Anmeldelse: Stenløse Stadion
I anledningen af at det er 5 år siden denne tråd startede, havde vi i går d. 11/6-11 planlagt en jubilæumsanmeldelse og hvad kunne være festligere end Stenløse-Allerød?
Gæsteanmeldere: Mgt09, Pabres, Scaleo, Bubbibjørnen, Topscorer, Valbymaleren, Brokke 82, Mini Pabbe.
http://i293.photobucket.com/albums/m...adion/Logo.png
Dette var mit første og sikkert sidste besøg på Stenløse Stadion, da Stenløse slår sig sammen med lokalrivalerne fra Ølstykke og bliver til FC Egedal og forlader stadion.
Vi mødtes 5 mand af varierende friskhed kl 12.50 på Hovedbanen
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05418.jpg
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Den i forvejen urimelig lange togtur blev yderligere besværliggjort af et sporarbejde, så vi måtte skifte tog i Valby
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05419.jpg
og 45 minutter senere nåede vi endelig frem.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05420.jpg
2 dage forinden kunne vi læse i lokalsprøjten at Stenløses eneste brune bodega og vore planlagte vandhul var brændt ned.
Kings Pub blev mindet med et minuts stilhed
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05421.jpg
Branden efterlod os med 2 muligheder. Enten skulle vi på Rådhuscaféen, hvilket ifølge Pabbe er et sted for gravide kvinder, eller også skulle vi prøve den nye Café Viking. Det blev sidstnævnte der vandt, men de var ikke parat til at modtage en flok tørstige sjæle. De havde shotsglas men ingen shots, de tog ikke mod Dankort, de havde ingen byttepenge så alt man købte kostede 100 kr og de havde ingen isterninger. Desuden var deres toiletpapir dårligt.
Åh Kings Pub, hvorfor skulle du dog brænde.
Men en øl fik vi da og afsted gik vi mod stadion der ligger et kvarters gåtur fra stationen
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05426.jpg
Stadion er ikke lige sådan at finde, hvis man ikke ved hvor det er.
Man skal vade hen over nogle fodboldbaner for at komme frem til det godt skjulte stadion
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05429.jpg
Fremme ved indgangen blev Simons taske konfiskeret da den indeholdte flasker, mens de lidt mere rutinerede stadionanmeldere luskede uden om kontrollen.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05430.jpg
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Stenløse stadion ligger nede i en lille gryde og bag det ene mål er der sat nogle borde og bænke op. Her kan man sidde dejligt tæt på baren, men man kan til gengæld intet se af kampen pga løbebanen.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05435.jpg
Bag det andet mål er der intet
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05463.jpg
Der er dog en bandereklame der viser at her stod Stenløse Support engang.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05461.jpg
Det gør de åbenbart ikke mere, og hvis bandereklamen er lige så gammel som den der hænger ved siden af, så er det et stykke tid siden at SB Support har stået der
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05464.jpg
På den ene langside er der en jordvold, hvor man kan sidde i solen og følge med i kampen
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05444.jpg
Her sad de fleste af de 258 tilskuere.
På den anden langside er trænerboksene
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05460.jpg
og nogle bænke
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05455.jpg
Disse bænke er ikke lavet til voksne mennesker, kunne vi konstatere
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05456.jpg
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Der er en enkelt gammel måltavle der sagde et højlydt *KLONK* hvert sekund når cifrene skiftede.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05450.jpg
Der var åbenbart også toiletter et eller andet sted, men jeg nåede ikke længere end hegnet.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05451.jpg
Man kunne også vande møddingen hvis man havde lyst til den slags.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05462.jpg
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05441.jpg
Man kunne købe Carlsberg for 25 kroner, og hvis man ikke var tilfreds med papholderen man fik 5 øl i, kan man som denne herre, have sin egen ølholder med ind
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05447.jpg
Pølsen var en stegt medister
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05440.jpg
og der var masser af dyppelse
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05449.jpg
Pølsen var alt for varm og desuden blød og kun den store mængde dyppelse og at man fik 2 brød, trækker karakteren op på et 3 tal. Man kunne også købe en ristet frankfurter og den var udmærket.
Da barmanden åbnede køleskabet spottede stadioncrewet toppen af en flaske Rød Aalborg, og bestilte straks to af dem. Bartenderen havde aldrig solgt snaps på stadion før, men fik at vide at de kostede 10 kr for 2 centiliter, og det var jo fundet for de penge.
