Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
Så er det på onsdag d. 26/8, kl. 20:45, at den altafgørende kamp spilles.
FC København tager til Cypern med en 1-0-sejr i baggagen til returkampen, der afgør om det bliver til gruppespil i enten Champions League eller Europa League for klubbens vedkommende.
På FCK's hjemmeside er der allerede en smule optakt til opgøret med fokus på APOEL's hjemmebane, GSP Stadium. Interessant er det, at APOEL's hjemmebane blev benyttet af Anorthosis Farmagusta, da de deltog i sidste års Champions League, fordi det er det eneste stadion på Cypern, der kan honorere de krav UEFA stiller. Lidt pudsigt, for vi ville nok selv ville have svært ved at leve med, at fx Brøndby IF skulle spille deres hjemmekampe i CL i PARKEN, havde dette været tilfældet. På den anden side var det netop hvad der skete i sæsonen 1998/99 :o(
På vores modstanders officielle hjemmeside er der ikke meget nyt at hente. Jeg har tilladt mig at linke til den engelsksprogede del af deres website, da det græske alfabet (og sprog) ikke er min stærke side.
Der er ikke skrevet meget på dansk om vores modstander, Athletikos Podosferikos Omilos Ellinon Lefkosias (APOEL), på wikipedia, men så er der heldigvis straks meget mere hjælp at hente på den engelsksprogede del. Her kan man fx læse noget så vigtigt som hvorfor farverne på APOEL's spilledragt er valgt som de er: APOEL spiller som vi jo ved i gult og blåt, og den blå farve symboliserer Grækenland (og den græske tilknytning), og den gule farve er symbolet for selve Cypern. Ydermere får man også at vide, at de to stjerner over klubbens logo fx blev tilføjet efter sæsonen 2008/09, og indikerer, at klubben dermed hev sin 20. mesterskabstitel i hus (ja, ja - slå mig bare - men jeg synes altså sådanne bonusinfo er sjove).
Om selve byen Nicosia (der også er Cyperns hovedstad), hvor kampen skal spilles, findes der allerede lidt info på den danske udgave af wikipedia, men der er meget mere viden at hente hvis man gør brug af den engelske udgave af wiki-fætteren.
For de farende FCK-tilhængere der tager til øen i Middelhavet (og for andre nysgerrige), er der en masse informationer om byen at hente på byens officielle hjemmeside.
Der er dog også megen nyttig info at hente hvis man benytter sig af wiki-fætterens lillebroder, wikitravel - en såkaldt open source travel guide (fndes desværre endnu ikke i en dansk verson) - hvor brugerne kan anbefale alt fra turistattraktioner til hoteller, barer, spisesteder (i forskellige prislejer) til hvor man kan gå i biografen. Et yderst nyttigt opslagsværk i cyberspace, som alternativ hvis man ikke gider købe Politikens rejsehåndbog, "Turen Går til Cypern", eller slå et smut forbi biblioteket.
Alle ønskes god kamp onsdag - uhhhhhhh, det bliver spændende om vi får flere omgange med Champions League-hymnen i PARKEN i denne sæson.
Kilder (bl.a.):
www.fck.dk
da.wikipedia.org
en.wikipedia.org
wikitravel.org
Venligst
Re: Strandet på Bornholm!
›Er der nogen, der kender nogle pubs ell. lignende på Bornholm,
›der kunne tænkes at vise "vores" kamp i morgen imod
›Apoel?
Hvis der er, er det nok O'malley ved Storetorv i Rønne - men ring ned og spørg dem.
Re: Strandet på Bornholm!
Citat:
Er der nogen, der kender nogle pubs ell. lignende på Bornholm, der kunne tænkes at vise "vores" kamp i morgen imod Apoel?
Høp polak,
Blot så du ikke går forgæves, så bliver kampen altså først spillet på onsdag og IKKE i morgen. UEFA har byttet rundt på kampdagene for holdene i forhold til for en uge side, så de der spillede tirsdag spiller onsdag og vice versa.
TV3+ viser kampen, så mon ikke der skulle være en chance for at se den?
HER og HER er et par gode links til beværtninger på Bornholm - så kan du altid klikke dig videre derfra.
God kamp - PÅ ONSDAG ;o)
Venligst
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
Hej med jer!
Tak for den hurtige feedback!
Til andre, der evt. skulle være på Solskinsøen, så viser de kampen bl.a. på Den Gyldne Hane i Nexø - PÅ ONSDAG ;-))
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
Det ser ud til at banen bliver en udfordring på onsdag:
Citat:
Store huller og tørt afsvedet græs vil gøre det ualmindeligt svært for FC København at spille flydende kombinationsspil, mens varmen på Cypern også ser ud til at kunne blive et handicap.
Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
Så er UEFA også klar med lidt statistik og anekdoter som optakt til kampen.
Det er værd at lægge mærke til, at APOEL kun i ET eneste tilfælde ud af 21 mulige er gået videre efter nederlag i det første opgør i en europæisk kamp.
Samtidig er F.C. København samlet avanceret i de seneste 8 europæiske opgør, hvor klubben har ført efter den første kamp.
Dette er på ingen måde et forsøg på at jinxe, men man kan trods alt finde en smule trøst når man skal lade op til opgøret ved et kig i UEFAs annaler.
Venligst
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
›Det ser ud til at banen bliver en udfordring på onsdag:
Ja, det var lige præcist min største bekymring, at de kom ned til en hård knoldet bane.
Så vi må nok os belave os lidt på en uskøn kamp med lidt Drillobold og tilfældigheder.
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
Ud med teknikken, ind med fysikken. N'Doye bør starte på banen!
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
hva fa'en det er ik så længe siden vores egen bane så sådan ud :P
så mon ik dame starter inde så han kan vinde nogle luft bolde
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
En mulighed er vel også at bruge den europæiske opstilling fra et par sæsoner siden. Det kunne f.eks. være med Grønkjær på toppen og en midtbane bestående af Hjalte, Atiba, Kvist, Vingaard og TK eller Delaney.
Men det afhænger nok lidt af Grønkjær. N'Doye er skarp i boksen; men han er jo ingen arbejdshest.
Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
Så har truppen haft det første træningspas på Cypern - måske på en bane der som indlæggene herover viser, ikke har været den bedste at spille på.
Meldingen lyder også på en trup, hvor alle mand bliver klar - inkl. både Santin og Grønkjær.
Selvom startopstillingen ingenlunde giver sig selv (jf. link), så kunne man måske nok regne med at se en Jesper Grønkjær med fra start for at udfordre APOEL. Derefter kunne man nok også forvente, at han bliver pillet ud i fx pausen for at spare ham til kampen på søndag mod Brøndby IF. Her er hans egen version i hvert fald.
Venligst
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
APOEL må spille mere offensivt. Det levner plads til Ailton og Santin. N'doye bruges til at brække et meget defensivt hold op. Som i den første kamp.
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
Der er blevet rygsvømmet en smule i FCK-lejren, blandt andet af Ståle, over den fordel, cyprioterne måtte have i den kvælende sensommerhede.
Dette skyldes måske snarere den generelle ubekvemhed ved at tage favoritværdigheden på sig. Ganske rigtigt skal vi være glade for, at kampen ikke afvikles midt på dagen, hvor der er høj sol og 35 grader. Solen går ned ca. tyve over syv, og de seneste mange dage har midnatstemperaturen ligget mellem 24 og 26 grader. Vi kan altså formentlig forvente en kamptemperatur ved 22-tiden omkring de 25-27 grader. Udsigten står ligenu mandag aften på en brise og en luftfugttighed omkring de 60%.
Man skal nok være født i Kongsvinger for at opfatte det som en ulidelig hedebølge.
Re: Optakts-og kamptråd: APOEL FC Nicosia vs F.C. København
Yup - så er klagesangen naturligvis gået i gang. Så er man jo dækket ind, skulle det gå galt.
Banen er lort - ok fint nok, men var det ikke os der kaldte Fergie for et tudefjæs for nogle år siden...??
Varmen - som det er nævnt i det forrige indlæg må 25 grader trods alt være til at holde ud. Jo jo, DK er hverken Phuket eller Sahara, men ovenstående temperaturer burde de små nordiske - varmeskær - vikinger da kunne holde til...
No way, der er ingen undskyldninger!! Dette er vores chance for at genopleve den mega oplevelse det er at være i CL, og den bliver næppe meget større forløbigt! Så kan jeg næsten leve med en uafgjort på søndag...;-)
Zan