Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 24

Emner: Omlægning af Øster Alle

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,550

    Omlægning af Øster Alle

    Helt tilbage i juni 2005 besluttede Borgerrepræsentationen, (i sidste øjeblik før tilbuddet fra Fonden Realdania udløb) at KK vil finansiere 50% procent af udgifterne til den store omlægning af Øster Alle til et aktivt byrum. Herunder at vejbanen flyttes godt 25 meter væk fra Parkens C-tribune.

    Først nu har Bygge- og Teknikudvalget vedtaget, at give de kr. 1,5 mio i anlægsbevillig til udarbejdelse af projektforslag, udbud og rådgivning. Den samlede ramme for projekt Øster Alle er på 37 mio. kr.

    Da Borgerrepræsentationen én gang har tilsluttet sig Fonden Realdanias tilbud om omlægning af Øster Alle til et aktivt byrum, så er projektet nu på sikker vej - dog noget forsinket.

    Se beslutningsprotokol fra udvalgets møde 23/11-2005 her:

    http://www2.kk.dk/of/beslut.nsf/2157...2?OpenDocument

  2. Den følgende bruger er enig i dette:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    2,456

    Re: Omlægning af Øster Alle

    Det må vel siges at være gode nyheder, for en omlægning af Øster Allé er i den grad tiltrængt; det er jo fx. helt fast procedure, at køerne foran portene strækker sig langt ud på både cykelsti og kørebane i lang tid inden kampstart, med gener for såvel trafikanter som os i køen til følge. Det ustrukturede parkeringsareal i midten er noget hø, for at sige det mildt, og alt i alt er vejen temmelig skidt udnyttet.

    Men hvordan ser tidshorisonten så ud på det her? Kommunale anlægsarbejder er sjældent den mest hurtigtløbende størrelse, da slet ikke på plænlægningsstadiet, også selvom dette er et af de mindre projekter, med omkostningerne sat til 37 mio. kr., hvilket vel dårligt kunne finansiere 25 meter af fx omlægningen af motorring 3...

    Håber at blive positivt overrasket af Københavns Kommune for en gangs skyld, men lad os se hva´ der sker, man går jo nok i PARKEN alligevel...

    duckman
    Sidst redigeret af duckman : 07.09.08 kl. 14:12
    Tom, Tom, Tom, Tom, Tom, Tom Høgli!

    "I have a degree from Harvard, whenever I´m wrong, the world makes a little less sense."
    duckman's Avatar

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Nov 2005
    Indlæg
    175

    Re: Omlægning af Øster Alle

    Ja det kunne helt sikkert være rart, hvis de fik gjort noget ved situationen. Jeg har også oplevet flere gange at være kørt i bil til Parken og parkeret ude foran, og når man så kommer ud, står der sgu både en bil foran og bagved på tværs af ens egen. Ret frustrende, så der måtte meget gerne gøres noget ved parkeringen også! :)

    Nu er det så ok for mit vedkomende for man kommer alligevel ikke hurtigere hjem sikkert, men for de familier, der vælger at gå fra stadion tidligere med deres små poder, må det da være irriterende ikke at kunne komme derfra alligevel :)

  5. #4
    Spendrups er offline Svensk øl i plastflasker
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    13

    Re: Omlægning af Øster Alle

    Når projektet er gennemført så mangler der bare en metrostation - så vil det være perfekt...

  6. Den følgende bruger er enig i dette:

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Apr 2003
    Indlæg
    38

    Re: Omlægning af Øster Alle

    Hvad er tidsrammen for dette byggeri? Hvornår er det fuldt gennemført?

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    Re: Omlægning af Øster Alle

    I følge Realdania og deres "Bedre byrum" løber projektet indtil 2006 - aner ikke om det betyder at omlægningen er overstået med udgangen af næste år.

    Der er masser af link, information og billeder om idéen her:
    http://www.bedrebyrum.dk/de_7/7_oester_alle.htm

    mvh
    ottesen

  9. #7
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    882

    Re: Omlægning af Øster Alle

    Det ser ganske fornuftigt ud, bliver dejligt! Så må vi se hvor meget vores små venner fra Brumleby brokker sig? Det skulle ikke undre
    RAUS!!1

  10. #8
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    681

    Re: Omlægning af Øster Alle

    Skub i allé-projektet

    Store planer: Der sættes nu for alvor skub i det store Øster Allé-projekt. Det betyder, at den kedelige vej nu skal være et grønt frirum, der skal spille sammen med Parken og Fælledparken. Også fælledklubberne skulle få mulighed for bedre vilkår.

    På sit møde onsdag besluttede Bygge- og Teknikudvalget at bevilge 1,5 millioner kroner af i alt 18,5 millioner kroner til det store projekt.

    For et par år siden var projektet oppe at vende, og allerede dengang gav Realdania Fonden tilsagn om, at de gerne ville støtte projektet med halvdelen af den endelig byggesum på 37 millioner kroner. Eneste betingelse var altså, at Københavns kommune selv skulle stille med 18,5 millioner kroner.

    Men det ville kommunen ikke på det tidspunkt, og derfor endte det hele med at projektet fik lov at sejle ud i uvishedens hav. Men i juni måned, fandt kommunen alligevel pengene .

    Mulighed for klubber

    Nu skal projektet så sættes i gang, og det første skridt er, at man tager kontakt til rådgivningsfirmaer og arkitekter, der skal projektere og rådgive i sagen.

    Derefter skal projektet vurderes og man tager stilling til den endelig udformning, inden gravemaskinerne kører i stilling.

    Da projektet skal ses som en helhed med bl.a Parken-lokalplanen, har man åbnet mulighed for at fælledklubberne skal have klubhuse på strækningen P.H. Lings Allé og Borgmester Jensens Allé.

    Klubberne er nemlig kommet i knibe, efter udvidelsesplanerne fra Parken omfatter en ny tribune og mere kontorbyggeri og dermed står til at miste sine nuværende faciliteter. Lokalerne har længe været kritiseret for at være for utidssvarende og etableringen af nye klubhuse kan rette op på det.

    Af Ulrich Wolf

    Fra Østerbro Avis - uddrag
    Sidst redigeret af cphacker : 02.12.05 kl. 17:45

  11. #9
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,641

    Re: Omlægning af Øster Alle

    ›Når projektet er gennemført så mangler der bare en metrostation -
    ›så vil det være perfekt...

    Det ønske ser nu ud til at falde på plads : http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=411016 - men der går lige et par dage inden det første tog holder ved Trianglen - jeg føler mig dog overbevist om at det ikke forhindre den lille pamflet Østerbrobladet eller
    Ø-broavisen (what ever) i allerede fra i næste uge at være fyldt med hysteriske artikler om at det havde været bedst om den metro
    var gået uden om Østerbro, da den helt sikkert vil bringe mange flere mennesker til bydelen og vi dermed risikere støj og liv på gader
    og stræder efter kl 18:00 og hvem ved om der bliver fyrværkeri i forbindelse med åbningen af de nye Metrostationer ? det bliver frygteligt med alt den støj - en hel bydel bliver taget som gidsler osv. osv. osv...


    -orb
    Sidst redigeret af Orb : 02.12.05 kl. 14:44

  12. De følgende 3 brugere er enige:

  13. #10
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    681

    Re: Omlægning af Øster Alle

    ›være fyldt med hysteriske artikler om at det havde
    ›været bedst om den metro
    ›var gået uden om Østerbro, da den helt sikkert vil
    ›bringe mange flere mennesker til bydelen og vi dermed risikere
    ›støj og liv på gader
    ›og stræder efter kl 18:00 og hvem ved om der bliver
    ›fyrværkeri i forbindelse med åbningen af de nye
    ›Metrostationer ? det bliver frygteligt med alt den støj - en
    ›hel bydel bliver taget som gidsler osv. osv. osv...

    tror for en gangs skyld ikke de får en skid at skulle ha' sagt, hvis man ser på hvordan øresatdsselskabet har drevet business indtil videre...Og det er vist de mest positive man kan sige om dem....

  14. #11
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,550

    Re: Omlægning af Øster Alle

    ›Helt tilbage i juni 2005 besluttede Borgerrepræsentationen,
    ›(i sidste øjeblik før tilbuddet fra Fonden Realdania
    ›udløb) at KK vil finansiere 50% procent af udgifterne til
    ›den store omlægning af Øster Alle til et aktivt byrum.
    ›Herunder at vejbanen flyttes godt 25 meter væk fra Parkens
    ›C-tribune.
    Dette projekt for en omlægning og bedre udnyttelse af Øster Alle både til hverdag og fest, ser nu endelig ud til at nærme sig tidspunktet, hvor gravemaskinerne skal i gang med arbejdet.

    Med aftalen mellem kommunen og Parken om at bygge en ny multiarena, D-tribune og klubhus til fælledklubberne, så er forhindringerne stortset ryddet af vejen.

