Til at begynde med synes coveret lidt vel hippie-agtigt og musikken nærmest kedelig. Altså et udfoldeligt menneske med diverse energistrømme og chakraer og jeg skal komme efter dig som indpakning til noget stenet, stenet guitarrock.
Men allerede efter et par gennemlytninger risikerer man at have adskillige af musikkens mærkværdige passager klæbet ubehjælpeligt fast på nethinden. Og at de gutter kan deres kram med instrumenterne er vist faktuelt, selv om jeg ikke er musiker selv. Og coveret er da meget sjovt. Flere af stroferne begynder også at sive ind. Tag bare åbningsnummerets start...
"Wear the grudge like a crown of negativity.
Calculate what we will or will not tolerate.
Desperate to control all and everything.
Unable to forgive your scarlet lettermen.
Clutch it like a cornerstone. Otherwise it all comes down.
Justify denials and grip 'em to the lonesome end.
Clutch it like a cornerstone. Otherwise it all comes down.
Terrified of being wrong. Ultimatum prison cell."
Man behøver ikke skrive "DRÆB DE KRISTNE" på sin væg for at disse konformitet og dogmatik. Og man behøver ikke være frelst for at hylde livet...
"This body. This body holding me. Be my reminder here that I am not alone in
This body, this body holding me, feeling eternal
All this pain is an illusion.
...
Recognize this as a holy gift and celebrate this chance to be alive and breathing."
Ser man videoerne, genkender man for det første coveret, der indgår i form af en af hovedpersonerne. Altså handler det om en slags meditativ tilstand. Jeg kommer også til at tænke på scenen i Riget, hvor logebrødrene, der jo er hysteriskt morsomme reduktionster, udfører spirituelle ritualer i kælderen.
Ad omveje kan man komme til at høre CDens numre i en anden rækkefølge end den kronologiske, og opleve at flere af numrene også i denne rækkefølge "passer sammen" og i enkelte tilfælde nærmest fader over i hinanden. Se det er sansynligvis uhyre gennemtænkt. Dels er der hentydninger til det i teksten, dels har trommeslageren udtalt, at han er geometrinørd, og ynder at komponere "efter mønstre". Det er en længere historie, som ligger andetsteds på nettet.
Det er et album der skal have mindst 99% i bedømmelse. Desværre ved jeg ikke rigtig hvor mange der lytter til det, for mange "metalmennesker" synes det er vag rock, og mange "rockmennesker" synes det er utilnærmeligt og alt for dystert.