Viser resultater 1 til 15 af 477

Emner: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark

  1. #265
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Anmeldelse: NRGi Park

    Mandag den 27. August var vi et Lyngbysvin og 2 fuckere i Århus for at se AGF-Lyngby

    Gæsteanmeldere: Lyngby Lars





    Jeg har vel været på Århus Stadion 20 gange eller sådan noget men efter der er blevet bygget om har jeg vel været på NRGi Park 4 gange


    Tilgængelighed - er det til komme dertil.

    Den lange tur derover havde skærpet appetiten og vi nappede lige en ledvogterbøf på Århus Banegård hvorefter vi begav os på fods til stadion. Det tog cirka en time at komme dertil da vi faldt over et sted med denne anbefaling på vejen:

    Og da man aldrig skal lade en anbefaling fra overlægen sidde overhørig gik vi ind på stedet der hedder Dr. Watson


    Imens vi indtog vores Århussæt faldt vi i snak med et par unge knægte der viste sig at være GF'ere. De tilbød at vise os vej til stadion og det tilbud tog vi imod. Vi blev dog enige om at tage en øl til på et værtshus på vejen. Det værtshus lå 100 meter længere nede af gaden. Således forfriskede nåede vi til stadion hvor vi pga Lyngbysvinet Lars blev gennet ind på Lyngbys afsnit.


    Kontrollørerne - venlige/uvenlige.


    "In Flames? Så kører vi samme stil" sagde en af kontrollørerne til mig og pegede på min t-shirt. Desværre kører resten af Århus ikke samme stil og vi blev således sunget velkommen af Steffen Brandt og resten af TV2. Det var vel hvad man kunne forvente og det kunne jo også ha været meget værre (Peter AG). Kontrollørerne var flinke og venlige og Lyngby havde desuden deres egne kontrolløre med som trådte i karakter og smed en fulderik ud der havde tyret et glas øl efter banen.

    Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.

    Det er et af landets bedste stadions og ville nok være det bedste hvis man havde fjernet løbebanen rundt om græsset og de, for et fodboldstadion, håbløse atletikremedier.

    Der er 4 tribuner hvoraf de 3 er sammenhængende med dertilhørende Curva's.
    Når man sidder på øverste sektion er der pænt langt ned til den anden ende og det kan således være svært at følge med i spillet når det foregår dernede.


    Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
    Der er 2 lystavler, en i hver ende. men den ene er åbenbart lidt mindre end den anden. Det så vi da der stod hvor meget tillægstid der var lagt til, på den ene, men ikke på den anden.



    Toiletterne er der mange af og de er flotte og nye:


    Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult

    Øl:
    Man drikker selvfølgelig Ceres på disse kanter. Det er en udemærket øl.


    Pølser:

    Da jeg gik ind på stadion lagde jeg mærke til de skilte der reklamerede med "Store Klaus" og jeg gik og glædede mig til at sætte tænderne i sådan en moppedreng. Da jeg havde fået samlet appetit nok gik jeg ned for at stifte nærmere bekendtskab med pølsen. Stor var min forbavselse da jeg så at grillen hverken var tændt eller bemandet. På den anden side af hegnet kunne jeg se en stor kø til grillen derovre, men det var jo på GF afsnittet. Med bange anelser gik jeg hen til pølseskuret hvor en ungersvend forklarede mig at grillen ikke var åben på udebaneafsnittet.



    Vil det sige at jeg er kommet hele vejen herover fra København og så kan jeg ikke få en grillpølse? spurgte jeg

    I spiser vel ikke pølser derovre, men jeg kan da sælge dig en hapsdog svarede han.

    Nu var det jo Store Klaus at jeg havde sat næsen op efter men da det syntes umuligt måtte jeg jo nøjes med en hapsdog. 20 kroner skiftede hænder og jeg fik stukket en hapsdog i hånden. Dem første bid afslørede at pølsen var kold. Dette gjorde jeg opmærksom på hvorefter han svarer: "Vil du så ha en ny?" Øeh.. ja tak.