    Projekt Øster Alle har været meget forsinket, og spørgsmålet er, om projektet nu skal afvente at multiarenaen, D-tribunen og klubhuset er bygget færdigt, før man går i gang med ændring af kørebane, belægning og opholdspladser på selve Øster Alle.

    Læs mere her på KK hjemmeside for vej og park: http://www.vejpark.kk.dk/VejPark/pro...esteralle.aspx

    Projektet er dog ikke på dagsordnen endnu på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 21. marts 2007, som hjemmesiden ellers lægger op til.

    På den anden side er tidsrammen skredet mange gange før, så det bør ikke få garvede kendere af Københavns Kommune til at undre sig.

    Den seneste kendte tidsplan ser således ud:

    Hovedprojekt og udførelse

    * september - november 2006: materiale til udbud af totalentreprise
    * november 2006: udbud og licitation af totalentreprise
    * december 2006 - april 2007: hovedprojektering
    * 2007-2008: udførelse
    * 2008: indvielse og ibrugtagning

  15. #12
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    101

    Re: Omlægning af Øster Alle

    Minsandten om ikke projektet nu er blevet godkendt i Teknik- og Miljøudvalget og dermed endelig ser ud til at tage håndgribelig form.

    Et par highlights fra pressemeddelelsen:

    I store træk bliver hele den halvdel af vejarealet, der ligger nærmest Parken og Brumleby, omlagt til et promenadeareal. Den anden halvdel indrettes som en mere traditionel vej med kørebaner, parallelparkering, cykelstier og fortov.
    Næste skridt i projektet er, at det skal detaljeres yderligere og opgaverne sendes i udbud. Når der er fundet en entreprenør, forventes det, at arbejdet på projektet starter i første halvdel af 2008.
    Der nævnes intet om en eventuel sammenhæng med ombygningen af D-tribunen.

    Mvh
    Storm

  16. #13
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,550

    Re: Omlægning af Øster Alle

    ›Der nævnes intet om en eventuel sammenhæng med ombygningen af D-tribunen.
    Der står også lidt i den lokale sprøjte: http://www.oesterbroavis.net/?id=712...bro&no_cache=1

    Der er måske den sammenhæng, at projektet skal starte skal starte i første halvdel af 2008. Nedrivningen af D-tribunen starter sidst i 2007, og således vil nedrivningsprocessen og de store gravearbejder være overstået, inden der startes på renoveringen af Øster Alle.

    Den fælles deadline af interesse for begge projekter er Fælledparkens 100 års jubilæum i april 2009.

    Til den tid bliver hele området i og omkring Fælledparken et fantastisk aktivt, funktionelt og smukt område for København og Østerbro. For ikke at glemme at FC København til den tid har en hjemmebane midt i hovedstaden af høj europæisk klasse.

  17. De følgende 4 brugere er enige:

  18. #14
    Tilmeldingsdato
    May 2002
    Indlæg
    496

    Re: Omlægning af Øster Alle

    Det lyder jo ganske glimrende at man endelig har vedtaget omlægningen, så man undgår de kaotiske indgangs- og udgangsforhold til C-tribunen.

    Planen siger ikke meget om den fremtidige parkeringssituation omkring Parken. Det nævnes at der vil være parallelparkeing langs Øster Allé. Det lyder altså til at der forsvinder i tusindvis af parkeingspladser.

    Er der nogen, der kender til planer ang. de fremtidige parkeringsforhold?

  19. Den følgende bruger er enig i dette:

  20. #15
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,550

    Re: Omlægning af Øster Alle

    ›Er der nogen, der kender til planer ang. de fremtidige parkeringsforhold?

    Umiddelbart skulle antallet af parkeringspladser i området blive det samme som nu. På den måde ved store arrangementer, bliver områderne øst og især vest for Parken inddraget til parkering. Til daglig vil der rigtig nok være væsentlig færre, fordi der streetbasket, rulleskøjteløb og andre dagligdagsaktiviter på de samme områder.

    Men altså når FCK eller landsholdet spiller i Parken, så skulle antallet af parkeringspladser være det samme. Ja faktisk 30-35 flere læste jeg et sted.

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Øster Allé renoveres
    By Bazooka in forum De korte linier
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 12.11.08, 17:47
  2. Omlægning af turneringsstrukturen i seriefodbolden
    By Woody II in forum De lange linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 06.12.07, 18:07
  3. Planerne om forbedring af Øster Allé genoplivet
    By drix in forum De lange linier
    Svar: 15
    Sidste Meddelelse: 24.05.05, 23:48
  4. Omlægning af Øster Alle og nyt asfalt ?
    By Fooligan B1 in forum Diverse
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 04.08.04, 14:09

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •