Viser resultater 1 til 15 af 477

Emner: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

  1. #264
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Anmeldelse: Odense Atletikstadion

    Efter at ha været i Fredericia tog vi toget til Odense for at se FC Fyn mod Esbjerg II



    Dette var mit første besøg på Odense Atletikstadion


    Tilgængelighed - er det til komme dertil.

    Da vi lige skulle nå en Fernet Branca og en portion hakkebøffer på Giraffen inden kampen måtte vi tage en taxa derud, men vi gik hjem. Det tager cirka en halv time.

    Da Atletikken ligger klods op af Fionia Park har man valgt at sende tilskuerne ind igennem tælleapperaterne på Fionia og så igennem en låge i hegnet ind på Atletikken. Meget smart fundet på.


    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.
    Venlige og hjælpsomme.


    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Atletikken har en enkelt tribune:


    Bag det ene mål er der betontrin og bølgebrydere:


    På den anden langside og bag det andet mål er der intet. Ikke engang en græshøj:


    Dog er der frit adgang til Cricketstadion og til pladsen hvor der kastes med ting:


    Udover det er der OGF's klubhus med terrasse og frit udsyn over stadion:


    Da det jo er et Atletikstadion er der en løbebane rundt om plænen og diverse net til hammerkastere osv. Dette er jo aldrig optimalt for udsynet, men man ser faktisk udemærket fra tribunen hvis man ikke lige får sat sig bag en af de stolper der bærer taget:

    Dog er sæderne alt for smalle og for tæt sammen. Og nej, det er ikke kun fordi jeg er fed. Sk8erboy, som er en tynd skidespræller, klagede også over det.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Da man går igennem Fionia Park for at komme ind, kan man også benytte deres fine og nye toiletter:


    Dette vil jeg stærkt anbefale da Atletikkens egne toiletter er noget af det mest ildelugtende og klamme jeg længe har set:

    Billedet gengiver heldigvis ikke den frygtelige stank af årtiers urin.


    Lystavlen var placeret nede i hjørnet bag det ene mål:


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    Øl:

    Man drikker Albani Odense Pilsner eller deres Classic variant.
    Øl nummer 3, 4 og 5 smagte fint, men nummer 1 og 2 skulle klemmes ned. En tilvendingssag altså.

    Pølser:
    Man har valget mellem en medister, 2 ristede eller en hapsdog.

    Efter at ha spist en ordentlig medister på Fredericia Stadion ville jeg prøve deres ristede her.

    De var ganske fine og der var rigeligt med dyppelse i form af sennep, ketchup, remoulade, fastfood-remoulade(?) og en kæmpe bakke med hakkede rå løg. Selvbetjening til det hele. Og et bord man kunne nyde hele herligheden ved. Desværre har man valgt at stille bordet bag et skur af en art, så man ikke kan se kampen mens man spiser.

    Det skulle efter sigende være et opbevaringsskur for atletikfolkene, og det kunne man vel sagtens ha lagt et andet sted.

    Jeg fik stillet min sult men heller ikke mere. Jeg ærgrer mig lidt over ikke at ha prøvet deres medister, men jeg uddeler 3 stjerne med pil op ud af 5.

    Priser - er det dyrt/billigt.
    Indgangen var ganske rimelig:
    0-13 år: Gratis
    14-17 år: kr. 25,-
    18-64 år: kr. 50,-
    65 år og ældre: kr. 25,-

    Pølsepriserne var ganske almindelige
    1 medister: 25,-
    2 ristede med 2 brød: 35,-
    1 Hapsdog: 20,-

    Deres øl koster 20 kr, og det er jo ganske fint hvis man ser bort fra at man skal købe mindst 3 for at vænne sig til smagen.


    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.

    FC Fyn har en fangruppe der kalder sig Psyko Fanatico. Disse mennesker er så psyko at de har hængt deres banner spejlvendt:


    Det var ikke meget man hørte til dem fra min plads cirka 20 meter væk, men de havde nogle store flag som de viftede med:


    Af sange hørte jeg de sædvanlige når en klub hedder noget med FC:

    ♪FC bum bum bum♪ og ♪ bum bum bumbumbum bumbumbumbum FC♪

    Derudover var der: ♪Alle dem der elsker FC klapper nu♪ og ♪Brøndby rykker ned i år♪
    Denne sang kom efter stadionspeakeren havde fortalt at Horsens var foran 3-2, og da han fortalte at Brøndby havde tabt 4-2 brød hele stadion ud i et kæmpe latterbrøl og klappede som besatte.

    Psycho Fanatico synes at have et horn i siden på Jetsmark. De sang blandt andet: ♪Jetsmark smadrer ikke sig selv♪ og ♪ Jetsmark, vi venter kun på jer♪ Dette blev understreget af et romerlys:




    Der var ikke mange Esbjergfans på stadion.


    Dog havde disse 2 kørt fra Esbjerg efter at have set førsteholdet smide en 1-0 føring væk til Aab og tabe 2-1. De fik på denne måde set Esbjerg tabe 2 gange på samme dag, da kampen her endte 3-1 til FC Fyn

    Programmet


    Programmet er utroligt flot lavet og er et af de flotteste programmer vi har set i Danmark, hvis ikke det flotteste. Det koster 20 kr men for disse penge får man både det flotte program og adgang til siddetribunen. Smart smart. Så er man sikker på at få solgt en masse programmer. Her er der mange klubber der kunne lære en hel masse. Yderst imponerende af en klub i 2. division.


    Kändisar

    Der var dokumenteret Jess Thorup på stadion. Han blev sat ind i angrebet til sidst i kampen da Esbjerg var bagud. Inden dag havde han dog både tid til at posere for mig:

    og afbryde sin opvarmning (endnu engang) for at skrive autografer til nogle børn. En sympatisk mand.

    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    Det var en god kamp på et hyggeligt stadion. Man kunne dog godt overveje om kl 19 søndag aften er det bedste tidspunkt at spille en fodboldkamp på.


    Efter kampen gik vi tilbage til stationen og på den tur faldt vi over Stadion Bodegaen. Der fik vi en strategibajer og en Von Osten hver til sammenlagt 72 kr. Billigt billigt
    Sidst redigeret af Sokken : 21.04.09 kl. 10:53
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  2. Den følgende bruger er enig i dette:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Vittigheder (eller forsøg derpå)
    By Martin in forum Diverse
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 26.08.11, 09:36
  2. VM-stadions
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 09.12.09, 23:36
  3. Landskampene Danmark-Sverige & Letland-Danmark
    By kalaha in forum De korte linier
    Svar: 94
    Sidste Meddelelse: 17.06.07, 10:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •