Oprindeligt indsendt af
Garneren
Hør lige her. At være professionel fodboldspiller indebærer at være tvunget til alle mulige ting hele tiden. De bliver tvunget til at gå i bestemte tøjmærker, spise bestemte ting, opføre sig på bestemte måder, reklamere for alt muligt, deltage i alle mulige arrangementer osv. Det æder de fleste fodboldspillere uden så meget som at tænke over det, fordi det er en indgroet del af det, de bliver betalt gavmildt for.
Så når fodboldspillere en sjælden gang imellem siger fra over for noget, de forventes at gøre, kan man være ret sikker på, at det ikke er, fordi de bare lige har fundet ud af, at det har de bare ikke lige lyst til. Så er det enten, fordi to kommercielle interesser kolliderer (klubsponsor versus spillersponsor fx), eller fordi et eller andet virkelig strider mod en spillers overbevisning (Lars Bohinens boykot af Frankrig-kampen fx).
Bare fordi Wilczek godt ved, at det ikke er klogt at sige det ligeud, betyder det ikke, at man ikke roligt kan gå ud fra, at han har det rigtigt svært med at skulle støtte homoseksuelles rettigheder. Hvis det handlede om, at han bare synes, det er irriterende at blive påduttet dette og hint, er der i hvert fald masser af andre ting, han kunne gøre indsigelser imod i sit topregulerede liv som professionel fodboldspiller.