    Denne gang får brødet en ekstra tur i risteren og pølsen ryger i, og jeg bevæger mig op på min plads igen, kun for at konstatere at denne gang er både brødet og pølsen kold.

    Jeg måtte efterlade den uspist.


    Det er fandeme for dårligt at man intet, INTET kan få at spise.

    Lyngby-Lars fortalte at sådan var det ofte når man kom med små klubber rundt på de store stadions. Så gider de ikke servicere dem.

    Det er jo skandaløst ringe og jeg ser ingen anden udvej end at give 0 stjerner ud af 5 til dette sørgelige pølsearrangement.

    0 stjerner Århus. Ynkeligt.

    Priser - er det dyrt/billigt.
    Én ceres for 40 kr. 5 for 195. Det er jo optrækkeri!
    120 kr for indgangen ligger heller ikke i den billige ende af skalaen

    Pauseunderholdning
    I pausen var der nogle små purke der skulle hyldes og udover det skulle Århus Pigegarde spille.

    Hyldningen af purkene varede så længe at Pigegarden kun nåede at spilel 5 minutter før Lyngby løb på banen og jagtede dem væk. Dette fik de århusianske fans til at synge til Lyngby: ♪I skylder 5000 kr♪

    Udover den allerede fantastiske underholdning blev de 8 kandidater til Miss Århus kørt rundt på stadion til offentlig skue:





    Derudover var der også et glædeligt gensyn med Isbjørnen (Nanok?) som nogle måske kan huske fik debut under en AGF-FCK kamp for nogle år siden.


    Det var vist i forbindelse med åbningen af det renoverede stadion. De havde bygget en Igloo hvori den dengang ukendte maskot gemte sig i. Når GF så scorede første gang skulle den komme ud og afsløre sig selv. Den stakkels bjørn kom først brølende ud til allersidst i kampen da GF endelig scorede et trøstemål og stor var morskaben på FC´s tribune.

    Tilskuere - Opførsel, stemning osv.


    PGA Lars var vi jo havnet i Lyngbylejren og da jeg allerede har beskrevet deres sange tidligere i tråden vil jeg undlade at gå nærmere ind på dem denne gang. Der skal dog lyde en stor ros til Lyngbysvinene der sang og trommede hele kampen så man kun svagt kunne høre den store århusianske overmagt.

    Af samme larmende grund kunne jeg ikke hvad de hvide sang men de var en konstant underliggende larm. Alt i alt var det ikke det bedste sted at sætte os, men det er jo hvad der sker.


    Programmet
    Programmet, som jeg ikke kan huske hvad kostede, var et ganske fint et af slagsen. Ikke FC Fyn niveau men udemærket.


    Kändisar
    Lyngby-Mette var til stede og buldrede løs på trommen hele kampen



    Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.

    Et flot flot stadion og en røvkedelig kamp der dog fik sendt bøfferne under stregen med dens 0-0 resultat. Skuffelsen over den manglende Store Klaus og den kedelige kamp gør dog at jeg kun vil give besøget en karakter lige over middel. Den var lige ved at ryge længere ned da vi blev spillet ud af stadion af Peter AG og Gnags's "Lav sol over Århus"
    Sidst redigeret af Sokken : 30.08.12 kl. 17:04
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  2. Den følgende bruger er enig i dette:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 2 users browsing this thread. (0 members and 2 guests)

Lignende emner

  1. Vittigheder (eller forsøg derpå)
    By Martin in forum Diverse
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 26.08.11, 09:36
  2. VM-stadions
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 09.12.09, 23:36
  3. Landskampene Danmark-Sverige & Letland-Danmark
    By kalaha in forum De korte linier
    Svar: 94
    Sidste Meddelelse: 17.06.07, 10:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •