Viser resultater 1 til 15 af 477

Emner: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

  1. #52
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Anmeldelse: Greve Stadion

    Søndag den 30. Marts skulle Greve Stadion anmeldes når Greve IF tog imod Slagelse.

    Gæsteanmeldere: Onkel P, Dan




    Dette var mit første besøg på Greve Stadion

    Kl 10.00 starter vi dagen på Jernbanecaféen mens vi venter på den 3. i selskabet. 2 Carlsberg og 6 stks lokomotivolie bliver indtaget ved et bord der er reserveret til en herre med det fænomenale navn Arnfinn Miland. En halv time senere sidder vi i linie E på vej mod Hundige station hvor vi skal møde Onkel P, der skal være vores guide idag.



    Onkel P har i flere måneder glædet sig til at vise os Sannes Pub og efter et kvarters gang når vi frem til stedet og ser straks at det er et prægtigt sted:

    Vi køber 4 sæt (Carlsberg og Arn Bitter) for 150 kr og sætter os ind i billardlokalet for at nyde vores drikkevarer.


    Efter at have opbygget en god stemning med Fernet og Arn vil vi begive os mod stadion. På vej ud af baren bliver vi spurgt om vi er Slagelse folk. Nej det er vi ikke, vi holder skam med Greve. "HA HA lad nu være med at tude når i taber igen" Jamen vi holder jo med Greve. "Nåh... øeeh... så mente jeg det modsatte" Således formanet om at tude når vi taber igen gik vi mod stadion med raske skridt.

    Tilgængelighed - er det til komme dertil.


    Stadion ligger 20 minutters ligusterhelvede fra Sannes Pub men kun 10 minutters gang fra Greve station.

    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.

    Kontrollørerne er meget venlige på Greve Stadion og stillede beredvilligt op til en fotosession.


    Sidste hjemmekamp havde vagterne vist sig at være nødvendige og handlekraftige da Glostrup var på besøg. 10-15 Glostrupfans i ballademageralderen (16-18 år) var kravlet over hegnet og havde provokeret de lokale Grevefans og politi og vagter måtte anholde/smide dem ud.

    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
    Greve stadion er et klassisk gammelt idrætsstadion med løbebane rundt om plænen.


    Der er én tribune som er lavet af yderst behagelige fliser:

    Dan fik sig da en lille lur på dem, så ukomfortable kan de ikke ha' været.

    Skulle man mod al forventning og i mangel på gedigen arn-brandert IKKE finde dem komfortable er det tilladt at medbringe sine egne stole:



    På den modsatte langside og bag målene er der ikke andet end en bande.

    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Nede i det ene hjørne er der et lille men pænt toiletskur til både mænd og kvinder. Der er ikke plads til særlig mange af gangen men tilgengæld er der en pæn og velvandet hæk hele vejen rundt om stadion.


    Bag det ene mål står der en enlig vi-de lystavle:


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
    De har imponerende pølser i Greve:


    En pæn stor pølle, godt ristet, standard brød og med rigeligt tag-selv sennep og ketchup. Desværre hverken ristede eller rå løg.


    Pølserne havde en masse grønne prikker og da jeg spurgte grillmesteren hvad det var sagde han: Det er en hemmelighed. Du får det ikke at vide og de vil ikke dukke op på det billede du lige har taget" Jeg stirrede forbavset/dumt/fuldt på ham hvorefter han lænede sig frem og hviskede" det er timian, men sig det ikke til nogen" Det lovede jeg højt og helligt og har hermed brudt mit løfte til den stakkels grillmester.

    Tilbage på vores pladser fandt vi ud af at Dennis og Mini havde været inde i hallen ved siden af (kaldet Langsiden) og havde købt nogle store burgers. Jeg fik plattet mig til en halv burger af dem begge og må sige at det er en af de bedste burgere jeg nogensinde har smagt.



    Priser - er det dyrt/billigt.
    50 kr for indgangen og 175 for 5 øl og 2 grillpølser. Det er billigt.

    Tifo
    Vi nåede ikke at se en tifo da vi gned albuer med Schjønberg lige da kampen startede, men der var spor af blå og hvide creperuller i hækken.


    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
    Vi slog os ned midt i Den Blå Bølge, som Greves fanklub hedder.


    Der var både forældre, bedsteforældre og folk i starten af 30'erne


    Udover Den Blå Bølge var der også 7.holdet fra Greve 96 som har lånt en stortromme på skolen og som reelt set stod for den eneste opbakning til Greves hold udover "Greve klap klap klap" som langsiden diskede op med.

    Greve Ultras hedder de:


    Vi stod samme sted som et par trofaste Grevefans, Dennis og Mini, og blev imponeret af deres udrustning:


    Disse gavmilde folk delte pænt ud af deres apfelkorn og blommelikør og gjorde i det hele taget besøget på Greve stadion til en festlig oplevelse.


    Slagelse var dukket op 10-15 mand med flag og stortromme og stod placeret på den modsatte langside.




    Det var Slagelse der stod for dagens sange da der ikke var meget vokal opbakning fra Den Blå Bølge.

    Jeg hørte en hel del fck-sange. Blandt andet en sang om Lene Espersen som jeg har hørt på Sektionen i Parken.

    Noget med: ♪Åhhh... kære Lene... tag dig sammen.. tag nu og gå.♪

    og

    ♪ Dommer hvad er det der drypper fra din røv? Vaaaseliiine♪

    ♪Åh.. Slagelses drenge, syng højt og længe i rød og blå♪

    Ellers var der sange som:

    ♪ Vi hader Holbæk, vi hader Næstved men vi elsker Slagelse B & I♪

    ♪Kom så Slagelse. Vis i vil vinde♪

    ♪Vi er røde vi er røde vi er røde vi er blå og vores hold det er ikke til at slå.

    HVORFOR?

    For vores hold det er nemlig fra Slaaaaaaaagelse, men skide vær med det her går det godt♪

    og den klassiske

    ♪bum bum bumbumbum bumbumbumbum Slagelse♪

    Ved stillingen 2-0 til Greve sang Slagelsefolkene ♪you only sing when your winning♪ til Grevelejren. Intet kunne være mere forkert. Greve sang overhovedet ikke.

    En skuffet fan spurgte om han måtte få nøglerne til bussen her et kvarter inde i kampen. Forhåbentlig blev han og så resten af kampen

    Slagelsefansene gjorde det rigtig godt, både i medgang og modgang.


    Pauseunderholdning

    Pauseunderholdningen stod hunden Luffe for. Han rendte rundt mellem folk og blev kløet bag ørene og fik pølser, burgers og pommes frittes (som han kun ville spise hvis der var pommes frites sauce på)


    Programmet
    Programmet var et standard A5 størrelse med en Louise Frevert-look-a-like på forsiden, en masse reklamer indeni og et par artikler + holdopstillinger og stillingen i 2 division Øst.


    Det kan sagtens gøres bedre men da der er gratis kan man ikke klage over det.
    Kampen

    Greve kom foran 1-0 på 3 minutter og 3 sekunder og 2-0 på et kvarter og fik ødslet det hele væk og tabte 3-2. Mere om kampen kan læses her

    Kändisar
    På vej mod stadion gik vi en lille omvej for at træffe den tidligere KB spiller og nuværende materialemand i FCK, den legendariske Preben Jet Jensen.

    Hvis nogen kan se ligheden mellem Onkel P og Preben Jet er det ikke uforklarligt. De er nemlig far og søn.

    Da vi ankommer til stadion møder vi Slagelse kommende sportsdirektør Michael Schjønberg. Schjønberg stiller beredvilligt op til en fotosession:


    Samme Schjønberg har engang narret mig udenfor Parken lige inden vi spillede pokalfinale mod OB i 2002. "Hey Schjønberg, hvem holder du med? spurgte jeg ham dengang. "FCK selvfølgelig" svarede han. Det imponerede mig i høj grad indtil jeg kom i tanke om at han spillede for Kaiserslautern. Ligeledes kendt som FCK.

    Inde på stadion fandt vi Onkel Kurt:

    Den nye pengemand i Slagelse må ha ondt i økonomien. Han forlangte ihvertfald 10 kr for at posere på billedet. Vi stak dog af inden han kunne opkræve summen.


    Derudover er den tidligere KB-spiller Jeppe Tengbjerg træner for Slagelse som også har den, i denne tråd, allesteds nærværende John Bysted Sandbjerg i deres trup.


    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    En super dag i Greve blev desværre ødelagt af Greve IF der klattede en sikker sejr væk. Men bor man på disse kanter kan jeg varmt anbefale at besøge stadion når Greve IF spiller. Denne dag var der 421 tilskuere.
    Sidst redigeret af Sokken : 13.04.11 kl. 00:51
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  2. De følgende 7 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Vittigheder (eller forsøg derpå)
    By Martin in forum Diverse
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 26.08.11, 09:36
  2. VM-stadions
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 09.12.09, 23:36
  3. Landskampene Danmark-Sverige & Letland-Danmark
    By kalaha in forum De korte linier
    Svar: 94
    Sidste Meddelelse: 17.06.07, 10:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •