Goddag mine yndlingsaversioner...

Jeg er som mit navn antyder BIF'er, men jeg synes faktisk at jeres forum er glimrende som adspredelse og afveksling til brøndbys ditto.

Mit spørgsmål er: Er der noget i synes Brøndby gør bedre end Fck?
(dette skal ses som et forsøg på at skabe en spændende debat og er ikke en provokation!!)

Hvis det omvendte spørgsmål blev stillet ville jeg sige at Brøndby i lang tid har manglet økonomisk handlekraft og vision. Selv om der er en charme i at melde ud at man er fodboldklub og ikke andet er det lidt anivt at tro at man kan klare sig i topfodbold uden en stærk økonomi i ryggen. Naturligvis har Interbank sat grimme spor, men det kræver det altså hvis man vil følge med konkurrenterne. Om vi har fået det nu med de investeringer der bliver foretaget nu er et åbent spørgsmål men jeg mangler stadig at se at den nuværende ledelse (Per B, Røsler etc) kan skabe overskud uden at sælge spillere. Fck's ledelse har formået at gøre Parken til DK's eventsted nummer 1 og det er flot.
Desuden synes jeg at det er misundelsværdigt at Fck tør at melde stort ud og sige at de går efter toppen af europa. At det så ikke er sket er jeg ikke ked af :-), men det vidner om ambitioner og mandsmod at gøre noget sådant i jantelovsdanmark og de har desuden bakket det op med dyre spillerindkøb. At disse så ikke er lykkedes er en anden sag men skyldes ikke mangel på gode intentioner.

Med håb om en god debat...
KS