Da tenderen fandt ud af at Pabbe var fra Ølstykke, var der optræk til ballade, men det hele fusede ud i "ja vi fusionerer jo nu, og det er noget skidt, men jeg skal nok komme til Ølstykke og se fodbold, selvfølgelig skal jeg det"
Priser - er det dyrt/billigt.
60 kroner for indgangen, 25 for øl og pølser og 10 kr for snaps. Ok priser
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05437.jpg
Derudover kom der en dame i sin bedste alder ned og købte en hel flaske rødvin for 50 kroner. Slet ikke dårligt.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Der var ingen fans at Stenløse og der blev gloet mærkeligt på os da vi klappede efter første halvleg. Man kunne ellers købe supportergear hvis man var frisk på hue og halstørklæde i de 35 grader
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05438.jpg
På den anden side af banen stod der nogle folk i røde farver, og disse kunne godt mistænkes for at holde med Allerød, men dem hørte man heller ikke noget fra
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05457.jpg
Stadion vågnede dog op til dåd da anfører Michael Knudsen blev skiftet ud sidst i kampen. Der var taktfaste klapsalver i flere minutter mens stadionspeakeren fortalte at Knudsen, der havde scoret 26 mål i sine 259 kampe, stoppede karrieren nu.
Kampen
Den kedeligste første halvleg siden denne kamp blev afløst af The Thomas Wagner show. Angriberen der missede første halvleg da han var til bryllup, kom ind, scorede hattrick og tog tilbage til brylluppet. Sikke en mand.
Kampen endte 4-1 til Stenløse der således undgik at rykke ned.
Kändisar
Stenløses træner hedder Anders Jochumsen og da han sagde ja til at få taget et billede med mig, kommenterede jeg: Så kommer du til at se lille ud. Dette syntes han ikke var sjovt.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05469.jpg
Den trinde mand fik også en kommentar med fra stadionspeakeren efter kampen, da han sagde over højtalerne: Nu ikke noget med at styrte i buffetten, Jochum.
Programmet
Programmet koster 10 kr og er et lille hæfte udelukkende med reklamer, hvori der er stukket en foldet A4 side i med stilling, trup og "træneren har ordet". Absolut ikke pengene værd. Der var lodtrækning om øl og vin på kampprogrammet.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05439.jpg
Efter kampen gik spillere, trænere og publikum over i klubhuset for at fejre at den sidste kamp som Stenløse Boldklub var spillet
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05474.jpg
her hyggede vi os med øl og bordfodbold
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05470.jpg
indtil Pabbe ringede efter konen, der kom og hentede hele banden, og kørte i pendulfart Ølstykke-Stenløse-Ølstykke så vi kunne komme hjem og grille hos familien Pablo.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05481.jpg
Her var der fest til den lyse morgen.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05499.jpg
Værtsparret fik overrakt en blomst
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05495.jpg
og Sk8erboy og jeg fik overrakt en champagne på 5 års dagen
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05491.jpg
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
En herlig, herlig, HERLIG dag takket være sol, øl, Thomas Wagner og ikke mindst grillmester Pablo og familie.
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Tillykke gutter!
Jeg tror ikke der findes en tråd her på SL, som jeg følger med så stor en glæde, som denne uovertrufne tråd!
Men tak skal I have - for at bruge tid og ikke mindst jeres hårdt tjente penge, på at anmelde stadions, brune beværtninger og ikke mindst at underholde os med de finurlige tekster og billeder!
Man kan kun håbe at I fortsætter denne herlige tradition i mange år fremover!
ZFDK
PS. Esbjerg venter stadig - nu i 1. division... :-)
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Stort tillykke med de første 5 år, håber I tager 5 år mere.
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Så starter vi så småt op igen.
Første stadion bliver Vångavallen i Trelleborg som vi besøger d. 18/7 når TFF tager imod IFK Göteborg.
Derudover kan det nævnes at vores anmeldelse af B1903 er med i det nyeste nummer af Brølet. Spændende at høre reaktionerne på formatet.
Stampe
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
I har fået (endnu) en fan: http://www.pitchstop.dk/
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Vores tur i dag er desværre blevet aflyst pga sygdom. :( Stadioncrewet har udsendt følgende pressemeddelelse:
Citat:
"Vi er i sandhed kede af at være nødt til at aflyse aftenens anmeldelse i Trelleborg. Det er den første anmeldelse, vi nogensinde har været tvunget til at aflyse i vores karriere som anmeldere. Det var en rædselsfuld beslutning at tage, og en som piner os. Søndag aften blev Sk8erboy ramt af alvorlig madforgiftning af noget, han havde spist efter drukturen. Han var voldsomt syg hele natten og ud på morgenen. Klokken ti i formiddags besluttede han at tage ud til sit omklædningsrum på stadion, i håb om at han ville komme sig og kunne gøre sig klar til aftenens anmeldelse. Han fik besøg af læger to gange i dagens løb, og trods den medicin, han fik ordineret, kastede han stadig op klokken fire i eftermiddags. Lægen insisterede på, at han ikke var i stand til at anmelde i aften.
Det efterlod os seks med en vanskelig beslutning: skulle vi gennemføre anmeldelsen uden Sk8erboy eller skulle vi aflyse det hele? Hvad ville være mest fair overfor vores fans? Hvad ville folk ønske? Det var en meget, meget svær beslutning. Vi endte med at føle, at fordi denne sæson netop handler om, at vi seks er sammen igen og om at fejre den genforening, ville det være forkert at gennemføre anmeldelsen. Vi vidste også, at uanset hvor hårdt vores hold arbejdede kunne anmeldelsen aldrig blive som vi ønskede det skulle være og som vores fans ønsker og forventer af os, med den korte tid vi havde til rådighed til at lave de nødvendige ændringer til denne meget komplicerede og tekniske produktion.
Nu er vi tilbage på hotellet og kan stadig ikke fatte, hvad der er sket. Sk8erboy er stadig meget dårlig, og vi fokuserer allesammen på at få ham på højkant, så vi kan gennemføre vores anmeldelse i Kjellerup i næste måned. Fra hjertet vil vi gerne sige oprigtigt undskyld til alle jer, som har købt billet til aftenens anmeldelse.
Tak for jeres fortsatte støtte.
Kærlighed fra Sok, Sk8erboy, Das Nt, Mgt09, Gatoconbotas og Hz"
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
›Vores tur i dag er desværre blevet aflyst pga sygdom. :(
›Stadioncrewet har udsendt følgende pressemeddelelse:
Og hvortil skal kransen sendes?
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Nåh, så forsøger vi igen.
Denne gang er det den lille by Kjellerup mellem Silkeborg og Viborg der skal anmeldes.
Fredag d 5/8 møder den nye divisionsklub Skovbakken på Kjellerup Stadion eller Bjerget som det hedder i folkemunde. Det vandt forøvrigt prisen som årets stadion i Jyllandsserien i 2009, så vi glæder os til at besøge det.
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
›Nåh, så forsøger vi igen.
›
›Denne gang er det den lille by Kjellerup mellem Silkeborg og
›Viborg der skal anmeldes.
›
›Fredag d 5/8 møder den nye divisionsklub Skovbakken på Kjellerup
›Stadion eller Bjerget som det hedder i folkemunde. Det vandt
›forøvrigt prisen som årets stadion i Jyllandsserien i 2009, så vi
›glæder os til at besøge det.
Resten af det foreløbige program ser således ud:
3/9: Herlev-SC Egedal
18/9: Elite 3000-FC Nordvest
1+2/10: Göteborgtur
15+16/10 Bornholmstur.
Intet er fastlagt og nogle af datoerne bliver nok droppet igen som sædvanligt.
Anmeldelse: Kjellerup Stadion
Fredag d. 5/8-11 tog vi den lange tur til Kjellerup der ligger mellem Viborg og Silkeborg for at se Kjellerup IF's første divisionskamp nogensinde mod gæsterne fra Skovbakken.
Gæsteanmeldere: GatoConBotas
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05562.jpg
Dette var mit første besøg på Kjellerup Stadion eller Bjerget som det kaldes i folkemunde.
Dagen startede med en tur med lyntoget til Skanderborg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05521.jpg
I Skanderborg skiftede vi til Arriva og fortsatte til Silkeborg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05523.jpg
Da vi ankom til Silkeborg var der 1 minut til vores bus kørte. Vi løb hen og fandt bus 60 men chaufføren var der ikke endnu, så Sk8terboy besluttede sig for at gå på toilettet og i 7-Eleven.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05527.jpg
Chaufføren kom 30 sekunder efter han var gået men da vi sagde at vi manglede en mand ventede bussen pænt de 5 minutter det tog for Sk8terboy at nosse sig færdig. Fin service.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05526.jpg
Turen fra Silkeborg til Kjellerup tog en halv time og vi kom længere og længere ud på landet.
Vi blev sat af midt i Kjellerup og fandt med det samme en grillbar.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05529.jpg
Her fik jeg endelig prøvet den jyske specialitet:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05530.jpg
En bøfsandwich med brun sovs. Den smagte faktisk overraskende godt, selvom den så noget klam ud.
Nu var vi blevet tørstige og vi spurgte efter en bodaga hos pigerne i grillen, og de sendte os ned til Møllekroen
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05532.jpg
En klassisk brun, røgfyldt bodega
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05538.jpg
Her fordrev vi ventetiden med Carlsberg til 10 kr, Dr Nielsen til 17 kr og dobbelt Jack D og cola til en halvtredser.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05535.jpg
Tilgængelighed - er det til komme dertil.
Vi spurgte om vej i baren, men bartenderen kendte den ikke. "Har vi et stadion i Kjellerup?" Vi startede så med at gå i den forkerte retning
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05541.jpg
men fik efter lidt hjælp fra de lokale fundet et stisystem der skulle lede os på rette vej
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05543.jpg
Vi endte midt i en skov, men fandt heldigvis en lokal derude.
"Hej, ved du hvor stadion er?" Manden svarer ja, og vender sig om og går videre. "Øeh, kan du fortælle os det?" "I kan bare følge efter mig."
Det gjorde vi så og det var heldigt da vi aldrig havde fundet gennem skoven uden guide. http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05546.jpg
Fem minutter inden kampstart kom vi så frem til Bjerget hvor der var kø for at komme ind
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05548.jpg
Mens vi stod i køen kom Skovbakkens spillere gående forbi og en af dem sagde "Mon ikke kampen bliver udsat fem minutter pga de mange mennesker?" Det blev dog ikke aktuelt, da alle nåede ind præcis inden dommeren fløjtede kampen igang.
Tilskuerpladserne - udsyn, komfort osv.
Til vores store overraskelse er der faktisk en tribune på Kjellerup Stadion:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05559.jpg
Bag målet hvor vi stod (nær baren) var der bandereklamer man kunne læne sig op af.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05581.jpg
Bag det andet mål var der ligeledes intet, men her var der så langt til baren at der ikke stod nogen:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05575.jpg
På den anden langside var der udskiftningsbænke og speakertårn:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05570.jpg
Alt var ganske nyt og i rigtig fint stand. Et flot stadion for en klub der netop er rykket op i divisionerne for første gang og som spillede i serie 3 for 10 år siden. Det blev da også kåret til årets stadion i Jyllandsserien pulje 1 i 2009 og årets stadion i Danmarksserien pulje 3 i 2010.
Faciliteter - toiletter, lystavle m.m.
Toiletter var der tilgengæld ingen af, men der var masser af hæk rundt stadion der kunne vandes. Skulle man mere end det, kunne man gå i klubhuset lige overfor stadion:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05563.jpg
her var der et lille toilet der godt kunne trænge til en kærlig hånd:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05560.jpg
Der var en enkelt lystavle nede i det ene hjørne, som man fint kunne se fra hele stadion:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05574.jpg
Som på så mange andre små stadions rundt omkring i landet var det nemt at snige sig ind uden at betale, hvis man ville det
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05576.jpg
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05587.jpg
Det så vi dog ingen der gjorde, og køen før kampstart ved indgangen vidner da også om at lokalbefolkningen hellere vil lægge de 40 kr for at komme ind og dermed støtte KIF, end de vil komme gratis til bold.
Øl, vand, pølser osv. - Kan man få stillet sin sult
Øllet er Ceres og det er fint, når nu det ikke kan være Carlsberg. Jeg fik åbenbart ikke taget billeder af øllet, men henne i baren kunne man hænge sin private ølholder, der passer til banderne. Smart.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05564.jpg
Vi rendte en i en gut med KIF jakke på, og da han hørte at vi anmeldte stadions sagde han at vi skulle glæde os til pølsen. Da KIF mødte storebror fra Viborg i pokalturneringen havde Ekstra Bladet sendt en mand med kun for at anmelde øl og pølser, og han havde givet dem topkarakter.
Og de så da også fine ud:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05567.jpg
Der var kun sennep og ketchup, og pølsemanden hældte selv op.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05566.jpg
Pølserne var gode men ikke fantastiske, og det manglende udvalg af dyppelse trækker ned, så vi ender på 3 ud af 5. Vi konkluderede at Ekstra Bladets udsendte enten ikke havde været på så mange stadions eller også var han FCK-fan og vandt til de sløje Parkdogs, siden han gav pølserne absolut topkarakter.
Priser - er det dyrt/billigt.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05555.jpg
40 kroner for at komme ind er billigt.
Øl koster 25 kroner stykket og da jeg spurgte efter rabat ved køb af fem, svarede ølmanden ja ja, så koster de 125 kroner. Da jeg påpegede at det jo ikke var den store rabat svarede manden med et smil: "Det er jysk rabat"
Pølserne kostede 25 kroner stykket og det var en fin pris.
Alt i alt er det priser man ikke kan klage over.
Tilskuere - Opførsel, stemning osv.
Der var 525 tilskuere (stadionrekord er 1400 i en kamp mod FC Zulu) til dagens kamp og størstedelen holdt med hjemmeholdet, og der blev klappet af gode detaljer og bakket op om de lokale helte. Der var enkelte i KIF-trøjer:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05556.jpg
og der var også en håndfuld der holdt med Skovbakken.
Der stod en gammel fulderik ved siden af os bag målet. Da en kvinde spurgte ham om han var halvfuld svarede han stolt. NEJ! jeg er helfuld. Han proklamerede senere at han holdt med Ikast. De omkringstående grinte og spurgte? Ikast? Ja eller.... jylland. Ja jeg holder med Jylland. Bar det et æ di skije kjøwenhavnere. Det udløste et hov hov hov fra stadioncrewet og et latterbrøl fra de omkringstående.
Kampen
Kampen var velspillet og man kunne ikke se at Kjellerup lige var rykket op fra Danmarksserien. De gav Skovbakken kamp til stregen, og den underholdende kamp havde mange chancer i begge ender. 7 minutter før tid scorede Skovbakken dog lidt ufortjent til 1-0 og således tabte Kjellerup IF sin første divisionskamp nogensinde. De skal dog have al ære og kredit for deres indsats. Læs mere om kampen her
Kändisar
Der var to tv stationer på Bjerget for at lave indslag om Kjellerup IF. Både Tv midt/vest og Tv2 Østjylland var tilstede og deres indslag linkes der til under kampreferatet i linket ovenfor.
Af kendte spillere var der den gamle Viborg kæmpe Ralf Pedersen der er spillende assistentræner, men til dagens kamp ikke var med i spillertruppen på grund af en skade:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05590.jpg
Derudover har Kjellerup IF vores gamle ven Thomas Røll som anfører. Han spillede i dag midterforsvar (formentlig pga de mange skader KIF har) og var tydeligt skuffet efter dagens nederlag men stillede dog pænt op til et billede alligevel. Mange tak for det Thomas:
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05588.jpg
Programmet
Programmet fulgte gratis med i indgangen og var et ok program. Holdopstillinger (hvor numrene ikke passede med spillerne på banes numre) Stilling, kampprogram, ugens profil, en side med tekst fra sportschef Lars Daugaard. Godkendt program men ikke noget specielt.
Konklusion - Hvad er helhedsindtrykket.
Et flot, flot stadion og et KIF der spillede noget bedre end forventet gjorde det til en god dag. Kjellerup by er intet at skrive hjem om, og det er den lange rejse hjem til København heller ikke.
http://i293.photobucket.com/albums/m...n/DSC05593.jpg
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Lækkert at se jer i gang igen. Som altid en kæmpe fornøjelse. :)
En enkelt bemærkning dog - fra en jyde...
I en bøfsandwich med sovs skal sovsen oven på det hele, så det trækker godt ind i brødet og så ristede løg på toppen. Ellers bliver løgene jo bare bløde inde i midten. Og bløde løg (lavet rigtigt) er der forhåbentlig allerede i en rigtig bøfsandwich.
Faktisk kan I nøjes med at tage til Bjarne's Pølser i Ballerup for at få en - hvad jeg vil kalde - RIGTIG bøfsandwich, som den bør/skal laves. :)
Og så er det et par fancy kaninører GatoConBotas har fået på et af billederne. De sidder næsten spot-on! ;)
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Vores besøg på Bjerget i Kjellerup gik ikke ubemærket hen. http://www.kjellerupif.dk/2011/08/fe...8g-pa-bjerget/
Vi takker for opmærksomheden :)
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Det ender med at I får VIP-behandling ude på de forskellige stadions. :)
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Næste tur bliver om en uge når vi søndag d. 21/8 tager til Skive for at se lokalopgøret Skive-Hobro. Mødetid er 5.45 under uret på Hovedbanen, hvis nogle skulle være interesserede i at tage med.
Re: Et forsøg på at se samtlige stadions i Danmark
Efter at være blevet ramt af akut og massiv mangel på lyst til at se fodbold nogensinde igen, aflyser jeg Skive-turen på lørdag.