Er "ligegyldige" kommentare ikke blevet frabedt i tråden fordi det roder den til og ikke har nogen langtidsrelevans? Har selv nydt de seneste ganske kraftigt.
Er "ligegyldige" kommentare ikke blevet frabedt i tråden fordi det roder den til og ikke har nogen langtidsrelevans? Har selv nydt de seneste ganske kraftigt.
Sidst redigeret af SuperSharpShooter : 20.10.11 kl. 16:20
›Jeg whinede bestemt ikke i Skakten. Det du så var en del af en
›samtale hvor jeg undrede mig over de sidste 4 anmeldelsers
›modtagelse der efter min mening var mindre entusiastisk end
›normalt.
Kære Sok.
Jeg er udmærket godt klar over, at du ikke whinede. Jeg ville blot fortsætte den fremragende, ironiske og glade tone i denne tråd. Det var nu udelukkende ment som spas. Jeg tænkte egentlig bare, at det ville være en god anledning til, at få givet et kompliment, når du nu selv bemærkede, at folks entusiasme var dalende. Jeg ville give jer en Thumbs Up!
Så er programmet for foråret så småt ved at være på plads. Vi lægger ud med at anmelde Horsens Stadion d. 4/3
Efter vinterens lange dvale var Stadioncrewet taget til Horsens i går d. 4.3.
Gæsteanmeldere: ZuperFarDK, Valbymaleren, Magic(Aab)
Kampen stod mellem AC Horsens og HB Køge.
Dette var mit første fodboldbesøg på det nybyggede Casa Arena Horsens. Jeg har dog været der til en Bon Jovikoncert i sommers.
Vi mødtes som sædvanligt under uret.
Før Kampen
Vi satte os til rette i lyntoget 11.50 og indtog vores morgenmad
De 2½ time til Horsens gik ganske hurtigt og humøret var højt
På Horsens station blev vi mødt af ZuperFar fra Esbjerg, og da lokalguiden havde brændt os af måtte ZuperFar træde til.
Vi gik en tur ned gennem Downtown Horsens og så på seværdighederne.
Her studerer vi varerne hos Bongland. Gutten til højre dukkede op og sagde: "ja sådan en butik har i ikke i Køge"
efter 5 minutters gåtur væltede det pludseligt ud med overrislede kvinder fra et kælderlokale, så der måtte vi ned.
her blev vi henvist til "stuen" som barmutter kaldte et lille hyggeligt hjørne med tremmer for døren og en stor samling whiskyflasker i glasmontre
Glasmontrene var aflåste (checket af gammel vane), men vi købte en Kilkenny, en stor Carlsberg, 2 Gyldne Damer og en dobbelt Jack D. med cola for 275 kr. Det var for dyrt så vi hastede videre.
Malerens trænede øje spottede en herlig pub i en baggård.
et sekund efter billedet var blevet taget, stod ejeren af handimobilen og skældte os ud. "Den må i fandme ikke røre". Vi beklagede mange gange og gik inden for.
Her blev vi mødt af disse herlige skilte:
På det nederste skilt står der at hunde ikke må medtages :)
Vitus Behring Pub viste sig at være et fantastisk sted med livemusik, buffét og en masse lokale fulderikker der afholdte julefrokost. Bandet der spillede hedder Old Power. Det er vi mænd der er old og hende der er power, forklarede guitaristen.
Vi blev henvist til et bord i baglokalet lige ved siden af buffeten, og en fintælling af frikadeller og flæskestegsskiver vil afsløre at den beslutning ikke var den klogeste bartenderen nogensinde havde taget.
3 Gyldne Damer og 2 Carlsberg kostede her 119 kroner, og stedet var så herligt at vi blev der for længe.
Tilgængelighed - er det til at komme dertil
Pludseligt var der et kvarter til kampstart og da stadion ligger 30 minutters gang fra pubben, måtte vi bestille en vogn. 10 minutter efter var den stadig ikke kommet (den ringer når den er her), men bartenderen sagde at vi skulle gå ned på torvet og vente. Et par af de lokale (hvoraf én havde solgt Magic en billet til dagens kamp for et glas rødvin til 25 kr) sagde at vi skulle gå ud af døren, til højre og ned af første smøge. Det gjorde vi og havnede på et lille torv.
Efter ydeligere 10 minutter (5 min efter kampstart) var der stadig ingen taxa og Sk8erboy blev sendt tilbage til pubben for at spørge om hjælp. Det viste sig at vi stod på det forkerte torv og at taxaen nu var kørt igen.
Vi googlede nummeret og fik ringet efter en ny vogn og stilt os på det rigtige torv.
Denne gang kom taxaen lynhurtigt og vi satte os til rette i den store vogn.
turen tog 5 minutter og kostede 66 kr. Det var billigt.
Man kan ikke købe billet i indgangen så vi måtte finde et billetskur
Vores nyindkøbte billetter virkede ikke i scanneren ved indgangen (kun Magics rødvinsbillet virkede), så vi måtte alle limbo'e under tælleapperatet.
Da vi endelig kom indenfor var der spillet 27 minutter af første halvleg, men hvis man dømmer efter hvad resten af halvlegen bragte, gik vi ikke glip af det store.
Vi fandt nogle pladser og fik en forbipasserende mand til at tage et billede. "Er i sikre på at i kan være på ét billede?" spurgte han, og i 2 forsøg lykkedes det ham at tage dette dårlige billede:
Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
Vi sad ganske godt på sæderne på den ene langside, omend det altid er et problem for de voksne stadionanmeldere at sidde fem mand på fem sæder.
Vores langside var ganske godt fyldt op
På den modsatte langside står Horsens fanklub i den ene ende
Og udeholdets fans står i den anden ende
Bag det ene mål er der ståpladser på Flextek Stålreoler tribunen.
Bag det andet må er der siddepladser
og hoppeborg for de mindste
Faciliteter - toiletter, lystvale m.m.
Dejlige nye toiletter med gulvvarme og masser af plads.
Ren luksus
Der er 2 storskærme i hver sit hjørne af stadion
og
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Man drikker Ceres Royal i Horsens
Fem for 180. Man kan mene om Royal hvad man vil, men de røg da indenbords.
Der var 2 slags pølser at vælge mellem. En almindelig ristet og så AC pølsen som Maleren gav sig i kast med.
Selv blev jeg lokket af Spelmann-menuen
Der var et bord med dyppelse:
Her kunne man vælge mellem ketchup, stærk sennep og remoulade. Alle var stort set tomme i anden halvleg.
Der var ikke enighed i pølsepanelet, så vi landede på et kompromis. 2½ ud af 5 for AC pølsen, og især var der utilfredshed med det manglende udvalg af dyppelse.
Sekunder efter jeg havde fortæret min Spelmann menu scorede han, og derfor bør vi indføre en Pape Pate Diouff-menu i Parken.
Priser - er det dyrt/billigt
120 kr (eller et glas rødvin) for at komme ind er vist standardpriser. 5 Royal for 180 er ikke præcist billigt, men Spelmann-menuen til 55 kr var alle pengene værd.
Tilskuere - opførsel, stemning osv.
På trods af at vi sad lige overfor hjemmeholdets fans var det meget lidt man hørte dem, og ingen sange kunne genkendes. De havde en tromme med som der engang i mellem var i brug.
Udeholdets 5 fans hørte vi intet til.
Pauseunderholdningen
I pausen kom der cheerleaders på banen
og Horsens' to maskotter kom ud og hilste på børnene
og
Kampen
Martin Retov bragte Horsens foran 1-0 og det var en sand fornøjelse at skrige med på hans navn tre gange, stillingen for ude og hjemmeholdet og til sidst men ikke mindst TAK, SELVTAK og VELBEKOMMEN.
Martin Spelmann scorede til 2-0 da han på skammeligste vis stjal Johan Absalonsens mål ved at prikke til den på vej ind over stregen. Minuttet senere scorede Køges Nicolaj Madsen til 2-1 og så kan det ellers være at der blev bidt negle de resterende 5 minutter af kampen, men den holdt hjem.
Læs mere om kampen her
Kändisar
Vi stødte desværre ikke på nogle kendte folk men i skal ikke snydes for et par billeder af nogle spillere:
Retov
Spelmann
og Absalonsen
Programmet
Man kunne desværre ikke købe et program. Det er fandme sløjt Horsens.
Efter kampen
Efter kampen gik vi tilbage til Vitus Behrings Pub
Da vi ankom fik Magics rødvinsveninde smidt en flok gæster væk fra bordet under tv-skærmen så vi kunne se Aab-FCK. Det var vældigt gæstfrit.
Da dette var Valbymalerens tiende anmeldelse skulle han naturligvis have overrakt en pin
Det var endnu engang pisse hyggeligt på pubben, og her kunne vi havde blevet til den lyse morgen
Men vi skulle med toget hjem, og desuden var vi blevet uvenner med Magic(Aab) over kampen i fjernsynet.
Vi blev dog gode venner igen da vi kom forbi en reklame for Giro d'Italia der jo har start i Horsens.
Tilbage var kun togturen hjem
Efter vi havde sagt farvel til ZuperFar i Fredericia gik fulderik 1 og 2 igang med en politisk diskussion der varede helt til Hovedbanen
Til stor glæde for fulderik 3
og fulderik 4
En herlig men kold dag i Horsens på et rigtigt flot stadion og en fantastisk pub.
Sidst redigeret af Sokken : 23.10.12 kl. 12:58
aegh, AHP, Andreas1901, anyholm, Apu, Bindvad, bmw 25, Boffer, Boulevardigan, Brokke 82, Ce De, cphacker, d-man, Dan Abnormal, DaneX, dasgringo, DB Niks, Den Lille fckfan, Dét er humor, Dingo, Dirk Diggler, Don J., duckman, Dunsedrengen, egon, Elisabeth, Elver, erikwa, FC Franni, fc.Kun_mig, Fck-fan, FCKAJ, fenne, Flemming Thomsen, fons, Forza FCR, GatoConBotas, Grief, Hippien, hz, Jacob N, JEBR, Jens Andersen, jeske, Jesper88, Jinx, Jønch, K-for, KMI, krofatter, ktulu, Langemand, Lille Vinnie, llfckll, lunde, MacGyver, Mads740, Magic (AaB), Mandrilen, Martin CX, Martin-TheNettoligan, micmm, Morten N, Olus, Orb, ougar, p.plankeværk, Pabres, peb, Pede, phspirate, Pihl, Powderfinger, RalleRap, rsj, ryet, Sebastian, SilentBob, sk8erboy, Stegger, SuperSharpShooter, Tasjlinkow, Thomas FC, tortocnt, valbymaleren, Wilkens, Woodson, ZFDK
Næste tur bliver den 31.3 til Rishøj ved Køge hvor den lokale klub tager mod Vanløse. Der er mødetid kl 11.30 under uret og alle er som sædvanligt velkomne.
Allerede dagen efter (1.4) er der endnu en tur. Denne gang til Svebølle ved Kalundborg. Hvis man tager med på denne tur går man dog glip af Lyngby-FCK så det er kun for de pureste plastique-fans. Mødetid 10.15 under uret.
Sidst redigeret af Sokken : 18.03.12 kl. 09:32
Lørdag d. 31.3 lyder meget fristende. Måske skulle man få sin debut. :-)
Drengene - I skal til at spise noget mere, eller motionere mindre!!
Fantastisk anmeldelse, og jeg vill evirkelig ønske jeg havde været med....
Ja vi kan ikke have at I skrumper ind til det rene ingenting
Igen en fantastisk anmeldelse, altid en fornøjelse at følge jeres gøren og laden
Keep up the good work
Stadionturen har efterhånden set fodbold på en del niveauer, men i går (torsdag d. 15/3) var tiden kommet for vores første anmeldelse på aller højeste niveau. Den ypperste turnering som klubfodbolden kan byde på. Mestrernes møde. Champions League. Til og med en kvartfinale.
Gæsteanmeldere: Lange Kim, Mgt09, Valbymaleren, Magic(Aab)
Kampen stod mellem de svenske mestre fra LDB Malmö og de tyske mestre fra FFC Frankfurt
Dette var mit første besøg på Malmö IP.
Før Kampen
Efter at have mødtes det sædvanlige sted, med den sædvanlige start på turen
tog vi toget til Sverige
og efter 30 minutter steg vi af på en af Malmös nye stationer, Triangeln, hvor Lange Kim stødte til selskabet.
Tilgængelighed - er det til at komme dertil
Fra Triangeln er der kun 3 minutters gang til Malmö IP og man kan faktisk se stadion fra stationen
I indgangen (og på stadion generelt) kan man ikke betale med kort, men heldigvis havde Mgt og Lange Kim svenske penge til os alle.
Tilskuerpladser - udsyn, komfort osv.
Malmö IP er ret gammelt men har for ikke så lang tid siden gennemgået en renovering, og kan tilbyde fire overdækkede tribuner.
Langsiden som vi sad det meste af kampen på var fyldt godt op:
Den modsatte langside bestod faktisk af to tribuner:
og
Der kom flere tilskuere end billederne viser, på disse tribuner.
Bag det ene mål var der stort set tomt
Bag det andet mål sad der ikke folk, da tribunen ikke var åben for folk. Selv ikke Valbymalerens betydelige charme kunne få vagten til at lade os stå på den tribune.
På vores tribune var der træbænke som vi sad på, men længere oppe på tribunen var der formstøbte plastiksæder.
På den anden langside hvor vi gik over efter pausen, var der også træsæder på den ene del af tribunen, mens der på den anden tribune var ståpladser. Fra vores siddepladser var udsynet dog ikke så godt, så vi gik tilbage igen
Faciliteter - toiletter, lystvale m.m.
Der er 2 små lystavler i hver ende af stadion
Den anden lystavle kunne jeg ikke komme til at tage et billede af.
Ikke alene var det første gang Stadionturen så Champions League og kvindefodbold. Det var også første gang vi anmelder et stadion med kunstgræs.
Der er gode toiletforhold og ingen kø til dem, på Malmö IP.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Grunden til at der ikke er kø til toiletterne viste sig at være at man ikke sælger øl på stadion. Vi har ingen øl men i kan få kaffe. Kaffe? Vi kommer 6 gutter fra Danmark. Vi skal fandme ikke have kaffe. Til gengæld har man flere hyldemeter med shampoo i kiosken.
Det var godt nok en streg i regningen at man ikke kunne få øl, men Malerens trænede næse førte et par af os ind i VIP-Loungen hvor der sad to teenage piger. Jeg spurgte om vi måtte købe et par øl, men da de sagde at vi kunne få dem, fløj der en dør op og ud kom en chef løbende og forlangede at se vores VIP-billetter. Dem havde vi ingen af men vi fik charmeret damen til at give os 2 øl, og til at tage et billede af os mens vi drak dem.
Mens de andre sad og frøs, nød vi vores 7,3% Åbro og gik på opdagelse i VIP-Loungen, hvor vi fandt det ulåste pokalskab
dopingkontrolrummet
og damernes omklædningsrum (låst)
Desværre gik vi glip af kampens enlige mål, men vi hyggede os gevaldigt.
Efter pausen var vi nede for at smage på pølserne og stor var glæden over udvalget. 2 forskellige slags pølser og en burger. Det er fine forhold.
Magic og jeg købte os en Chorizo hver.
Pølsen var fremragende, men dyppelsen var intet at skrive hjem om.
Spanden øverst i billedet er fyldt med sovs til Dallasburgeren som resten af selskabet købte.
Pølsen får 3,5 pga det iskolde brød og den manglende tilbehør, mens burgeren får 2,5 kun fordi sovsen trak den op.
Priser - er det dyrt/billigt
Det koster 100 sek (32 danske hø hø) at komme ind. Det er billigt for en Champions League kvartfinale uanset kønnet der spiller.
Chorizoen var pengene værd men burgeren var ikke. Den lille pølse var der ingen af os der smagte.
Tilskuere - opførsel, stemning osv.
LDB Malmö havde ikke en decideret fangruppe, men der kom i kampens løb mange tilråb fra publikum og folk var flinke til at klappe. Der var også en del børn i spilletrøjer.
Når man er til kvindefodbold er der en del vittige tilråb, og de fleste kom sjovt nok fra Stadionturens medlemmer:
"Der er ikke meget der hopper på banen, udover bolden" - Valbymaleren
"Uha en tackling, hun skal passe på at hun ikke får det røde" - Sk8erboy
"Ved målet fandt Malmö et hul i forsvaret" - Magic
"Malmö kunne godt bruge en mellem stængerne" - Magic
"Kun 1-0. Vi fik ikke set nogle gode kasser" - Magic
osv osv.
Kampen
Kampen blev vist live på Eurosport
og Malmö var på forhånd ikke blevet spået mange chancer mod storfavoritterne og de 3-dobbelte Champions Leaguevindere fra Frankfurt.
Men LDB Malmö fik scoret til 1-0 ved nummer 18, den islandske landsholdsspiller Sara Björk Gunnarsdottir, og red i anden halvleg et veritabelt stormløb af, især takket være den gode målmand Thora Helgasdottir, ligeledes islandsk landsholdsspiller. Læs mere om kampen på svensk her og på engelsk her.
Kändisar
Den danske landsholdsspiller Katrine Veje spiller for LDB Malmö og hende fik vi taget et billede af efter kampen.
Hun blev pænt overrasket over at se 6 granvoksne mænd i autografkøen blandt 6-7 årige piger men skrev pænt under på Malerens papir
Programmet
Der var desværre heller ikke noget program, men maleren "fandt" et officielt skema nede i VIP-Loungen som vi tog med.
Efter kampen
Nu var vi blevet godt tørstige og styrede mod det nærmeste vandingshul hvor vi kunne se begge Manchesterhold ryge ud af Europæisk fodbold på røv og albuer.
Det var en sjov tur og niveauet var slet ikke så dårligt som vi på forhånd havde troet. Pigerne spillede helt ok, og ingen fra Stadioncrewet kan ihvertfald spille sig på holdet.
Sidst redigeret af Sokken : 18.03.12 kl. 09:04
aegh, Apu, Awesome, Bindvad, Boulevardigan, Brokke 82, Danish Rebel, dasgringo, Den Lille fckfan, duckman, Dunsedrengen, Elisabeth, erikwa, Fanovitz, FC Franni, Flemming Thomsen, Fr4nc0, Grief, hz, JEBR, Jesper88, Jurg, Jønch, Lagoon, Langemand, MacGyver, Mads740, Magic (AaB), Martin-TheNettoligan, Meller, niknik, ougar, p.plankeværk, Pabres, RalleRap, rsj, Ryche, ryet, sk8erboy, SuperSharpShooter, tortocnt, ZFDK
Når der nu står med store bogstaver Triangeln på billedet og der er tre min gang fra Triangeln til Malmö IP så er der nok ikke Hyllie station i er stået af på :-)
Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark .. *Host* ehm?
SCREW SVERIGE - SCREW BIF! 50/50 samme crap... med Tyskland lige efter.. som så var modstander holdet!
Evt skift topic til " Et forsøg for at finde den værste cocktail af hold blandet på et fodbold station" Kunne starte med en Svensk vs Tysk kvinde landskamp på Brøndby Station.. SIGER BARE!
/Game
Ingen tvinger dig til at læse med. Skåne virker mere relevant for mig end Sønderjylland. Uanset hvad, så er du vist ikke i en position, hvor du kan tillade dig at brokke dig over det fantastisk underholdende stykke arbejde Sok & Sk8terboy gør (og dine tone hjælper nok heller ikke på det).
44fire44, AHP, anyholm, Boulevardigan, Ce De, dabstar, Dan Abnormal, dasgringo, Den Lille fckfan, Devil, djurlander, duckman, Dunsedrengen, EinarGonzalez, Elisabeth, Fanovitz, FC Franni, FCKAJ, Fiscker, Flemming Thomsen, Fnug, Fr4nc0, Grief, Gummidyr #4, jeske, Jesper88, Jinx, Jønch, Kenney, Lagoon, Langemand, lunde, MacGyver, Martin-TheNettoligan, Meller, niknik, Olus, Oste, ougar, ryet, Scientpol, Stilltripping, Tabosco, UnaX, Zeitgeist, ZFDK
what toner? var nu ikke ment som andet end sjov andet end mit had til BIF.
Syntes altid de ser ud til at hygge sig gevaldigt - Så var nu intet ondt i det.
Nok bare dumt formuleret.. Beklager. - Kigger altid med i denne tråd da de bringer humor og fodbold sammen.
-Game
Jeg elsker jer højlydt men....
...Malmö IP er ret gammelt men har for ikke så lang tid siden gennemgået en renovation
Hvem har gjort rent?.....
Anyway...I kan tage det, for I ved I er guder i underholdningens tegn...jeg er vild med materialet og er sikker på jeg ikke er den eneste.
Sidst redigeret af Fnug : 18.03.12 kl. 07:26
Jeg takker for rettelserne. Det gik vist lidt stærkt denne gang :)
Og til GameForReal: Hvis du ikke brød dig om denne anmeldelse, skal du nok ikke læse med når vi anmelder Kasi Jespers AG København ;)
Sidst redigeret af Sokken : 18.03.12 kl. 09:36
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)