-computer uden større krumspring, er det at finde som mp3 her.
Det vil jeg faktisk fluks gå i gang med :)
Så starter vi så småt op igen med en lille anmeldelse d. 14/8. Det drejer sig om mødet mellem Østerbro IF og NB Bornholm i DBU Pokalen kl 18 i Fælledparken. Det bliver det laveste niveau vi nogensinde har dækket da Østerbro IF spiller i serie 1.
Jeg kan se den bliver spillet på kunstgræsbanen. Bare til info.
Pede
Da vi ikke vil nøjes med at spise jer af med en kamp i Fælledparken, iler vi dagen efter til Ballum ved Bredebro for at se den nyoprykkede andendivisionsklub FC Sydvest tage mod divisionsrivalerne fra Otterup i pokalen. Det er altså onsdag d. 15/8
EDIT: I vores brandert og dermed uendelige visdom, er vi blevet enige om kun at spise jer af med en fælledparken-anmeldelse, da det viser sig mod al forventning at være fuldstændigt umuligt at komme til Ballum.
Sidst redigeret af Sokken : 15.08.12 kl. 00:05
Stadionturen har været et smut i det jyske for at fejre 12 års fødselsdag. Her er anmeldelsen af Lyseng Kunstgræs: https://stadionturen.weebly.com/lyse...tgraeligs.html
Ailton, Awesome, Boulevardigan, Copenhagen-SCC, DaneX, Das NT, dasgringo, Dingo, DiscoTango, duxie, fckcs, Flemming Thomsen, Flodgiraf, GatoConBotas, Granatæble, Jacob32, JakobP, Jinx, jowi, kalif, Kiwi, KMI, llfckll, Mandrilen, MCN, micmm, Morten N, MZ, Onkel Sjus, Pabres, Peter_FCK, Powderfinger, rsj, SALT, Smackdaddy, vinter, WA1, zaph42, zebos
Så har Stadionturen været et smut på Fyn: https://stadionturen.weebly.com/alpi...naeligsby.html
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)