Viser resultater 1 til 10 af 10

Emner: KB/FCK2-Skovlunde

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,694

    KB/FCK2-Skovlunde

    Rygterne om sidste uges brag af en langgaber mod Hvidovre må have spredt sig. I hvert fald var kun 328 (mener jeg, han sagde) tilskuere mødt frem til revanchekampen mod Skovlunde. Det lignede nu mere godt 100 tilskuere, så jeg forestiller mig, at ca. 200 har passeret tælleapparaterne og derefter er skredet hjem for at forvirre stadionspeakeren. Nederlaget til Skovlunde var ifølge kampprogrammet også seneste gang KB tabte i 2. div. øst, så der var lagt i kakkelovnen til et stykke med hævn.

    KB stillede op som følger:
    Benny Gall
    Mike Hansen - Jamil - Nikolaj Hansen (anf.) - Nicklas Svendsen
    Brandrup - Bertolt - Laudrup - Mathias Gravesen
    Fosu - Qvist

    Bænken: Martin Jacobsen, Kenneth Thinter, Bongumusa, Kim Tandrup og Jacob Neestrup(!)

    En af dem har givetvis ikke været officielt på bænken, men det var dem, der løb rundt og varmede op i hvert fald.

    Udskiftninger: 66' Fosu ud - Tandrup ind, 79' Gravesen ud - Neestrup ind.
    Således var der comeback til sidste års modtager af "Granen" Jacob Neestrup efter en lang skadespause som følge af den brækkede fod i debutkampen mod Thisted i pokalturneringen.

    Det skal bemærkes, at der i KB/FCK-regi bør strammes voldsomt op på det med navnene. Fosu hedder stadigvæk Fuso ifølge kampprogrammet. Benny råbte "Fuso" i løbet af kampen, Gravesen råbte "Foso" og enkelte råbte "Kræsjan", men det skal man næppe lægge for meget i :o/ Ifølge stadionspeakeren havde vi Kimi Tandrup på bænken, og det var også Kimi, der kom på banen i 2. halvleg. Nu er det ikke just fordi, der er tale om en ny spiller, så med mindre han har været til numerolog, må det siges at være en meget besynderlig fejl af den sædvanlige speaker. Har han været til numerolog, burde han måske søge om at få pengene tilbage med det samme, og måske få ændret det til et navn der i højere grad signalerer skruenøgler og olie på fingrene end pibetasker og grøn urtete.

    Nå, men kampen gik i gang, og takterne fra udekampen mod Hvidovre fortsatte. I hvert fald var det så som så med det chanceskabende spil. KB sad mest på kampen og spillede bolden fornuftigt rundt, men på den sidste tredjedel af banen løb det som regel ud i sandet pga. dårlige førsteberøringer eller elendige korte afleveringer.

    Efter 16 minutter var der et mindre skænderi mellem Benny Gall og Nicklas Svendsen, hvor Benny mente, at Nicklas skulle spille bolden hurtigere rundt, men det var han ikke helt enig i, så det skal blive spændende at se, om han starter inde næste gang. Efter 29 minutter blev der for første gang chantet "KB er på røven", endskønt at det på ingen måde var tilfældet. Samme festsanger udbrød i øvrigt også "straffe" og "rødt kort" et sted mellem 300 og 400 gange, så det kan ikke afvises, at han har haft et kraftigt sollys direkte i øjnene.

    Ellers må man sige, at Skovlundes AWAY Crew skuffede fælt. Jeg havde fornøjelsen af at sidde ved siden af dem i første halvleg, og det var ærligt talt en rædderlig oplevelse. De har tilsyneladende været med hele vejen, i hvert fald var de omkring de 80 år alle tre, og der var dokumenteret båthorn af den helt gamle snegleformede slags. Et båt i hornet blev ledsaget af et "Kom så, Kræsjan"-tilråb, som i gavmilde mængder fløj ind over stadion. Ifølge kampprogrammet var der ikke så meget som en enkelt Christian på Skovlundes hold, så muligvis er det bare et gammelt chant, en talemåde eller måske noget lokal dialekt. Det var i hvert fald meget forvirrende og gjorde det usædvanligt svært at følge med i kampen.

    KB fik annulleret et mål efter 35 minutters spil, hvor Fosu fik bugseret bolden i kassen efter et par returer fra målmanden. Havde han blot ladet Gravesen følge op på sin eget forsøg, så havde der ikke været offside. Efter 44 minutters spil blev bolden spillet på tværs til Mads Laudrup, som sendte en flot helflugter afsted mod mål, men desværre fik Skovlundes keeper viftet den til hjørnespark.

    Pausen blev fejret ved at stadionspeakeren fyrede helt op for volumen og smed "Absolut Teenage Tøzzer Fun Club 2000 vol. 19" på anlægget og blæste trommehinderne ud på folket. Dette, samt den snigende kulde i skyggen, fik Skovlundes AWAY Crew til at stavre over mod den modsatte langside, hvor de nåede frem ca. 20 minutter inde i anden halvleg.

    2. halvleg var blot fire minutter gammel, da KB fik et hjørnespark i højre side af banen. Mads Laudrup tog det kort, og bolden blev spillet på tværs til Lasse Qvist, der med ca. 25 meter til mål stod med følgende muligheder: At spille bolden videre på tværs, at øse den ind i feltet, eller at hamre den stenhårdt op i krydset. De mange timers slid på træningsbanen gjorde, at Lasse valgte den helt rigtige løsning, og således var stillingen lige pludselig 1-0 til KB's herlige unge talenter. Det blev naturligvis fejret ved at smadre alt hvad der lignede ting, der kunne siddes på, som det sig hør og bør for dedikerede fans.

    De spillemæssige tendenser fra 1. halvleg fortsatte imidlertid, så der skete ikke det store fremad banen. Da der var spillet en times tid fik Skovlunde udlignet til 1-1, da en frisparksbold blev sendt frem i feltet, hvor Mark Petterson fik headet bolden ind bag Benny via underkanten af overliggeren. Måske Benny skulle have været ude af sit mål lidt hurtigere i den situation.

    Neestrup kom som nævnt på banen efter 79 minutter, og det viste sig at være udslagsgivende. Ganske vist rørte han ikke bolden inden Bertolt sendte den i kassen til 2-1, men det var helt tydeligt, at indstillingen hos KB var, at vinde kampen for Neestrups skyld grundet hans lange skadesfravær. Efter et indkast i højre side, hoppede bolden en gang inde i feltet, hvorefter Bertolt med en inderside kunne skovle den over målmanden til en fortjent føring til hjerternes mestre fra KB. Samme Bertolt var tæt på tre minutter senere efter et rush op ad højrekanten, hvor han dog sendte sin afslutning forbi modsatte stolpe.

    Skovlunde prøvede at presse på for at redde et point, og det gav kontrachancer til KB. Kim Tandrup fik således muligheden kort inde i feltet i det 92. minut, men han valgte så at hamre bolden omtrent 10 meter over mål. På det efterfølgende angreb fik Skovlunde hjørnespark og hev målmanden med frem, og faktisk fik de en pænt stor chance men headede bolden forbi stolpen, hvorefter dommeren i vrede fløjtede af. Igen blev stadion ryddet på rekordtid takket være vokal indsats af Tina Turner.

    Næste gang er det Slagelse AWAY, og næste hjemmekamp er d. 13.5. mod hvepsene fra Brønshøj.
    Sidst redigeret af Spejder fra Mars : 29.04.07 kl. 22:13
    Mvh.
    Morten


    Álvaro er verdens flinkeste mand
    bekræftet af Lønstrup d. 27/1-2004
    Spejder fra Mars's Avatar

  2. De følgende 9 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,272

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    Kolossalt, men jeg tror jeg taler for mange når jeg skriver:
    1. Hvor pokker er bolddrengen?
    2. Hvordan så Tifo'en ud?
    3. Hvem viser FCK's kamp?
    4. Var der Trommespil
    5. Har du hørt noget nyt om Bolddrengen?

    Jeg er klar over jeg stiller mange spørgsmål men håber også blot at få svar på nogen af dem for at redde min Søndag.
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,694

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    1. Som tidligere nævnt er den folkekære, men dog voldsomt medicinerede, bolddreng ikke længere at finde til kampene. I dag var der kun helt almindelige møgunger på posten, dog med en tyksak som skilte sig en anelse ud :o/

    2. Der var ingen!

    3. En af Viasats hemmelige kanaler.

    4. Nej, ellers var det blevet bemærket.

    5. Sagen er mørkelagt til alles vrede og/eller frustration :o(((
    Mvh.
    Morten


    Álvaro er verdens flinkeste mand
    bekræftet af Lønstrup d. 27/1-2004
    Spejder fra Mars's Avatar

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Apr 2006
    Indlæg
    922

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    ›En af dem har givetvis ikke været officielt på bænken, men det
    ›var dem, der løb rundt og varmede op i hvert fald.

    Kim Tandrup, Jacob Neestrup, Musa, og Martin Jacobsen sad på bænken i dag.

  6. #5
    Tilmeldingsdato
    Apr 2006
    Indlæg
    922

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    - Jeg synes, at vi spillede for langsomt. Vores pasningsspil var ikke godt nok, vi stod ikke helt fast i nærkampene og vi vandt næsten ingen 2. bolde, så det var faktisk en rigtig dårlig kamp fra vores side i dag. Men vores styrke er så, at vi alligevel fik tre point, selvom vi spillede dårligt. Vi stod sammen som et hold, hvilket er positivt, sagde FCK2/KB-træner Benny Gall til FCK.DK efter kampen.
    Jeg er meget uenig med Benny Gall. Jeg synes, at det var en rimelig tempofyldt kamp.


    Der står i øvrigt lidt om kampen her http://www.fck.dk/index.php?pageid=754&newsid=6727

  7. #6
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    265

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    Hej, jeg håber at kan få svar på dette i denne tråd.

    Hvorfor er det Benny Gall sætter sig selv på mål i alle FCK2/KB kampe? Det vel primært meningen at talenterne skal have noget spilletid og prøve at spille på et lidt højere niveau end de er vant til. Så vidt jeg ved er der intet der står på spil, da man alligevel ikke kan rykke op i 1.division.

    Ville det så ikke have et større formål hvis man satte en af de unge målmandstalenter, på mål i disse kampe. Så har man mulighed for at udvikle ham og jeg tvivler på at Benny Gall kan blive bedre af at spille 2.divisions fodbold.
    Kvist!

  8. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,694

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    ›Hvorfor er det Benny Gall sætter sig selv på mål i alle FCK2/KB
    ›kampe? Det vel primært meningen at talenterne skal have noget
    ›spilletid og prøve at spille på et lidt højere niveau end de er
    ›vant til.
    Det gør han så heller ikke. Ham og Villadsen står vel ca. hveranden kamp, så Benny får noget kamptræning (da han jo er 2.-keeper i FCK) og Villadsen får noget kamptræning, så han holder et vist niveau (som hans næste klub kan få glæde af).
    Mvh.
    Morten


    Álvaro er verdens flinkeste mand
    bekræftet af Lønstrup d. 27/1-2004
    Spejder fra Mars's Avatar

  9. De følgende 7 brugere er enige:

  10. #8
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    265

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    Det gør han så heller ikke. Ham og Villadsen står vel ca.
    hveranden kamp, så Benny får noget kamptræning (da han jo er
    2.-keeper i FCK) og Villadsen får noget kamptræning, så han ›holder et vist niveau (som hans næste klub kan få glæde af).
    Okay jeg takker for svaret, han står så ikke alle kampe. Jeg har dog stadig indtryk af at han står hovedparten af kampene. Men det vel, som du skriver for at han kan få lidt kamptræning. Det er en god ting når f.eks. Jesper Christiansen bliver skadet i kampen mod Lyngby.
    Kvist!

  11. #9
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,558

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    ›Okay jeg takker for svaret, han står så ikke alle kampe. Jeg har
    ›dog stadig indtryk af at han står hovedparten af kampene.


    Umiddelbart spiller Villadsen udekampene og Gall hjemmekampene. Sådan har det ihvertfald været i foråret og derfor virker det nok som Gall står mest, da man af gode grunde mest ser kampene på Frederiksberg.


    mvh. Kristian
    De Små Blå Mejser
    Let's kick racism out of football
    hz's Avatar

  12. #10
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    523

    Re: KB/FCK2-Skovlunde

    Jeg lo og lo! Tak for endnu et fantastisk referat....
    Jeg missede Slagelse-away i depression over den manglende guldfest i lørdags, men overvejer at nå en KB-udekamp på et tidspunkt. Vil referanten med, hvis man byder på køretøj og en bid bræd?
    VH Seb.
    alle kan danse en sommer
    Sebastian's Avatar

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Skovlunde - KB/FCK2
    By Spejder fra Mars in forum De korte linier
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 24.04.09, 09:35
  2. FCKII/KB - Skovlunde IF
    By Sebastian in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 10.08.08, 12:47
  3. KB/FCK2 - Skovlunde
    By Spejder fra Mars in forum De korte linier
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 27.04.08, 13:01
  4. Skovlunde-KB/FCK2
    By Spejder fra Mars in forum De korte linier
    Svar: 3
    Sidste Meddelelse: 12.11.07, 20:44
  5. Skovlunde - KB
    By Woody II in forum De korte linier
    Svar: 8
    Sidste Meddelelse: 19.09.06, 22:24

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •